Der er to knogler i underarmen: radius og ulna. Når en person får et underarmsbrud, kan både begge knogler såvel som kun den ene knogle briste.

Underarmsbrud er en af de mest almindelige typer frakturer. De opstår som følge af ydre kraft, normalt når en person falder på sin hånd eller underarm. Ældre mennesker med osteoporose har en højere risiko og brækker undertiden deres underarm selv ved at udøve den mindste kraft på den.

Enkle underarmsbrud, som ikke er forskudt og ikke viser knoglefragmenter eller bløddelsskader, kan behandles konservativt. Derimod kræver forskudte frakturer, åbne frakturer eller frakturer med knoglefragmenter kirurgisk behandling.

Frakturer nær håndleddet eller med inddragelse af håndleddet er forklaret i kapitlet Kirurgi af håndledsfrakturer.

Underarmsfrakturer skal fastgøres i den korrekte position, indtil de heler, så håndleddet og albueleddet ikke påvirkes. Dette er ofte kun muligt med kirurgisk fiksering af bruddet.

Afhængigt af brudets type og placering anvendes forskellige osteosynteseprocedurer.

Hvilke forberedelser foretages før indgrebet?

En røntgenundersøgelse tjener til at bestemme det nøjagtige forløb af knoglebruddet.

Alle sædvanlige præoperative vurderinger er nødvendige, f.eks. blodprøve, blodtryksmåling og EKG. Patienten skal holde op med at tage blodfortyndende medicin og have tom mave til indgrebet.

Hvordan udføres operationen?

Afhængigt af situationen og patientens almene tilstand udføres operationen i fuld narkose eller i regionalbedøvelse. Hvis der anvendes regionalbedøvelse, får patienterne et beroligende middel og sover normalt under operationen.

Proceduren og det materiale, der anvendes til at fikse bruddet, afhænger af placeringen og typen af underarmsbruddet. Operationen kan udføres ambulant.

Percutan skruefiksering

Percutan skruefiksering anvendes ved brud med store fragmenter.

Knoglen rettes op, og en føringstråd (Kirschner-tråd) bores ligeledes ind i den ønskede position i knoglebruddet via små snit i huden og under fluoroskopisk billedbehandling. Til sidst skrues en knogleskrue ind, og tråden fjernes igen. Der kræves i gennemsnit 2 til 3 skruer til stabil fiksering af et brud.

Fiksering med plade

Hvis bruddet består af flere knoglefragmenter, fikseres de normalt med en titaniumplade. Først bringes fragmenterne i den korrekte position med en wire. Derefter lægges en titaniumplade på skulderknoglen og skrues fast på de stabile dele af knoglen og på knoglefragmenterne. Herefter kan trådene fjernes igen.

Hvis knoglen i bruddet er for beskadiget, eller hvis der ikke er tilstrækkelig osteolyse, foretages der undertiden en knogletransplantation. I den forbindelse tages knogle normalt fra bækkenet og transplanteres i området for bruddet.

Ekstern fiksering

Hvis der er tale om en skade på det bløde væv (hud, muskel), fikseres bruddet ofte med et eksternt fikseringsapparat udefra. Ved denne metode indsættes skruer og metalstænger over og under bruddet i knoglen. Metaldelene stikker ud fra armen og er fastgjort uden for huden med en stang. Herved opstår der en stabil base, som fikserer knoglebruddet.

Hvad er succesraten for denne procedure?

Helingsprocessen for lårbensbrud afhænger af typen af brud, knoglens tilstand og patientens generelle tilstand. Underarmsfrakturer heler generelt godt efter kirurgisk fiksering. Helingsprocessen er hurtigere end ved konservativ behandling. Helingsprocessen fremskyndes med målrettede fysioterapeutiske øvelser, som påbegyndes kort efter operationen.

Hvad er de mulige komplikationer og risici ved dette indgreb?

Kirurgisk behandling af underarmsfrakturer forløber normalt uden større komplikationer. Som ved al kirurgi kan operationen i undtagelsestilfælde føre til infektioner, nerveskader, postoperative blødninger eller blodpropper. I sjældne tilfælde kan det føre til dannelse af falske led (pseudoarthrose) eller til udvikling af et regionalt smertesyndrom, Morbus Sudeck. Knoglevæksten kan være nedsat hos børn.

Hvad sker der efter operationen?

Afhængigt af den anvendte procedure kan operationen foregå ambulant eller kræver et ophold på hospitalet i flere dage. Der påbegyndes tidligt med øvelser, så patienten bevarer bevægelighed i led og fingre. Armen skal være immobiliseret i en gips eller en skinne i ca. en måned. Patienten må ikke lægge sin fulde vægt på benet, før det er helet fuldstændigt; dette tager ca. 6-8 uger.

Efter perkutan skruefiksering skal metallet fjernes efter 3-4 måneder. Titanplader kan forblive i kroppen, så længe de ikke giver anledning til klager.