Abrahams sønnesøn Jakob, hvis navn blev ændret til Israel, fik tolv sønner. Deres efterkommere er blevet kendt som Israels tolv stammer eller Israels børn. Disse er de tolv stammer: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon (sønner af Jakob og Lea); Dan og Naftali (sønner af Jakob og Bilha); Gad og Aser (sønner af Jakob og Zilpa); Josef og Benjamin (sønner af Jakob og Rakel) (1 Mos. 29:32-30:24; 35:16-18).

Jakob gav hver stammeleder en velsignelse inden sin død (1 Mos. 49:1-28). For yderligere oplysninger, se navnet på hver af Jakobs sønner.

Reuben, den førstefødte søn af Jakobs første hustru Lea, mistede sin førstefødselsrets velsignelse og sin dobbelte del af arven på grund af umoralsk adfærd (1 Mos. 49:3-4). Førstefødselsretten gik derefter til Josef, som var den førstefødte søn af Jakobs anden hustru, Rakel (1. Kr. 5:1-2). Levi, hvis stamme Herren havde udvalgt til at tjene som hans præstetjenere, modtog ikke en arv på grund af deres særlige kald til at tjene blandt alle stammerne. Dette gjorde det muligt for Josefs dobbelte portion at blive delt af Josefs sønner, Efraim og Manasse (1 Kr. 5:1; Jer. 31:9), som blev regnet som separate stammer af Israel (JST, 1 Mos. 48:5-6 ).

Medlemmer af Judas stamme skulle være herskere, indtil Messias kom (1 Mos. 49:10; JST, 1 Mos. 50:24 ). I de sidste dage har Efraims stamme det privilegium at bære budskabet om evangeliets genoprettelse ud til verden og samle det spredte Israel (5. Mos. 33:13-17). Den tid vil komme, hvor Efraim gennem Jesu Kristi evangelium vil få en ledende rolle i foreningen af alle Israels stammer (Es. 11:12-13; D&C 133:26-34).