Det er et træ, der er grønt på alle tider af året. Men det bærer frugt i højsommeren. Jo varmere det er, jo sødere bliver den. Og det lader til, at vi mennesker ikke kan få nok af denne saftige, kødfulde frugt, for der findes næsten 1000 sorter af denne konge af frugter rundt om i verden til glæde for vores tunger og øjne.
Den kan være rund, næsten som en kugle, eller den kan være oval i form, nyreformet eller bare lang og tynd. Den kunne have en rød og gul farve som den nedgående sol. Eller den kunne være kanariegul eller endda bladgrøn. Den kunne være lille som en cricketbold eller så stor som en vandmelon!
Asiens gave til verden
Hvis nogen spørger dig om Indien eller Asiens store bedrifter, kan du trygt sige: Mango! Ja, mangoen i sin oprindelige vilde form kom fra skoven i Assam i det nordøstlige Indien og Myanmar (Burma).
Hvordan mangoen fik sit navn
Det er en interessant historie. Navnet mango stammer fra tamilsk. Fra man-kay eller man-gay blev det ændret til manga. De mennesker, der gav det navnet manga eller mango, var portugiserne. De kom først til Indien, på tværs af havene, for omkring 500 år siden. Da de bosatte sig i dele af Indien, opdagede de mangoen. De syntes at ville have mere af den, så de begyndte at eksperimentere med nye mangosorter – den berømte Alphonso eller Mulgoa, som vi værdsætter i dag, er resultatet af deres hårde arbejde.
Og så besluttede de sig for at introducere frugten til resten af verden.
En frugt, der er blevet nydt i 3000 år
Tænk, at mens inderne har talt begejstret om frugten i 3000, ja 3000 år, har den vestlige verden kun nydt den i 300 år!
Men hvordan ved vi, at inderne har nydt mangoen i 3000 år? Simpelt, de var begejstrede nok til faktisk at skrive om dens gode egenskaber i bøger. Ikke en hvilken som helst anden bog, men Upanishad’en – Brhadaranyaka Upanishad’en. (I dag ved vi alle, at mango er rig på vitamin A, C og D) . Den blev nævnt under forskellige navne som amra, chutha, rasala og sahakara.
Der er gennem tiderne blevet knyttet flere kvaliteter til mangoen. Den ses som et symbol på held og lykke, og i mange dele af Vest- og Sydindien hænger man mangoblade op ved hoveddøren. Det er en tro, at mangotræet har magt til at få ønsker til at gå i opfyldelse. Mangotræet er også forbundet med kærlighedsguden “Manmatha”; dets blomster anses for at være gudens pile. Og det siges, at Buddha skabte et hvidt mangotræ, som senere blev tilbedt af hans tilhængere.
Og selv om mangoen er blevet en husholdningsfrugt, kan man stadig finde dens vilde fætre i den nordøstlige del af Indien og Myanmar.
504 ord |5 minutter
Læsbarhed: 6. klasse (11-12-årige børn)
Baseret på Flesch-Kincaid læsbarhedsscore
Filet under: planet jorden
Tags:
Du vil måske også være interesseret i disse:
Assam’s Boys Shine in Asian Cricket
Greed Never Pays
The Office Where Records Are Made
Talkie Star from the Silent Era
Little Ali’s Heart