Det er mærkeligt, at en detailbutik er så splittende. Walmart – kongen af de store kassebutikker – kan findes i stort set alle samfund i hele landet. Men på trods af hvor allestedsnærværende den er i USA, formår Walmart på en eller anden måde at være et divergerende mærke, som folk tilsyneladende enten elsker eller hader. Og det er vokset til at være noget af et kulturelt fænomen, på mange måder også.

Personligt er jeg blevet upartisk over for Walmart. Jeg handler ikke der, mest fordi det ligger langt væk fra hvor jeg bor. Men jeg ved også, at der er nogle ret rådne forretningsmetoder, som virksomheden benytter sig af. Desuden husker jeg, at jeg i de tidligere år besøgte butikken og til sidst blev træt af den. Men det var svært at huske, hvorfor jeg egentlig var blevet så afvisende over for mærket.

Så jeg besluttede mig for at besøge en butik i nærheden. Og jeg blev mindet om, hvorfor jeg ikke havde været der i så lang tid. Jeg vil beskrive mit seneste besøg i en Walmart-butik i Bellevue, Washington. Derefter vil vi diskutere de mere filosofiske problemer, som mange mennesker har med virksomheden.

Men mit besøg startede som forventet. Et blik på nedenstående billede siger stort set det hele.

Ankomst: Walmart-parkeringspladsen

En motoriseret vogn står på en Walmart-parkeringsplads – noget, der ikke vækker tillid ved ankomsten. | Sam Becker/The Cheat Sheet

Så snart jeg kørte op og troede, at jeg havde fundet en parkeringsplads, blev jeg mødt af en kasseret scooter, der optog pladsen. Dette var ikke isoleret. Der var nok et halvt dusin parkeringspladser, hvor der ikke var andet end indkøbsvogne. Det var åbenbart for besværligt at skubbe dem hen til indkørslen. Ikke nok med det, men der var flere uovervågede børn, der brugte korridoren som en junglegymnastikplads.

Men turen skulle blive mere interessant.

Lokaliteter

Walmart indkøbsvogn | iStock.com/snyferok

Først skal vi dog lige tage et skridt tilbage og se på, hvor Walmart-butikkerne generelt ligger. I mit tilfælde var jeg nødt til at tage en 10-mile tur til Seattle-forstaden Bellevue for at finde den nærmeste butik. Og det var en almindelig butik, ikke et supercenter eller et nabomarked. Seattle, ligesom en håndfuld andre storbyer, har ingen Walmart inden for bygrænsen. Der er masser af grunde til det – fjendtlige naboer, højere mindstelønninger, generel mangel på ledig plads osv. – men det gør det endnu mere besværligt for nogle mennesker at gå til Walmart, end det ellers ville være. Det kan også være en af de drivende faktorer i den “kulturelle” kløft, som vi diskuterede tidligere.

Efter at have fundet mig vej til Bellevue og fundet en parkeringsplads, gik jeg ind i butikken.

Ingen indkøbsvogne

Shoppere venter i kø for at betale for deres indkøb. | Robyn Beck/AFP/Getty Images

Da jeg kom ind i butikken, fandt jeg to indkøbsvogne i korridoren, som begge var fejet op af andre kunder. Der var ingen andre vogne at finde. Godt nok så jeg nogle, men de var spredt ud over hele parkeringspladsen, og jeg så ikke nogen derude, der samlede dem op. Jeg kunne heller ikke se nogen kurve eller alternativer. Der var en vogn nær indgangen, men den var fyldt med ca. 50 glas mayonnaise fra Best Foods på tilbud til 5 dollars. Jeg gik videre uden at have en vogn.

I sidste ende fandt jeg dog vognene. De var alle steder – alle steder undtagen der, hvor jeg ville forvente at finde dem.

Butikken var underbemandet

Folk går gennem kassen. | Joe Raedle/Getty Images

En ting, der straks gik op for mig, var, at butikken var underbemandet. Der var selvfølgelig ansatte rundt omkring. Men der var lange køer både ved returskranken og i returområdet. Da jeg slingrede rundt i butikken, fandt jeg ingen, der arbejdede bag disken i elektronik- eller friluftsafdelingen. Jeg så et par mennesker, der havde brug for hjælp, give op og gå.

Når en butik er underbemandet, ved du så, hvad der opstår? Trængsel. Åh, de menneskemængder.

