Isdannelse, enhver ismasse, der opstår på jordens kontinenter eller i overfladevand. Sådanne masser dannes overalt, hvor betydelige mængder flydende vand fryser og forbliver i fast tilstand i et vist tidsrum. Velkendte eksempler omfatter gletsjere, isbjerge, havis, sæsonbestemt frossen jord og is på jorden i forbindelse med permafrost – dvs. permanent frossen jord, der findes i iskolde områder.

Omkring tre fjerdedele af jordens ferskvand er lagret i de enorme iskapper, der dækker Antarktis og Grønland, og i de mindre iskapper, bjerggletsjere og piedmonts, der er spredt over resten af verden. Disse store flader af flerårig is opstår på land ved komprimering og omkrystallisering af sne og andre former for nedbør under vægten af lag, der har ophobet sig år efter år. De forekommer i alle regioner, også ved Ækvator i store højder.

Flod- og søis forekommer også over en stor del af verden. Disse islag forbliver på deres respektive overfladevandområder i varierende lang tid. Søer i Antarktis er f.eks. helt dækket af is hele året, mens søer i de koldere områder på det amerikanske fastland kun oplever frysning af overfladevandstemperaturen i ca. 100 dage i løbet af et gennemsnitligt år.

I havvandene i polarområderne forekommer is i form af havis og isbjerge. Havis består af frosset saltvand, der er blevet brudt op og klemt sammen af vinden. I de fleste tilfælde er den kun et til to år gammel, og den udvider sig om vinteren og dækker store områder af havene. I løbet af foråret og sommeren får varmere temperaturer isen til at smelte, hvilket resulterer i, at dens grænser trækker sig tilbage. De samme varmere vejrforhold fremmer kalvning (afbrydning) af isbjerge ved gletsjernes og ishyldernes havvendte kanter. Disse store isklumper (nogle er flere kilometer lange) driver derefter med strømmen mod tempererede breddegrader.

Permafrost består normalt af klipper og jordpartikler, der er konsolideret af is. En sådan frossen jordbund forekommer i områder, hvor temperaturen under 0° C (32° F) varer ved i to år eller mere (f.eks. i Arktis og det subarktiske område). Det anslås, at permafrost ligger under næsten 25 % af landoverfladen på jorden. Der findes forskellige former for jordis i permafrost. Den mest iøjnefaldende af disse er bladis, som ofte udvikles i termiske sammentrækninger i permafrost som kileformede, lodrette eller skråtstillede plader, der er 2,5 cm til 3 m (ca. 1 tomme til 10 fod) brede og 0,3 til 9 m (1 til 30 fod) dybe. En anden fremtrædende form er pingo-is, som forekommer horisontalt eller i linseformede masser.