Johannesburg ligger i Gauteng-provinsen i den østlige del af Sydafrika og ligger 1700 meter over havets overflade. Den kaldes populært for Joburg eller Jozi og forkortes som JHB. Johannesburgs befolkning i 2021 anslås at være 5,7 millioner og dækker et areal på 1645 km2. New Johannesburg blev grundlagt i 1886, Joburg er en af verdens yngste storbyer, og guldet var rygraden i Johannesburgs hurtige vækst. På lidt over 134 år er en lovløs minecamp og dens aktiviteter blomstret op og er blevet Afrikas mest velstående og udviklede storby. Johannesburg er den mest avancerede handelsby i Afrika, Pretoria er den sydafrikanske hovedstad og ligger 64 km nordpå. Mange udenlandske lande har konsulære faciliteter i Johannesburg. Sydafrika får mange indvandrere fra nabolandene. Sydafrikanske miner og gårde har traditionelt været en kilde til arbejde for indvandrere, og mange flytter til Johannesburg i håb om at få arbejde der. Leveomkostningerne i Johannesburg er langt lavere end i mange andre byer i verden. Johannesburgs demografi har et stort befolket og etnisk mangfoldigt storbyområde, hvis infrastruktur svarer til førende storbyer i den første verden. Byen Johannesburg Metropolitan Municipality ligger i Gauteng-provinsen og er den største by i Sydafrika. Johannesburg betragtes som det afrikanske kontinents økonomiske centrum og er ofte det første valg af destination for jobsøgende på hele kontinentet. 16 % af Sydafrikas BNP stammer fra Johannesburg, og 12 % af den nationale arbejdsstyrke er beskæftiget i Johannesburg. Johannesburg er en af de største 70 bymæssige agglomerationer i verden, Industrierne blev etableret i løbet af denne mineperiode, og flere og flere mennesker kom for at søge job og en del af dens rigdom, især efter Natives Land Act fra 1913, som frarøvede sorte mennesker deres jord. Johannesburg omfatter en mangfoldighed af kommercielle aktiviteter fra guldminedrift, bankvæsen, informationsteknologi, produktion og sundhedsvidenskab. Det er en by i indlandet med en unik afrikansk karakter med en infrastruktur i verdensklasse, der i størrelse svarer til Sydney, London og New York. I dag har den nu udviklet sig fra et rent geografisk begreb til en pulserende by og en oplevelsesfest for den besøgende.

Befolkningen i Johannesburg i 2016 har et skøn på 4.4 millioner, mens Greater Johannesburg Metropolitan Area har et anslået indbyggertal på 8 millioner.Oprindeligt CBD omfatter Braamfontein, Hillbrow og Yeoville. Hillbrow er et kvarter i den indre by i Johannesburg. Det er kendt for stor sort befolkningstæthed med høj prostitution og kriminalitet.

Metropolområdet omfatter Diepsloot, Midrand, Randburg, Sandton, Honeydew, Roodepoort, Soweto, Lenasia, Ennerdale og Orange Farm.

Johannesburg by FN’s Urban Agglomeration Befolkningsprognoser – 1950 til 1935

Kilde: befolkning.un.org/wpp/, 1950 til 1935 Johannesburg by Befolkning(UA)

De populære kvarterer er Alexandra, Diepkloof, Diepsloot, Ennerdale, Johannesburg, Johannesburg South, Lawley, Lenasia, Lenasia South, Meadowlands East, Meadowlands West, Midrand, Orange Farm, Pimville, Randburg, Roodepoort, Sandton, Soweto.

Braamfontein og Inner city er for natteravnene og den bedste jazz, Rosebank for hipsterne, Melrose for dem, der ønsker lidt ro, Soweto er for madelskerne og Sandton for de butiksinteresserede. Ifølge Johannesburg Roads Agency opdeler City of Joburg vores by i 7 forskellige regioner.