Mængden

Folk står foran en Walmart-butik. | Carlo Allegri/Getty Images

Jeg har helt sikkert været i en Walmart, når der var fyldt op. Men da jeg var der en solrig mandag aften i juli, var stedet dødt. Der var selvfølgelig folk, der handlede, men det var ingenting sammenlignet med nogle af mine tidligere oplevelser. Faktisk var de eneste rigtige menneskemængder, der var at finde, dem, der så ud til at stå i kø ved servicedisken og kassen – begge steder var der kun én ansat til stede.

Næst ser vi på sammensætningen af Walmart-mængderne.

Menneskene i Walmart

En kvinde går forbi hoveddørene. | Sean Gallup/Getty Images

Du har måske set hjemmesiden People of Walmart. Det kan være et interessant indblik i Amerika, for at være sikker, men det er også en af de ting, der holder liv i den kulturelle kamp omkring virksomheden. Og hvis du er på det rigtige sted, ja, så kan du helt sikkert se nogle interessante personer. Det har jeg i hvert fald gjort. Men på denne tur? Folk var for det meste stille, respektfulde og passede sig selv – med undtagelse af nogle børn, der løb rundt uden opsyn, og en mand, der gik forbi mig flere gange og sang om “pikke”. Jeg indså senere, at han var på udkig efter badmintonudstyr og havde brug for nye shuttlecocks.

En anden ting, der faldt mig i øjnene? Selve butikken var langt fra ren og indbydende.

Butikken var beskidt

En ung shopper | Chris Hondros/Getty Images

Og selv om jeg ikke kan slå virksomheden for hårdt for dette (alle butikker vil trods alt ikke være i samme stand), havde det sted, jeg besøgte, et stort behov for noget rengøringsarbejde. Der lå knuste æg på gulvet. Der var noget, der lignede opkast – selv om jeg håber, det var noget andet – på nogle kasser i en af gangene. Og jeg så smeltende is, overfyldte skraldespande og en generelt beskidt atmosfære.

Den gode nyhed? Jeg fandt vognene.

Om de vogne

En mand skubber vogne til en korral. | Spencer Platt/Getty Images

Vogne var der overalt. Det var svært at se, om de blev brugt aktivt som salgskasser, eller om folk bare efterlod dem overalt i butikken. Jeg formoder, at det var lidt af begge dele. Seriøst, for hver anden gang man gik ned ad gangen, var der en eller to kasserede indkøbsvogne, der simpelthen optog plads. Der var ingen i nærheden. Alligevel var disse indkøbsvogne overalt – alle steder, bortset fra der, hvor de skulle være.

Men det var ikke kun indkøbsvogne, der lå i gangene.

Varer lå i gangene

En Walmart’s interiør | Tim Boyle/Getty Images

Det var også varer. Jeg nævnte, at nogle indkøbsvogne blev brugt som salgskasser, herunder en fyldt med mayonnaise nær hovedindgangen. Nå, men der var også paller med varer spredt ud over hele butikken, ofte midt i gangarealerne, hvilket gjorde det svært at navigere i butikken. Noget af det var folk, der trak ting ned fra hylderne og efterlod dem her og der. Men det, der stod for mig, var, at butikken syntes at være for lille til alle varerne, så ledelsen måtte være kreativ.

Nu nævnte jeg smeltende is. Det var blot en af et par af et par uventede overraskelser.

Et par overraskelser

Frødafdelingen | Kevork Djansezian/Getty Images

Jeg stødte også på et par overraskelser. Da jeg inspicerede en udsalgshylde i dagligvareafdelingen, tog jeg f.eks. en kasse op for at se på den vare, der lå under den. Det viste sig, at kassen var fyldt med isbrød, der var ved at smelte og sive gennem kartonen. Det havde jeg ikke regnet med.

Jeg tog også et brød op og opdagede et hagesmæk til en baby, som var blevet smidt væk nedenunder. Jeg er ikke sikker på, hvordan det endte der, eller om der var noget særligt ulækkert ved det. Men igen, det er ikke noget, jeg har lyst til at se, når jeg kigger på mad.

Er der andet, du ikke har lyst til at se? En enkelt, slangeformet kø ved kassen.

Har jeg nævnt, at stedet var underbemandet?

