Hvad er samfundspsykologi?

Samfundspsykologi er en ny disciplin inden for psykologi, der blander forskellige aspekter af psykologi, sociologi, socialt arbejde, økologi og folkesundhed i ét karrierefelt. Den primære opgave for samfundspsykologi er at studere, hvordan individer relaterer til hinanden i forbindelse med et samfund og i samfundet som helhed.

Der lægges stor vægt på at løse sociale problemer, der resulterer i interpersonelle konflikter, nedsat sundhed og velvære og en stigning i forekomsten af mentale sundhedsproblemer blandt medlemmerne af et samfund.

Hvad laver en samfundspsykolog?

Samfundspsykologer beskæftiger sig med en bred vifte af arbejdsopgaver. Den type uddannelse, der er modtaget på college, de enkelte psykologers specifikke interesseområder og samfundets behov kan i høj grad diktere de daglige opgaver, som en samfundspsykolog påtager sig.

Da deres fokus er på sundheden og funktionen af samfundet som helhed, deltager de fleste samfundspsykologer i forskning for at udvikle og gennemføre programmer, der gavner samfundet. I et kvarter, hvor der er mange teenagere, der drikker alkohol, kan en samfundspsykolog f.eks. udtænke og iværksætte et efterskoleprogram for at oplyse unge mennesker om farerne ved at drikke alkohol. Ud over at skabe og gennemføre programmet er samfundspsykologer ansvarlige for at evaluere effektiviteten af de programmer og interventioner, de gennemfører.

Samfundspsykologer skal også arbejde på at opbygge relationer med samfundets ledere, hvis deres arbejde skal være en succes. I denne henseende fungerer samfundspsykologer på samme måde som en samfundsmiljørådgiver, idet de kontakter lokale ledere og organisationer for at arbejde sammen om at løse de mest presserende problemer, som medlemmerne af samfundet står over for. For eksempel kan en samfundspsykolog for at løse problemet med det store antal hjemløse i et lokalsamfund samle repræsentanter fra lokale kirker, suppekøkkener, politimyndigheder og lignende for at udvikle en klar plan for at løse problemet. Samfundspsykologer kan udvikle et centralt mål om at skaffe husly til byens hjemløse personer og organisere lokale interessenter for at nå dette mål.

Mange samfundspsykologer arbejder med meget specifikke grupper af mennesker i kontrollerede omgivelser såsom behandlingsinstitutioner for stofmisbrug, fængsler eller fængsler, hjemløsecentre eller plejehjem. Arbejdsopgaverne i disse omgivelser kan omfatte udarbejdelse af programmer til forbedring af sociale færdigheder, tilrettelæggelse af uddannelsesprogrammer til gavn for beboerne i lokalsamfundet eller samarbejde med lokale interessenter for at sikre en gnidningsløs overgang fra det større samfund til det kontrollerede miljø eller omvendt.

Endnu andre samfundspsykologer arbejder bag kulisserne på den politiske udviklingsside af tingene. I denne sammenhæng kan samfundspsykologer arbejde sammen med offentlige myndigheder om at udvikle sundhedsfremmende programmer for specifikke samfund, f.eks. udsatte unge, unge voksne, der har været fængslet, enlige forældre eller socioøkonomisk dårligt stillede personer. Politikudvikling kræver, at samfundspsykologer deltager i meget forskning og analyse for at få en bedre forståelse af de aktuelle problemer og for at finde frem til de bedste metoder til at løse disse problemer.

Når de har erfaring med at arbejde inden for området, vælger nogle samfundspsykologer at gå ind i uddannelse og undervise på universitetsniveau. I denne egenskab kan der arbejdes med studerende på bachelor-, kandidat- eller ph.d.-studenter, der ønsker en karriere inden for samfundspsykologi. Ud over de normale undervisningsopgaver som f.eks. at lede klasser og afholde eksamener, fungerer samfundspsykologer i denne sammenhæng som mentorer for den næste generation af samfundspsykologer. De kan give indsigt i, hvad de studerende skal gøre for at få en vellykket karriere, hjælpe de studerende med at skabe forbindelser til potentielle arbejdsgivere og give feedback til studerende, der deltager i praktik- og praktikophold.

Hvorfor har vi brug for samfundspsykologer?

Samfundspsykologer er nødvendige, hvis der skal ske fremskridt med hensyn til individuelle problemer, der påvirker det større samfund. Selv om sygdom, psykisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug og hjemløshed påvirker enkeltpersoner på unikke måder, påvirker de ikke desto mindre det større samfund negativt på grund af den tid, de udgifter og de psykologiske og fysiske traumer, som de påfører.

Med hjælp fra fællesskabspsykologer kan grupper få den støtte, de har brug for, til at løse de problemer, der er vigtige i deres samfund. I denne henseende er fællesskabspsykologer vigtige og nødvendige, for at lokalsamfundene ikke skal forsøge at håndtere disse spørgsmål på egen hånd. Uden fællesskabspsykologernes ekspertise og støtte ville disse problemer næsten helt sikkert få endnu mere negative konsekvenser for samfundet, end de allerede har.

Hvor arbejder en fællesskabspsykolog?

Som beskrevet ovenfor afhænger den type arbejde, som en fællesskabspsykolog påtager sig, i høj grad af bl.a. deres uddannelse, interesseområde og samfundets behov. Ligeledes vil disse faktorer påvirke deres ansættelsessted. Men fordi samfundspsykologi er et så bredt område, er der mange, mange potentielle ansættelsessteder.

