Alle levende væsener (planter, dyr, bakterier osv.) har brug for energi for at leve, og alle levende væsener får denne energi fra føde. Fødevarer giver energi i form af kemisk energi. Men vi lærte, at den energi, der er lagret i fødevarerne, skal omdannes til en form for energi, som organismer bruger til at leve. Den skal omdannes til energi af organismen ved hjælp af en proces, der kaldes respiration. Energien bruges af organismen til at udføre metabolisk aktivitet (alle de ting, som cellerne gør for at holde dig i live).
Fødevarekæden: En fødekæde er en overførsel af energi fra en organisme til en anden. Pilene peger på den organisme, der modtager energien. Disse pile kaldes tråde.
Producenter: Producenter (også kaldet autotrofe organismer) er organismer, der fremstiller deres egen føde. Nogle, men ikke alle organismer laver deres egen føde ved hjælp af en proces, der kaldes fotosyntese. De bruger solens energi til at kombinere kuldioxid (CO2) og vand til en fødevare kaldet glukose. Planter, alger og nogle typer bakterier (cyanobakterier) producerer deres egen mad på denne måde. Producenter omfatter også visse typer bakterier, der bruger kemisk energi (i stedet for solen) til at fremstille deres egen føde. Disse bakterier lever nær undervandsvulkaner, der ligger så dybt i havet, at intet sollys kan trænge ind, og de lever i totalt mørke. Men de vulkanske slamper udsender kemikalier, som bakterierne kan bruge til at lave deres egen føde.
Forbrugere: Forbrugere (også kaldet heterotrofe organismer) er organismer, der får deres føde ved at spise andre organismer. Selv om alle organismer har brug for føde for at få energi, har mange organismer ikke tilpasninger (dvs. mund, næb, tænder) til at spise. Nogle organismer spiser ved at absorbere føde (f.eks. svampe og bakterier), ligesom en svamp absorberer vand. Nogle organismer spiser ved at spise ved hjælp af særlige tilpasninger som f.eks. en mund (og undertiden tænder eller næb) eller en proboscis. Så alle organismer, der “spiser”, er forbrugere, men ikke alle forbrugere “spiser”.”
Organismer, der spiser producenter, kaldes primære forbrugere. Organismer, der spiser primære forbrugere, kaldes sekundære forbrugere. Organismer, der forbruger sekundære forbrugere, kaldes tertiære forbrugere, mens organismer, der forbruger tertiære forbrugere, kaldes kvaternære forbrugere og så videre.
Trofisk niveau: Den højeste position, som en organisme indtager i en fødekæde.
Dekomposatorer: Nedbrydere: Nedbrydere er naturens “affalds”-genvindingsmaskiner! De er en særlig gruppe af organismer, der får deres føde ved at spise døde eller rådnende organismer og nedbryde dem til mindre molekyler kaldet “næringsstoffer”. Nogle af disse næringsstoffer kommer ned i jorden og opløses i vand, hvor de kan optages af planter gennem deres rødder eller af svampe gennem deres rodlignende mycelium. Nedbrydere kan være svampe, bakterier, insekter og små dyr som f.eks. krabber.

  • Nedbrydere, der har mund, kaldes også for detritivorer. Eksempler er orme, krabber og fluemadder (klamt!)
  • Deskomposatorer, der ikke har mund til at spise med, nedbryder eller fordøjer døde organismer ved hjælp af særlige enzymer og optager derefter næringsstofferne (ligesom en svamp optager vand). Nogle eksempler på disse nedbrydere omfatter svampe og bakterier.
  • Afviklere kan være primære, sekundære og tertiære forbrugere, afhængigt af hvilket niveau i den trofiske pyramide de forbruger på. En orm, der spiser en død plante, er en primær forbruger, mens en fluemad, der spiser et dødt rådyr, er en sekundær forbruger. Så på den trofiske pyramide har vi et særligt sted, hvor vi placerer nedbryderne. Der er en illustration nederst på denne side for at vise dig det.

Organismer, der spiser….
Alle organismer, der spiser, er forbrugere, men ikke alle forbrugere spiser, fordi de ikke har særlige tilpasninger (f.eks. mund, tænder, næb, proboscis osv.) til at spise med. “Vore” betyder “at spise”. Vi bruger særlige betegnelser for organismer, der spiser. Svampe og mange bakterier er forbrugere, men de optager deres føde uden mund
Herbivorer: Organismer, der spiser planter, kaldes ikke kun primære forbrugere. De kaldes også herbivorer (herb = plante, vore = at spise) Køer og rådyr er herbivorer, og det samme gælder mange insekter.
Karnivorer: Carnivorer er en type forbruger, der spiser kød (carne = kød, vore = at spise). Ugler er kødædere, fordi de spiser gnavere og fugle. Nogle insekter er kødædere. Hvis et kødædende dyr spiser et planteædende dyr, kaldes det også en sekundær forbruger. Afhængigt af hvilken organisme den spiser, kan et kødædende dyr også være en sekundær, tertiær, kvartær (osv.) forbruger. Hvis du ser på illustrationen af fødekæden ovenfor, vil du se, at ugler og spidsmus begge er kødædere. Fordi uglen spiser spidsmusen, er dette et eksempel på en tertiær forbruger, der spiser en sekundær forbruger.
Omnivorer: Organismer, der spiser både producenter og forbrugere, kaldes omnivorer. Mennesker er altædere, og det samme er rotter, vaskebjørne, høns & stinkdyr. Så … er en altædende en primær, sekundær eller tertiær forbruger? Tja, det afhænger af, hvad den spiser … Hvis den spiser græs, er den en primær forbruger. Men hvis den spiser en kanin, er den en sekundær forbruger. Og når den spiser en laks (som spiser insekter og krebsdyr), er den en tertiær eller endog kvaternær forbruger. Men vi klassificerer dem på deres højeste niveau af forbrug. Så en hjort vil altid være en primær forbruger, og en ugle kan være så højt som en forbruger på 5. niveau.
Detritivorer: er en særlig form for nedbryder, der spiser døde eller rådnende organismer. Detritivorer (detrit = slides ned i stykker, vore = at spise; har munde og spiser døde stykker af planter og dyr. Alle detritivorer er nedbrydere, fordi de begge spiser døde organismer. Men ikke alle nedbrydere er detritivorer. Nogle eksempler er orme, krabber og visse insekter (pillebiller, tusindben).
Skovdyr, ligesom nedbrydere, spiser (og æder typisk) døde organismer. Men i modsætning til nedbrydere spiser ådselsædere store mængder og nedbryder ikke føden til små molekyler kaldet næringsstoffer, som nedbrydere gør. Typiske eksempler på ådselædere er vaskebjørne, gribbe, isbjørne og hyæner.
HUSK: Alle forbrugere i fødekæden får deres energi i form af mad ved at forbruge en anden organisme – undtagen producenter, som laver deres egen mad.
Når du tegner en fødekæde, begynder du altså altid med en producent. Uden producenterne ville der ikke være nogen mad at give videre til forbrugerne. Glem ikke, at pilene skal pege mod den organisme, der forbruger, fordi energien bliver overført til denne organisme. Se billedet ovenfor for at få et eksempel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.