For nogle måneder siden, satte min læge mig ned og fortalte mig, at jeg skulle tabe mig. Hvis ikke, ville jeg få nogle alvorlige problemer senere hen. På det tidspunkt var jeg 1,75 meter høj (det er jeg stadig, og ingen diæt og motion vil desværre hjælpe mig med at blive højere) og vejede 90 kilo. Ifølge mit BMI var jeg sygeligt overvægtig.

At få sin læge til at fortælle, at man er sygeligt overvægtig, det er hårdt. Jeg følte mig ikke overvægtig. Jeg leger med mine børn, går i gennemsnit 5-8 kilometer om dagen og er generelt en aktiv person. Jeg kan godt lide grøntsager – hvordan kan jeg være et usundt menneske? Men tallene løj ikke.

Mit tøj føltes stramt og akavet på min krop, og sidst på aftenen følte jeg mig fysisk drænet.

Efter min samtale med lægen tog det mig endnu et par måneder med benægtelse, før jeg vidste, at jeg var nødt til at foretage nogle ændringer. Jeg har altid haft problemer med vægten. Det er ikke let at indrømme, for vi vil alle gerne være perfekte.

Men siden jeg var teenager, fandt jeg mig selv i at spise følelsesmæssigt i tider med stress og hjertesorger. Vi ved alle sammen, hvor meget hjertesorg teenagere går igennem, så det var en tid, der satte en rigtig præcedens for mit forhold til mad.

Et næsten manisk spisning fik mig til at føle mig tryg, og det ville give mig det lille skub serotonin, som jeg havde brug for for at komme igennem de dårlige perioder. Problemet med følelsesmæssig spisning er, at jeg ikke var opmærksom på, hvad jeg puttede i min krop. Jeg løj for mig selv, mens jeg hang over sofaen og sagde, at det ikke var så slemt at spise en hel pose chips i familiestørrelse, fordi jeg havde gået en tur den eftermiddag.

Denial er en kold og hård kælling.

Linjektionshjørnestenen til at vende disse dårlige vaner kom uden varsel. Bortset fra at jeg fik en advarsel fra min læge – en medicinsk professionel. Jeg bemærkede, at mine børn, som ikke har vægtproblemer, men kunne være disponeret for, var begyndt at tage min inaktive adfærd til sig. De klagede over at gå ture eller lege udenfor. De parkerede sig foran fjernsynet og blev der i timevis.

De fandt ligesom jeg undskyldninger for deres dovenskab. De tegnede, mens de så tv. På samme måde sad jeg foran computeren, fordi jeg arbejdede. Jeg indså, at jeg måtte være en positiv rollemodel.

Det var op til mig at sætte mønsteret for en glad og sund livsstil.

Jeg har før styrtdyrket på slankekur. Og selv om jeg tabte 10-15 pund i starten (nogle gange i løbet af få uger), fandt jeg ud af, at vægten hurtigt kom tilbage igen. Jeg ville gøre tingene anderledes denne gang.

Snarere end et hurtigt fix ville jeg skabe en livsstil, som jeg kunne holde fast i.

Jeg spiser stadig. Jeg er ikke, og jeg vil heller aldrig blive en dampet broccoli og stegt kylling til hvert måltid type person. Min mand er kok, og jeg er bager. Jeg elsker fyldig mad.

Det var ikke den mad, jeg spiste. Selv om vi sætter pris på overdådige måltider i ny og næ, er vi hjemmekokke gennem og gennem. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har spist en fastfood-frokost eller noget færdigpakket. Det var mængden og tidspunkterne, hvor jeg spiste, der var det virkelige problem.

Intermitterende faste

Jeg lavede en masse research om intermitterende faste og fandt ud af, at det var noget, jeg nemt kunne indarbejde i mit liv. Ved hjælp af 16-8-modellen faster man i 16 timer af dagen og har 8 timer til at indtage sit daglige kalorieindtag.

Jeg spiser normalt aftensmad omkring kl. 17:30-6, efter aftensmaden er det så jeg starter min faste. Jeg oplever ikke længere, at jeg får mig en snack kl. 10.30 om aftenen, og med det mener jeg, at jeg fylder mig med de 5-cents-slik, som min mand tager med hjem, når han (en naturligt tynd person) ønsker en godbid.

Hvis jeg er færdig med at spise inden kl. 6, bryder jeg min faste kl. 10 om morgenen. Jeg vil indrømme, at de første par uger var svære at lade være med at spise morgenmad straks efter opvågningen. Men det fik mig til bedre at værdsætte den mad, jeg putter i min krop.

I stedet for at spise den resterende pizza til morgenmad, spiser jeg i stedet et stykke hjemmebagt brød, et æg og nogle grøntsager. Jeg har det meget bedre i løbet af dagen!

Hold dig til kalorierne

Jeg tæller ikke kalorier præcist. Som tidligere nævnt ønskede jeg at begynde vaner, der ville bære igennem som en permanent fast bestanddel. Så i stedet for at veje hvert stykke mad, jeg indtager, og vågen scanne hver stregkode på de madpakker, jeg spiser, fører jeg i stedet en maddagbog.

Siden COVID er det meste af vores mad hjemmelavet, så jeg har ikke adgang til mit måltids nøjagtige kalorieindtag, og tanken om at bryde hver enkelt fødevare ned for at bestemme dens kalorier virker for ensformig.

Jeg har downloadet en app, som jeg kan registrere mine måltider og eventuelle mellemmåltider i, og den giver mig et rundhåndet antal kalorier, som den specifikke mad består af. Det er ikke nøjagtigt, men det giver mig et udgangspunkt for, hvad jeg spiser, og, endnu vigtigere, det holder mig ansvarlig.

Sådan registrerer jeg også mit kalorieoutput. Hvis jeg går en tur op ad bakke med hunden, registrerer jeg det i min app. Den giver mig det antal kalorier, jeg har forbrændt på en sådan gåtur, og tilføjer det til min kaloriebank for dagen.

Vælg at bevæge dig!

Det er så let at forfalde til en stillesiddende livsstil i vore dage. Vi kan bestille mad til døren, mens vi binge-watching vores yndlingsserier på Netflix i timevis.

Disse valg lokker os i en fælde ved at kalde sig luksus. I den seneste måned har jeg valgt at bevæge mig mere. Jeg går tur med hunden tre gange om dagen (hun er så glad for det).

Jeg parkerer længere væk fra dagligvarebutikkens døre for at få nogle flere skridt ind i løbet af dagen.

Hvis jeg vil ned på pubben for at få en øl med nogle venner, hvilket jeg stadig elsker at gøre, går jeg i stedet for at tage en taxa. Nu er det begyndt at blive naturligt at stå op og bevæge sig, og det føles slet ikke som så hårdt arbejde.

• Eat! Men tag bevidste beslutninger om, hvad og hvornår du spiser.
• Være ansvarlig. Brug en sporingsapp til at holde dig ansvarlig for, hvor meget du bevæger dig og spiser.
• Bevæg dig. Giv din krop en chance for at motionere på den måde, den er beregnet til.

Det vigtigste er, at jeg har ændret mine idéer om, hvorfor en ny sund livsstil er vigtig. Jeg er ikke længere kun på jagt efter at tabe mig for udseendets skyld; i stedet er det sundhed, lykke og livets lang levetid, der holder mig i gang.