Nogle samfundspsykologer arbejder for lokale, statslige eller føderale offentlige myndigheder. Forskningscentre er et andet primært ansættelsessted. Andre samfundspsykologer arbejder for non-profit-organisationer, såsom velgørenhedsorganisationer, krisecentre eller interesseorganisationer. Nogle religiøse grupper beskæftiger også samfundspsykologer.

En del skolesystemer beskæftiger samfundspsykologer, især i byer, hvor der er en høj forekomst af fysiske eller mentale sundhedsproblemer, sociale retfærdighedsspørgsmål, ulighed eller andre sociokulturelle eller økonomiske problemer. Der er også et godt antal samfundspsykologer, der arbejder på gymnasier eller universiteter.

Hvad er karriereudsigterne for samfundspsykologer?

Da samfundspsykologi er et relativt nyt – og meget specialiseret – arbejdsområde, er der kun få specifikke oplysninger til rådighed om karriereudsigterne. Når det er sagt, forudsiger Bureau of Labor Statistics, at alle psykologjobs vil opleve en gennemsnitlig vækst på 14% om året frem til 2028.

Man kunne forudsige, at væksten for job som samfundspsykolog måske vil være højere end gennemsnittet. Dette skyldes to faktorer. For det første integrerer samfundspsykologi en række forskellige discipliner i én, herunder socialt arbejde, fortalervirksomhed, forskning og uddannelse, for blot at nævne nogle få. På grund af dette kan en samfundspsykolog være kvalificeret til at påtage sig en bred vifte af job, hvilket forbedrer deres generelle jobudsigter.

En anden faktor, der kan fremme en hurtig vækst inden for dette område, er fokus på at løse samfundsproblemer på det sociale, kulturelle og økonomiske område. Med den øgede opmærksomhed på spørgsmål om social retfærdighed, multikulturalisme, respekt for mangfoldighed og den stadig større kløft mellem rig og fattig findes der mange væsentlige problemer, som samfundspsykologer er veludrustede til at løse. Efterhånden som samfund fortsat er opmærksomme på disse og andre spørgsmål, kan ønsket og behovet for at finde specialister på dette område øge efterspørgslen efter samfundspsykologer.

Hvilken uddannelse er nødvendig for at blive samfundspsykolog?

For at blive samfundspsykolog kræves der en række års formel uddannelse. Undergraduate studier bør fokusere på psykologi eller et nært beslægtet område, som f.eks. socialt arbejde. De fleste bacheloruddannelser omfatter 120 kredittimer af kursusarbejde, hvoraf 60 af disse kreditter kommer i hovedområdet for studiet. Hvis de studerende går i skole på fuld tid, kan en bacheloruddannelse opnås på ca. fire år.

Det næste skridt er at tage en kandidatgrad i psykologi. Afhængigt af programmet kan graduate studier involvere så lidt som 30 credit timer af kursusarbejde, eller så meget som 60 eller flere credits af kursusarbejde. Graduate programmer omfatter næsten altid krav om praktikophold, så de studerende kan få praktisk erfaring med at arbejde inden for området, inden de tager deres eksamen.

Som med andre discipliner inden for psykologi er det største antal jobmuligheder tilgængelige for personer med en doktorgrad. Der findes en række forskellige ph.d.-programmer relateret til dette arbejdsområde, herunder tværfaglige programmer, der kombinerer studiet af samfundspsykologi med relaterede emner som f.eks. samfundssundhed, offentlig politik eller social retfærdighed. Disse programmer varer typisk mindst fem år, og der kræves yderligere tid til post-doktorale studier.

Vigtigt: I de fleste stater kræves der licens for at bruge titlen “psykolog”.

Hvad studerer en samfundspsykolog?

Da samfundspsykologi omfatter en bred vifte af områder, er det vigtigt for samfundspsykologer under uddannelse at have en tilsvarende bred vifte af uddannelseserfaringer.

I bacheloruddannelserne gennemfører de studerende kurser, der introducerer centrale begreber inden for psykologi, menneskelig adfærd, sociologi og forskningsmetoder. Når man først er færdiguddannet, skifter fokus i studierne til mere specifikke emner, der er relateret til at yde tjenester til mennesker og samfund i nød. Graduate studier kan indebære en undersøgelse af specifikke sociale retfærdighedsspørgsmål, såsom fattigdom, og dens indvirkning på individers og samfunds funktion.

Da samfundspsykologi er et så nyt område, er der endnu ikke mange gymnasier og universiteter, der har specifikke graduate studier inden for området. I stedet kan kommende samfundspsykologer vælge at læse et nært beslægtet område, f.eks. udviklingspsykologi, socialpsykologi, samfundsudvikling eller folkesundhed. De studerende kan dog søge at specialisere deres studier i samfundspsykologi i løbet af deres praktik- og praktikophold.

På ph.d.-niveau kan de studerende yderligere indsnævre deres fokus på spørgsmål, der specifikt vedrører samfundspsykologi. Her bruges tiden i langt højere grad på forskning og metodologier i modsætning til at lære praktiske færdigheder, som det er tilfældet på kandidatuddannelsen. Ph.d.-kandidater kan i stedet stille et vigtigt spørgsmål med relation til samfundspsykologi og bruge størstedelen af deres tid i et ph.d.-program på at udføre forskning, analysere data og præsentere og forsvare deres resultater i deres afhandling.

Relateret læsning

• Socialrådgiverassistentkarriere
• Samfundssundhedsrådgivningsuddannelser
• Sådan bliver man folkesundhedspsykolog
• Sådan bliver man rådgivningspsykolog
• Ungdomssocialrådgiver | Krav, kurser &Jobbeskrivelse