De pågældende indfødte minoritetssprog på de britiske øer og i Irland (BIML) består af følgende:

Cornish

ScottishGaelic

Irish

Manx

Scots

Ulster Scots (Ullans)

Welsh

Sammen med de fleste af de andre store sprog i Europa, hører disse sprog alle til den indoeuropæiske sprogfamilie. De tilhører dog forskellige undergrene af indoeuropæisk.

Cornisk, skotsk gælisk,irsk,irsk,manx og walisisk tilhører den keltiske gren af indoeuropæisk.Keltisk deler sig igen i to forskellige undergrupper: P-keltisk (eller brytonisk) og Q-keltisk (eller goidelisk). Cornisk og walisisk er P-keltiske sprog, mens skotsk gælisk, irsk og manx er Q-keltiske sprog. Navnene på de to undergrupper stammer fra refleksioner af det proto-indoeuropæiske *qw. PåP-keltisk blev dette til et bilabialstop (/p/), mens det på Q-keltisk blev til et velarstop (/k/): sammenlign ordet for “fire” på walisisk (pedwar) og skotsk gælisk (ceithir), der begge nedstammer fra proto-indoeuropæisk *qwwetwor.

Der findes også et andetP-keltisk sprog, bretonsk, som tales i det nordvestlige Frankrig. Da det ikke er hjemmehørende på de britiske øer, falder det ikke inden for rammerne af vores projekt. Af samme grund er sprogene jeriaise og guernsiaise fra Kanaløerne ikke medtaget. Vi vil dog gerne have kontakt med forskere og kommercielle sprogingeniører, der arbejder med disse sprog.

Derimod er de to varianter af skotsk ikke keltiske sprog, men hører i stedet til den germanske gren af indoeuropæisk. Selv om de er meget nært beslægtede med nogle dialekter af engelsk, anerkendes de som særskilte sprog.

Walisisk bruges i vid udstrækning i alle sektorer af livet i Wales og har fælles officiel status i fyrstedømmet. Selv om kun 18,7 % af den samlede befolkning anser sig selv for at være walisisksprogede (tal fra folketællingen i 1991), stiger dette tal til 43,7 % i Dyfed og 61 % i Gwynedd. Walisisk er et obligatorisk fag i den nationale læseplan i Wales. Som følge af loven om det walisiske sprog fra 1993 skal den offentlige sektor desuden tilbyde sine tjenester på tosproget walesisk. Anvendelsen af walisisk i den offentlige sektor omfatter også de centrale (britiske) regeringsafdelinger, og det anvendes ligeledes i stor udstrækning både af virksomheder og andre organer i den private sektor.

Det irske og det ultralienske sprog har begge fået øget anerkendelse i Nordirland i henhold til den nordirske aftale, og den nordirske regering har lovet at fremme dem.Officielle organer – IrishLanguage Agency og UlsterScots Agency – er blevet oprettet for at hjælpe i denne proces.

I henhold til folketællingen i 1991 taler kun 1,4 % af befolkningen skotsk gælisk, selv om dette tal vil være noget højere regionalt set, da næsten alle, der taler gælisk, bor i højlandet og på de vestlige øer. Efter udviklingen har den skotske regering givet betydelig prioritet og afsat betydelige midler til at bevare og fremme brugen af gælisk. F.eks. hedder det i rapporten fra den skotske regerings Gaelic Taskforce (Gaelic:Revitalising Gaelic as a National Asset), at “som en grundsten i opbygningen af det nye Skotland vil det gæliske sprog være en integreret og dynamisk komponent i et robust og selvsikkert samfund med økonomisk og social stabilitet og stolthed over sin sproglige og kulturelle identitet”.

Både manx og cornisk har oplevet en genoplivning, og der er nu igen nogle indfødte talere, som er tosprogede på disse sprog og engelsk.Hvad angår direkte overlevering, døde den sidste indfødte taler af cornisk i det 18. århundrede og den sidste indfødte taler af manx i 1974.Brugen af manx modtager betydelig støtte fra regeringen på Isle of Man, og der undervises igen i det i skolerne. Cornisk har på nuværende tidspunkt ingen støtte fra den offentlige sektor, selv om der er en gruppe (Agan Tavas), der lægger et stærkt pres på den for at opnå denne støtte: på dens websted hedder det, at “manglen på faciliteter og støtte til det corniske sprog ikke længere kun er et sprogligt problem, men også hurtigt bliver et borgerrettighedsspørgsmål og et politisk problem”.

Sammenfaldende med skotsk er shetlandsk, som ikke er omfattet af LER-BIML-projektet. Shetlandsk anses af shetlænderne for at være forskelligt fra skotsk og viser faktisk uafhængige beviser for indflydelse fra et nu dødt nordisk sprog, norn, der tidligere blev talt på Shetland. Dette er især tydeligt i ordforrådet. John Tait’s artikel Shetlandic, Scots and Norn – the origins of Shetlandic diskuterer disse spørgsmål. Shetlandsk og skotsk er også beslægtet med dialekt fra Orkneyøerne.