07.08.2019
Spørgsmålet om Kashmir har forgiftet forholdet mellem Indien og Pakistan, siden de to lande blev uafhængige i 1947. Her er en oversigt over, hvordan spændingerne er blevet farligere i løbet af de sidste syv årtier.
Som så mange konflikter rundt om i verden begyndte striden om Kashmir med uafhængighed fra en kolonimagt. I 1947 gav Det Forenede Kongerige efter for kampen for frihed i sin indiske koloni og gav den uafhængighed. Briterne trak sig tilbage og efterlod to stater: den sekulære indiske union og den islamiske republik Pakistan.
Læs mere: Opinion: Indiens regering leger med ilden
Den indiske deling i 1947 gav et problem for den daværende fyrstestat Jammu og Kashmir, der lå lige langs de to nye staters nordlige grænse.
Traditionelt blev staten regeret af en hinduistisk maharaja (lokal hersker), men størstedelen af befolkningen var muslimsk. I håb om at kunne erklære sit område for uafhængigt, tilsluttede maharaja Hari Singh sig i første omgang hverken Indien eller Pakistan, som begge interesserede sig for denne særlige sociale konstellation i Kashmir-dalen.
I dag betragter Indien sig selv som en sekulær nation, hvor flere religioner eksisterer side om side. Dette gør Jammu og Kashmir, den eneste provins med et muslimsk flertal, til en vigtig del af Indiens religiøse pluralitet.
Pakistan så sig selv dengang som hjemsted for alle muslimer i Sydasien. Dets grundlægger, Muhammad Ali Jinnah, forestillede sig Pakistan og Indien som separate muslimske og hinduistiske nationer på subkontinentet. Indtil 1971 var Bangladesh, der ligger øst for Indien, en del af Pakistan.
Kashmirkrigene
Mens maharajaen tøvede med at gøre Kashmir til en del af et af de to lande, forsøgte pakistanske guerillaer i 1947 at bringe fyrstendømmet Kashmir under deres kontrol. Hari Singh henvendte sig til New Delhi for at få hjælp, og der gik ikke lang tid, før tropper fra Indien og Pakistan stod over for hinanden.
Den første krig om Kashmir begyndte i oktober 1947 og sluttede i januar 1949 med en de facto-opdeling af staten langs den såkaldte kontrollinje (LoC), den uofficielle grænselinje, der stadig anerkendes i dag.
Dengang sendte FN en observatørmission, der stadig er på stedet i dag. Pakistan har kontrolleret den nordlige særlige provins Gilgit-Baltistan og den seglformede Azad Kashmir-underregion siden 1949.
Den indisk-kontrollerede del blev den føderale stat Jammu og Kashmir i 1957 med en særlig autonom status, der giver delstatens lovgivende forsamling mulighed for at have indflydelse på lovgivning vedrørende alle spørgsmål undtagen forsvar, udenrigsanliggender og kommunikation.
Læs mere: Indien afskaffer Kashmirs autonome status
De følgende årtier var præget af et våbenkapløb på begge sider. Indien begyndte at udvikle en atombombe, og Pakistan startede også et atomprogram med det formål at kunne stå op mod sin gigantiske nabo. I dag har Indien og Pakistan anslået henholdsvis 140 og 150 atomsprænghoveder. I modsætning til Pakistan har Indien udtrykkeligt udelukket et atomart førsteslag.
Pakistan bruger også enorme beløb på sit atomprogram, da landet forsøger at sikre sig, at det ikke vil sakke bagud i forhold til sin nabo på det militære område.
Læs mere: Pakistan lover at øge presset på Indien om Kashmir
I 1965 brugte Pakistan endnu en gang militær magt for at forsøge at ændre grænserne, men tabte til det indiske militær. Naboerne stødte sammen for tredje gang i 1971, men denne gang var Kashmir ikke i centrum for konfrontationen. I stedet var det uafhængighedskampen i Bangladesh, der udløste krigen. Indien, som støttede de bangladeshiske uafhængighedskæmpere, besejrede endnu en gang Pakistan. Et år senere underskrev Indien og Pakistan Simla-aftalen, som understreger betydningen af LoC og forpligter sig til bilaterale forhandlinger for at afklare kravene til Kashmir-regionen én gang for alle.
I 1984 stødte landene sammen igen; denne gang om den Indien-kontrollerede Siachen-gletsjer. Og i 1999 kæmpede begge parter om kontrollen med militærposter på den indiske side af den indiske grænsekontrollinje. I 2003 underskrev Indien og Pakistan en ny våbenhvile – men den har været skrøbelig siden 2016.
Læs mere: Nuklear frygt er stor efter militær optrapning mellem Indien og Pakistan
Den 27. februar sagde Pakistans militær, at det havde skudt to indiske jagerfly ned over det omstridte Kashmir. En talsmand for det pakistanske militær sagde, at jetflyene blev skudt ned, efter at de var kommet ind i pakistansk luftrum. Det er første gang i historien, at to atombevæbnede magter har gennemført luftangreb mod hinanden.
Det pakistanske militær har frigivet dette billede for at vise, at indiske kampfly har slået til inde på pakistansk territorium for første gang, siden landene gik i krig i 1971. Indien sagde, at luftangrebet var et svar på et selvmordsangreb for nylig mod indiske tropper baseret i Jammu og Kashmir. Pakistan sagde, at der ikke var nogen tilskadekomne, og at dets luftvåben afviste Indiens fly.