En enlig kasserer | J.D. Pooley/Getty Images

Du har set det i aktion. På en eller anden måde er der på trods af, at der er 20 kassekæder, kun én er åben. Og alle i butikken har tilsyneladende besluttet sig for at gå på samme tid. Så vi er tilbage ved et problem, som vi identificerede tidligere: Stedet er underbemandet. Den eneste kassedame gjorde sit bedste, men det var tydeligt, at folk var vrede. Det er naturligvis ikke kassedameens skyld. Butikken havde brug for flere ansatte, og hvis jeg var en væddemålsmand, ville jeg antage, at de ville forsøge at klare sig med så få ansatte som muligt.

Flere eventyr ventede mig tilbage på parkeringspladsen, hvilket jeg ikke vidste.

Festen på parkeringspladsen

Campere og autocampere ved siden af parkeringspladsen | Sam Becker/The Cheat Sheet

Walmart har en ret cool politik. Den lader folk med autocampere eller campingvogne parkere natten over ved visse butikker – lidt ligesom en campingplads i byen. Jeg er ikke sikker på, om den butik, jeg besøgte, var en af dem, men der var en række autocampere og campingvogne til stede. Og da jeg forsøgte at forlade stedet, forsøgte nogle af disse campister at føre small talk og bede om benzinpenge. Det var ikke så stort et problem, men det er ikke noget, som man virkelig forudser, når man løber til en stor butik.

Med min tur afsluttet blev jeg mindet om, hvorfor jeg generelt undgår at gå til Walmart. Primært undgår jeg det, fordi det er ude af min vej. Men oplevelsen af at handle der er ikke særlig behagelig.

Oven i det er der nogle filosofiske problemer, som mange mennesker har med virksomheden, hvilket vi vil gennemgå næste gang.

Medarbejderbehandling

En Walmart-medarbejder fylder hylderne. | Chris Hondros/Getty Images

Hvis der er én virksomhed, der altid synes at være under beskydning for at behandle sine medarbejdere dårligt, så er det Walmart. I årevis har virksomheden været skydeskive for aktivister, der kæmper for højere lønninger. Men det er bare en del af det. Virksomheden gør også, hvad den kan, for at undgå at betale overarbejde, give fordele og en række andre ting. Igen, det er bare det, som virksomheder gør generelt – de forsøger at spare penge for at øge overskuddet. Men det irriterer mange mennesker.

Der er også masser af fagforeningsfjendtlige aktiviteter, som gør folk vrede.

Anti-arbejdsaktiviteter

Vagthavende anholder fagforeningsaktivister, efter at de har gjort indtrængen på et Walmart-lager og distributionsanlægs område. | Robyn Beck/AFP/Getty Images

Den primære måde, hvorpå arbejdstagere kollektivt kan kæmpe for bedre lønninger og mere gæstfrie arbejdsforhold, er ved at danne en fagforening. Dette er noget Walmart har bekæmpet med næb og klør i årtier og har endda lukket hele butikker, når der blev opdaget et strejf af fagforeningsdannelse. Virksomheden har udspioneret folk, hyret private efterforskere for at stoppe fagforeningsdannelse og brugt tvangsteknikker til at indoktrinere sine ansatte mod fagforeninger.

Sidst er der den tabte fællesskabsfølelse, som en ny Walmart-butik generelt fremmer i nogle byer, der forgifter folk mod mærket.

Anti-konkurrencepraksis

Et Walmart-klistermærke ses på jorden. | Justin Sullivan/Getty Images

Walmart har tidligere fået enormt meget kritik for at være konkurrenceforvridende. Du kender historien. Walmart flytter ind i en by, alle begynder at handle der, og alle de andre forretninger i nærheden går konkurs. Men kan vi virkelig give Walmart skylden? Det er jo trods alt kunderne, der vælger at gå derhen. Og enhver anden virksomhed ville følge det samme mønster, hvis den kunne.

Det ser dog ud til, at virksomheden endelig har mødt sin ligemand i en bestemt e-handelsgigant, der i løbet af det seneste årti har overtaget detailhandelen og ædt Walmarts overskud. Men det er en helt anden sag – noget vi kan grave i en anden dag. Indtil videre var denne seneste indkøbstur en påmindelse om, hvorfor Walmart er så udskældt i manges bevidsthed.

Mere fra The Cheat Sheet:

• 5 ting du aldrig bør købe hos Walmart
• Hvorfor alle hader at købe dagligvarer hos Walmart
• 11 Secrets Walmart Shoppers Need to Know