Johannesburg Størrelse og befolkning

Johannesburgs befolkning i 2020 anslås til at være 5.Det er en by med en unik, afrikansk karakter og en infrastruktur i verdensklasse inden for veje, metro, telekommunikation, vand og elektricitet. Ifølge Johannesburg Kommune er Johannesburgs kønskvotient 100,3 i 2016, hvoraf 49,8 % er kvinder og 50,2 % er mænd. 25,7 % af befolkningen er under 15 år, 68,9 % af befolkningen er mellem 15 og 64 år, mens 5,4 % af befolkningen er over 65 år gammel. Det samlede antal husstande er 1 853 371, hvilket er en stigning på 418 515 husstande i forhold til 2011. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er 2,7 i forhold til 2,8 i 2011, og 37,7 % af husstandene er husstande med kvindelig forsørger. Johannesburg er hovedstaden i Gauteng-provinsen. I 2013 var Johannesburg City den mest folkerige by i landet med anslået 4,6 mio. indbyggere af Gauteng-provinsen 12,7 mio. indbyggere.

Efter 1994 var der en enorm migration fra SA’s landsbyer og byer på landet og også fra nabolande som Zimbabwe, Malawi, Zambia, Namibia, Nigeria, Kenya og Swaziland. Dette gjorde Johannesburg hurtigere til gavn for migranter og lokale, men der opstod også andre udfordringer som kriminalitet, byens udvidelse og forsyning af forsyningsselskaber. I øjeblikket er 88,6 % af befolkningen tilsluttet et toilet med skylle-toilet og kloakering, 85,4 % har adgang til ugentlig affaldsbortskaffelse, 60,3 % har rørlagt vand i boligen, og 90,9 % af befolkningen har elektricitet. 26,1 % er gift, 10,4 % bor sammen som ægtefæller, 58,5 % er aldrig gift, 2,6 % er enke, 0,6 % er separeret og 1,8 % er skilt. Hvad angår uddannelsesstatistik, har 3,3 % ingen skolegang, 33,6 % har fået en grundskoleuddannelse, og kun 5 % har afsluttet grundskolen, 30 % har fået en ungdomsuddannelse, heraf har 20,8 % afsluttet en ungdomsuddannelse, og 5,3 % har taget en videregående uddannelse. 37 % af byens indbyggere er arbejdsløse, hvoraf 91 % af de arbejdsløse er sorte. Hvad angår statistikken over beskæftigelseskategorier, er 12 % inden for fremstillingsindustrien, 18 % inden for ejendomshandel, forretnings- og finansielle tjenesteydelser, 19 % inden for engros- og detailhandel og 17 % inden for sociale og personlige tjenesteydelser, 0,7 % inden for mineindustrien. Kvinder udgør 43 % af den erhvervsaktive befolkning.

Sprog der tales i Johannesburg

Der tales også meget engelsk, som er et af de 11 officielle sprog. Zulu er det mest talte sprog af størstedelen af sydafrikanerne, efterfulgt af sotho. Men engelsk er et almindeligt anvendt sprog af alle i Sydafrika. ifølge Johannesburg Kommunes statistik er zulu det mest talte sprog med 1,3 mio. talere i Johannesburg med 23,1 % af befolkningen, Zulu indfødte talere, som primært bor i provinsen KwaZulu-Natal i Sydafrika, 1.1 million taler engelsk som modersmål, engelsktalende bruges ofte til at identificere ikke-afrikanske hvide, især britiske immigranter fra 1820’erne og 1830’erne, Sesotho er det næstmest populære sprog med 535.337 talere, der primært tales af basothoerne i Lesotho, efterfulgt af afrikaans med 405.729 talere, et vestgermansk sprog, der nedstammer fra nederlandsk og primært tales i Sydafrika,

Etniske grupper

Ud af Johannesburgs samlede befolkning på 5.6 millioner, hvoraf 76,4 % er sorte afrikanere, 12,3 % er hvide, 5,6 % er farvede og 4,9 % er indianere/asiater.

