Fortsat fra oven… Ligesom de andre lændehvirvler har L5 et stort, nogenlunde cylindrisk område af knogle, der er kendt som kroppen, og som udgør det meste af dens masse. Lændehvirvlernes kroppe er meget bredere end de er dybe og er bønneformede, når man ser dem på tværs. Kroppen ligger foran det hule vertebrale foramen og bærer hele vægten af vævene i overkroppen. Mellem hver af lændehvirvlerne og korsbenet ligger mellem rygsøjlenes og korsbenets kroppe mellem rygskiverne, der er lavet af stærk, gummiagtig fibrobruskage. De intervertebrale diske giver støtte, stødabsorbering og fleksibilitet til lænden.

Bagerst på kroppen er der en tynd ring af knogle, kendt som hvirvelbuen. Lændehvirvlernes hvirvelbuer er ret små i forhold til deres store hvirvelkroppe, men de er betydeligt tykkere og stærkere end buerne i hals- og brysthvirvlerne. I lænden spiller hvirvelbuen den vigtige rolle at omgive og beskytte de mange rygmarvsnerver, der løber gennem det hule, trekantede vertebrale foramen. Flere knoglefremspring strækker sig fra hvirvelbuen og udgør vigtige fastgørelsespunkter for knogler og de muskler, der bevæger lænden, hofterne og bækkenet.

Tværfagene, et par tynde knoglefremspring, der strækker sig lateralt og posteriort fra hvirvelbuen, udgør fastgørelsespunkter for de muskler, der stabiliserer rygsøjlen og bøjer låret i hoften. I modsætning til tværprocesserne i de andre lændehvirvler er de tværgående processer i L5 betydeligt tykkere og mere fortil, idet de udspringer fra foreningen af buen og kroppen. Bagud fra buen udgår den torntappede procesus, som er betydeligt kortere og tykkere i L5 end i de andre ryghvirvler. Den torntappe forankrer mange muskler, der arbejder sammen for at stabilisere, bøje lateralt, rotere og strække stammen. Endelig er der på begge sider af buen over- og undersiden ledfæsteprocesser, som er med til at stabilisere rygsøjlen og forbinde L5-hvirvelen med L4-hvirvelen og korsbenet. Planare led, der dannes mellem ledfæsteprocesserne på disse nabohvirvler, gør det muligt for knoglerne at bevæge sig uafhængigt af hinanden, samtidig med at rygsøjlens stabilitet opretholdes.