NAPOLEON var et militært geni og en skånselsløs diktator. Han var også, ser det ud til, en tidlig mester i at bruge lydbiddet. Over 170 år efter hans død er en af hans aforismer blevet Kina-observatørernes foretrukne kliché.

Citatet, hvis du skulle have overset det, lyder: “Lad Kina sove; når det vågner, vil det ryste verden.” For observatører af Kina, der er blændet af landets overraskende økonomiske vækst og stadigt voksende magt, har Napoleons aforisme virket uimodståeligt rammende. Det er blevet det citat, der har lanceret tusindvis af artikler.

The Economist kom relativt tidligt på banen. En undersøgelse af Kina, der blev offentliggjort i november 1992, havde titlen “Når Kina vågner”. I 1994 udgav Nicholas Kristof og Sheryl WuDunn, et par New York Times-journalister, en bestseller med titlen “China Wakes”. Den lyder lige så godt på italiensk som på det originale fransk. I 1995 udgav Luca Romano, en velkendt italiensk journalist, “Il Risveglio del Drago” (“Dragen vågner”). Og i år er de franske bestsellerlister blevet prydet af “La Chine s’est éveillée” (“Kina er vågnet”) af Alain Peyrefitte, en eminent tidligere diplomat. Måske er det på tide at lægge netop dette citat i dvale.

Denne artikel blev bragt i den trykte udgave i Asien-sektionen under overskriften “Kinas urolige søvn”