Johannesburgs historie

Selv om byen er blevet fremskyndet fra 1886 efter guldfeberen, har Johannesburg en lang menneskelig historie på jorden, da man daterer sig 500.000 år tilbage til Tswana-folket, der menes at have levet siden da. Området var beboet af både buskmændene indtil 1.000 e.Kr. og blev senere suppleret af bantufolket. Bantufolket stammer også fra jernalderen, hvor de dyrkede afgrøder, dyr, lavede keramik og levede i organiserede landsbyer. Ifølge Worldfacts blev der fundet beviser på smelteværker fra jernalderen på Melville Koppies og ved Lone Hill lige nord for Sandton og Johannesburg, hvilket viser menneskets tilstedeværelse, mens San-stengraveringer i Magaliesberg markerer disse jæger-samleres færden for 25.000 år siden, herunder deres besættelse.

Der er ingen større europæisk bosættelse i Johannesburg før 1880, men efter dette år startede boere (landmænd på hollandsk) gårde. Den første europæiske bosættelse blev etableret i Ferreira’s Camp, og i 1887 nåede befolkningen op på 3.000 indbyggere. Der blev fundet store guldforekomster i Witwatersrand-området, og i 1896 havde Johannesburg omkring 10 000 indbyggere. På grund af mineudvidelser var der i begyndelsen af det 19. århundrede behov for et stort antal arbejdere i Witwatersrand-guldminerne, hvilket gav sorte arbejdere en enorm beskæftigelse, og der blev oprettet et township kaldet Soweto med en kapacitet på 50 000 mennesker, som arbejdede i guldminerne i Johannesburg. Sorte sydafrikanere var rygraden i alle mineindustrierne i Johannesburg, da intet kan lade sig gøre uden disse arbejdere. I 1917 blev Johannesburg kontrolleret af Transvaal-regeringen og domineret af verdens største mineselskaber, bl.a. inden for guld og diamanter. I byområderne vedtog den sydafrikanske regering i 1923 en lov om indfødte, der erklærede byerne for hvide og fratog de sorte indbyggere retten til at bevæge sig frit i byen og tvang dem til at bære bykort med foto, fingeraftryk og navnet på den arbejdsgiver, der har givet adgang til Johannesburg by, og hvis de ikke kunne fremvise passet, kunne de anholdes eller udvises. Mange af de sorte mennesker blev enten arresteret/dræbt under disse processer i forbindelse med Native Act.

I 1950 leder byen efter en ny leder efter at have set apartheidregeringens grusomheder, som førte en segregeringspolitik over for ikke-hvide borgere i Sydafrika. Nye ledere Oliver Tambo og Nelson Mandela dukkede op med deres akademiske kvalifikationer. I 1976 markerede Rivonia-retssagen om Nelson Mandelas fængsling en ny æra for sydafrikanerne. I 1968 blev en 10 etagers blåfarvet bygning opkaldt John Vorster Square efter premierministeren brugt til politifængsling. 9. og 10. etage blev brugt til at dræbe ikke-hvide fanger (enten af politiske eller sociale årsager) for at skubbe dem ud fra disse øverste etager. Mange fanger er døde, lige fra den første fange Ahmed Timol af indisk oprindelse i 1971 til den sidste fange, Clayton Sithole, i januar 1990, kun 11 dage før Nelson Mandela blev løsladt fra fængslet. Nu er den omdøbt til Johannesburg Central Police Station, Folk, der passerer forbi vejen, vil altid have et glimt af bygningen, uskyldige brøl kan stadig høres fra skyggerne.

Efter løsladelsen af Nelson Mandela i 1990 blev Group Areas Act skrottet, Johannesburg blev ramt af byens forfald på grund af tusindvis af sorte mennesker, som tidligere havde forbudt at bo/indtræde i byen. Mange af de sorte jagtede de hvide, og kriminalitetsniveauet toppede i de hvide townships. Mange af de hvide og virksomheder flyttede ud af byen/landet på grund af den pludselige stigning i kriminaliteten. I 1991 blev Johannesburg klassificeret som en af de farligste byer i verden med over 1 000 mord om året.

I dag, i 2021, er byen ved at genopstå med de drastiske ændringer i forvaltningen, da økonomien er blevet stabiliseret og er begyndt at vokse. Skud med skydevåben, flykapringer og væbnede røverier er ret almindelige i Johannesburg. Regeringen har truffet vigtige foranstaltninger for at kontrollere kriminaliteten, men der er stadig mere vej igen.