Nogle medlemmer af det indiske civilsamfund mener ikke, at New Delhi kan fralægge sig ansvaret ved at beskylde Islamabad for at skabe uro i Kashmir-dalen. En række rettighedsorganisationer kræver, at premierminister Narendra Modis regering reducerer antallet af tropper i Kashmir og lader befolkningen selv bestemme deres skæbne.
Den 14. februar blev mindst 41 indiske paramilitære politifolk dræbt ved et selvmordsbombeangreb nær hovedstaden i det Indien-administrerede Kashmir. Den Pakistan-baserede jihadistgruppe, Jaish-e-Mohammad, påtog sig ansvaret. Angrebet, det værste mod indiske tropper siden oprøret i Kashmir begyndte i 1989, øgede spændingerne og udløste frygt for en væbnet konfrontation mellem de to atombevæbnede magter.
Siden 1989 har muslimske oprørere kæmpet mod indiske styrker i den indisk administrerede del af Kashmir – en region med 12 millioner indbyggere, hvoraf omkring 70 procent er muslimer. Indien og Pakistan har udkæmpet to af deres tre krige siden uafhængigheden i 1947 om Kashmir, som de begge gør krav på helt og holdent, men som de styrer delvist.
I oktober 2016 har det indiske militær indledt en offensiv mod bevæbnede oprørere i Kashmir og har omringet mindst 20 landsbyer i Shopian-distriktet. New Delhi beskyldte Islamabad for at støtte de militante, som krydser over den pakistansk-indiske “kontrollinje” og iværksætter angreb på Indiens paramilitære styrker.
Sikkerhedssituationen i den indiske del af Kashmir blev forværret efter drabet på Burhan Wani, en ung separatistleder, i juli 2016. Protester mod det indiske styre og sammenstød mellem separatister og soldater har siden da kostet hundredvis af mennesker livet.
I september 2016 dræbte militante islamister mindst 17 indiske soldater og sårede 30 i det Indien-administrerede Kashmir. Den indiske hær sagde, at oprørerne var infiltreret i den indiske del af Kashmir fra Pakistan, og de første undersøgelser tyder på, at de militante tilhørte den Pakistan-baserede Jaish-e-Mohammad-gruppe, som har været aktiv i Kashmir i over et årti.
De indiske myndigheder har forbudt en række sociale medier i Kashmir, efter at videoklip, der viser tropper, der begår alvorlige menneskerettighedskrænkelser, er blevet udbredt på internettet. En sådan video, der viste en demonstrant fra Kashmir, som var bundet til en jeep fra den indiske hær – tilsyneladende som et menneskeligt skjold – vakte forargelse på de sociale medier.
De, der går ind for et uafhængigt Kashmir, ønsker, at Pakistan og Indien træder til side og lader Kashmirs befolkning bestemme deres fremtid. “Det er på tide, at Indien og Pakistan meddeler tidsplanen for tilbagetrækning af deres styrker fra de dele, de kontrollerer, og afholder en folkeafstemning under internationalt tilsyn”, sagde Toqeer Gilani, formand for Jammu and Kashmir Liberation Front i Pakistansk Kashmir, til DW.
Men de fleste Kashmir-observatører ser ikke, at det vil ske i den nærmeste fremtid. De siger, at selv om den indiske strategi om at håndtere militante og separatister i Kashmir strengt har fungeret delvist, vil New Delhi før eller senere være nødt til at finde en politisk løsning på krisen. Secession, siger de, har ikke en chance.
Den tredje nabo
Kina, som har en lang grænse til Jammu og Kashmir, spiller også en rolle i denne konflikt. I 1962 besatte Kina en del af Indien, der grænser op til Kashmir – og indgik en alliance med Pakistan. I dag driver Kina og Pakistan handel via den nyanlagte Karakoram Highway, som forbinder landene via den vestlige Kashmir-region. Som en del af det mange milliarder dollars dyre projekt Kina-Pakistan Economic Corridor (CPEC) er denne korridor ved at blive udvidet.
Læs mere: Bælte- og vejforum:
Denne tidligere grusvej er ved at blive omdannet til en flersporet asfaltvej, der kan bruges hele året rundt. Kina investerer 57 milliarder dollars (51 milliarder euro) i pakistanske infrastruktur- og energiprojekter, mere end i noget andet sydasiatisk land. Den økonomiske alliance med den magtfulde nabo har været med til at befæste Pakistans krav på Himalayas udkanter.
Rebeller og angreb
Regeringerne i nabolandene er dog ikke længere de eneste parter i konflikten i Kashmir. Ved hjælp af vold har militante grupper siden i hvert fald 1980’erne forsøgt at forstyrre status quo på begge sider af LoC ved hjælp af vold. Deres angreb har bidraget til en forværring af sikkerhedssituationen.
Læs mere: Hvorfor Kashmir-angreb kan udløse en militær konfrontation i Sydasien
Mindst 45.000 mennesker er blevet dræbt i terrorangreb i løbet af de seneste 30 år. Og det samlede antal dødsfald som følge af denne konflikt er mindst 70.000, ifølge skøn fra menneskerettighedsorganisationer.
David Ehl