Sight Unseen / Brandon A. Evans

For 39 år siden skete der noget, som meget vel ikke burde være sket.

Den hellige Jomfru Maria gjorde ved sin Søns kraft noget så dybt og så kraftfuldt, at det får en til at genoverveje miraklers grænser.

Det var en solskinsdag i 1981, da en lejemorders kugler flænsede pave Johannes Paul II, der ikke engang var tre år inde i sit pavedømme.

De skud, der sårede ham alvorligt og burde have dræbt ham, gjorde det ikke, og mod betydelige odds, indre skader og blodtab, overlevede han og tilskrev det som et mirakel fra Marias hænder.

Hvad der gør det mere bemærkelsesværdigt er, at Johannes Paul ikke blot fik en udsættelse på et par måneder eller tid til at skrive endnu en encyklika eller træffe en enkelt vigtig beslutning: han fortsatte med at regere i yderligere 24 år, hjalp med at gøre en ende på den vestlige kommunismes svøbe, producerede bjerge af teologiske skrifter, valgte biskop for næsten alle bispedømmer og førte den katolske kirke ind i kristendommens tredje årtusinde.

Men selv med alt dette er det, som Maria måske virkelig gjorde den dag, langt mere betydningsfuldt.

Attentatforsøget fandt sted på festen for Vor Frue af Fatima, og så snart han var rask nok, bad paven om at se noget, som kun få levende sjæle nogensinde har fået – noget, som den sidste levende seer af de berømte åbenbaringer har skrevet ned en enkelt gang.

Da den hellige Jomfru viste sig for tre børn i Fatima i 1917, fortalte hun dem tre hemmeligheder. De to første indeholdt advarsler om Anden Verdenskrig, kommunismens udbredelse og behovet for omvendelse fra den vildfarne menneskeheds side.

Den sidste hemmelighed blev først afsløret for to årtier siden af en dengang aldrende Johannes Paul. Den berømte “tredje hemmelighed” indeholder bl.a. en vision om “en hvidklædt biskop”, der bliver martyriseret af skud, og pavens (og mange andres) fortolkning var, at det henviste til ham.

Men hvordan kan det være, hvis han ikke blev dræbt? Det er muligt, at visionen udelukkende var symbolsk, eller at den henviser til en anden person, eller at den simpelthen er blevet fejlfortolket. Faktisk blev mange mennesker, der håbede på noget mere apokalyptisk og storslået, skuffet.

Men der er en anden mulighed gemt i betydningen af den tredje hemmelighed, og det er der, at der ligger et virkelig ekstraordinært mirakel.

Da det eksisterer uden for tid og rum sammen med Gud i himlen, er det muligt, at det, som Jomfruen sagde i 1917, ikke var en forudsigelse. Hun så snarere fremtidens begivenheder med den samme sikkerhed, som vi ser fortidens begivenheder. Hvad nu, hvis pave Johannes Paul II blev martyr den 13. maj 1981? Hvad nu, hvis verden sørgede over ham og spekulerede på, hvad der ville være kommet ud af det paveembede, der aldrig blev til?

Mere forbløffende er det, hvad nu hvis Guds Moder, som vidste hvordan begivenhederne skete, alligevel ændrede dem?

Som Johannes Paul senere sagde: “Det var en moderhånd, der ledte kuglens vej, og i hans kvaler standsede paven ved dødens tærskel.”

En kugle, der blev bjærget fra stedet, sidder nu midt i kronen på en statue af Vor Frue på stedet for hendes åbenbaringer i 1917 som et konstant vidnesbyrd om hendes forbøn.

Den dag kan vi turde tænke, at Maria ikke blot reddede pavens liv eller blot påvirkede nationernes skæbne, men handlede på en sådan måde, at hendes stemme nåede ud til hvert enkelt menneske, som om hun ville sige:

“Mit barn, der er ingen ruin, du kan bringe i din egen historie, som jeg ikke kan rette op på. Der er ingen afstand fra Gud, du kan tilbagelægge, ingen forlegenhed, du kan lide, intet fængsel, du kan lave af dine egne valg, ingen ødelæggelse, du kan forårsage, ingen fortvivlelse eller ensomhed eller sorg eller smerte eller hjertesorg, du kan udholde, som jeg ikke kan nå og reparere. Uanset hvad du har gjort, og hvor magtesløs du er, og hvor ensom og elendig og knust du er blevet, er det stadig mig, der kan give helbredelse. Ingen knude du laver kan binde mine hænder, ingen synd kan aflede mit kærlige blik. Vend dig til mig og vid, hvad det betyder, at intet vil være umuligt for Gud.”

Hele skabningen ventede engang i hellig stilhed på, at Maria frit skulle vælge at blive Guds Moder. I hendes evne til at sige nej, som Eva engang havde gjort det, afhang frelsen af hver eneste sjæl, der nogensinde ville leve, af hendes svar. Og det er den samme kvinde, der er betroet som alles moder, der holder hvert enkelt menneskes historie i sine hænder.

Hvis den mest venlige og barmhjertige af mødre kan træde ind i tiden fra evigheden for at ændre de begivenheder, som hun selv bebudede ville ske, så er der intet – intet – hun ikke kan gøre, hvis Gud vil det, for dig.

(Sight Unseen er en lejlighedsvis klumme, der udforsker Gud og verden. Brandon A. Evans er online-redaktør og grafisk designer for The Criterion og medlem af St. Susanna Parish i Plainfield). †