I dag er det den internationale tigerdag, og ærlig talt er der ikke meget at fejre. De vilde tigerbestande er faldet med 97 procent i løbet af det seneste århundrede, og de store katte har ifølge Verdensnaturfonden mistet 93 procent af deres historiske levesteder i Asien.

Dette kort viser placeringen af de anslåede 3.200 tigre, der stadig er tilbage i naturen.

Hvordan er det sket? Det er de sædvanlige mistænkte: os.

I takt med at Asiens menneskelige befolkning er vokset kraftigt, har mennesker fældet tigerens skovhjem, hvilket har presset katten ind på stadig mindre områder af dens levesteder. Det har til gengæld øget konflikterne mellem mennesker og tigre, da kattene, som er blevet berøvet deres bytte, plyndrer landmændenes husdyr.

Såreriet er også med til at decimere tigeren. “Hver eneste del af tigeren – fra knurhår til hale – handles på ulovlige markeder for vilde dyr”, siger WWF. “Krybskytteri er den mest umiddelbare trussel mod vilde tigre. Dele af tigerne er ubarmhjertigt efterspurgt og bruges til traditionel medicin, folkemedicin og i stigende grad som et statussymbol i nogle asiatiske kulturer.”

Klimaændringerne tager langsomt, men sikkert hårdt på tigerne i takt med, at det stigende havniveau oversvømmer Sundarbans, en enorm mangroveskov, der ligger på tværs af Indien og Bangladesh og er hjemsted for verdens største tigerbestand.

Den gode nyhed er, at lande som Indien træffer aggressive foranstaltninger for at bekæmpe krybskytteri, og internationale nonprofitorganisationer anvender i stigende grad højteknologisk teknologi som f.eks. droner til at holde øje med tigre og finde krybskyttere. Ikke mindst holder det internationale ramaskrig fra almindelige borgere presset på regeringerne for at forhindre, at tigeren glider ud i glemmebogen.