Kvindelig androgenetisk alopeci (FAGA) er en almindelig årsag til ikke-skærende alopeci hos kvinder. Den kan indtræde i enhver alder efter puberteten, og hyppigheden stiger med alderen. Klinisk viser den en diffus udtynding af håret over den centrale hovedbund, mens den frontale hårgrænse normalt er bevaret. FAGA kan have en betydelig psykologisk indvirkning og føre til angst og depression. Derfor er det meget vigtigt med en tidlig diagnose for at stoppe sygdommens udvikling. Det kønshormonelle miljø er den vigtigste patogenetiske mekanisme, der er undersøgt i forbindelse med FAGA. Androgenernes rolle er ikke klart defineret, og kun en tredjedel af kvinderne med FAGA udviser unormale androgenniveauer. Endokrinologiske sygdomme med hyperandrogenisme i forbindelse med FAGA omfatter polycystisk ovariesyndrom (PCOS), hyperprolaktinæmi, binyrebarkhypoplasi og, sjældent, tumorer i æggestokkene og binyrerne. Diagnosen FAGA stilles sædvanligvis klinisk. En fuldstændig klinisk undersøgelse og en blodundersøgelse kan afsløre andre tegn på hyperandrogenisme. Trikoskopi viser den typiske hårminiaturisering. En biopsi af hovedbunden kan være nyttig, når den kliniske vurdering ikke giver en endelig diagnose, eller når der er mistanke om cicatricielle alopeci med hårtab i FAGA’s udbredelse eller alopecia areata. FAGA er en langsomt fremadskridende sygdom. Målet med behandlingen er at standse udviklingen og at fremkalde en kosmetisk acceptabel hårvækst. De vigtigste lægemidler er topisk minoxidil og orale antiandrogener. Formålet med denne gennemgang er at give en opdatering af FAGA og at udarbejde en retningslinje for diagnosticering og behandling af denne hyppige hårsygdom, som ikke altid er let genkendelig fra cicatricielle alopeci med en lignende udbredelse.