Overst Muammar Gaddafis jordiske rester blev begravet i hemmelighed i Sirte-ørkenen i oktober 2011, men hans spøgelse fortsætter med at hjemsøge verden uden pause. Der er endda en person, der hævder at have set guiden bede på den sydsahariske steppe i Tchad i 2019.

I begyndelsen af oktober var de pakker med mugne, falmede pengesedler, som franske efterforskere beslaglagde i en kælder i Limoges i Frankrig, en håndgribelig påmindelse om Gaddafis nu legendariske forsvundne bytte.

LÆS MERE Libyen: Da Muammar Gaddafi spillede politisk fodbold

Sedlerne, der er fulde af historie, er genkendelige: De er en del af pengesedler til en værdi af 160 mio. euro i værdierne 100 og 200 euro, der blev trykt og nummereret i 2010 af Deutsche Bundesbank, Tysklands centralbank, på Gaddafis foranledning. Sedlerne blev opbevaret i en boks i Libyens centralbank i Benghazi, og nogle af sedlerne blev fugtige og mugne efter et rørbrud i nærheden.

Vidskala hvidvaskning af penge

I slutningen af 2017, da islamisterne flygtede fra Benghazi, da general Khalifa Haftars Libyens Nationale Hær (LNA) fik kontrol over byen, blev byttet taget af Saddam Haftar, en af generalens sønner og chef for en brigade. Saddam brugte de 80 mio. euro, der slap uskadt ud af vandlækagen, til at købe våben.

Den anden beskidte halvdel af sedlerne har været en del af omfattende hvidvaskning af penge.

Via Tyrkiet kom de tilbage til Europa i små partier, købt til en brøkdel af deres pålydende værdi. Det par, der blev anholdt i Limoges, havde købt deres del af byttet med en rabat på 50-75 % af prisen på nye pengesedler. De fik fat i 75.000 euro, en tusindedel af den farvede jackpot.

I nærheden af Limousin i Frankrig er der andre aktiver, som for længst har forladt Gaddafis skattekiste, og som har gjort den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy meget nervøs. Den 24. september gav appeldomstolen i Paris grønt lys til at gå videre med en undersøgelse, til trods for Sarkozys bestræbelser på at anfægte den, foretaget af Mediapart, som for otte år siden offentliggjorde et libysk dokument, der nævner en betaling på 50 mio. euro – i form af kufferter fyldt med pengesedler – til den højreorienterede kandidats præsidentkampagne i 2007.

LÆS MERE Libyen-kampagnefinansiering: Nicolas Sarkozy er tilbage i retten

Undersøgelsen, der ledes af antikorruptionsdommerne Aude Buresi og Marc Sommerer, kan således fortsætte. I marts 2018 blev Sarkozy og otte andre personer undersøgt på grund af anklager om “passiv korruption, fortielse af underslæb af libyske offentlige midler og ulovlig kampagnefinansiering”.

Få uger tidligere offentliggjorde den tidligere franske præsident det første bind af sine erindringer, Le temps des tempêtes (Tiden for storme), hvori han gør regnskabet lidt op efter Gaddafis død, idet han beskriver den libyske leder som havende “et sygt sind”, kalder ham en “patologisk egoist” og konstaterer, at “han udstrålede utilfredshed”.

“Prisen at betale”

Hvorfor gav den franske leder så en kongelig velkomst i Paris til en sådan person i sit valgår? Sarkozy skriver i sin bog, at det var “prisen at betale” for at sikre løsladelsen af de sygeplejersker, som Gaddafi havde fængslet, men den libyske guide syntes at have andre idéer.

Ifølge Zahra Mansour, en af lederens tidligere bodyguards, som blev interviewet af den franske tv-kanal France 2 i 2018, sagde Gaddafi følgende til hende: “Zahra, bare rolig, hvis Sarkozy er så sød, er det fordi han simpelthen betaler os, hvad vi fortjener.”

Den tidligere livvagts ærlighed synes ikke at have udløst Frankrigs taknemmelighed, da landets kontor for beskyttelse af flygtninge og statsløse personer (OFPRA) i december 2019 afviste Mansours x-te asylansøgning med den begrundelse, at hun var involveret i Gaddafis afsatte regime.

En anden person tæt på obersten med en usikker juridisk status er ingen anden end hans egen søn og udpegede efterfølger, Saif al-Islam Gaddafi, som Den Internationale Straffedomstol (ICC) fandt i november 2019 i Zintan syd for Tripoli, hvor mindre officielle kilder sagde, at han havde opholdt sig siden sin tilfangetagelse i 2011.

LÆS MERE Libyen: Gaddafis søn dømt til døden

Han er eftersøgt af Tripoli, da en domstol dér dømte ham til døden i 2015 og har nægtet at give ham amnesti. I marts 2020 bekræftede ICC’s appelkammer, at sagen mod Saif al-Islam for forbrydelser mod menneskeheden kunne antages til realitetsbehandling, men myndighederne i Zintan løslod ham officielt i 2017.

Han er endnu ikke dukket op igen, siden han i 2018 meddelte, at han stillede op til et kommende præsidentvalg. Hvis den foreløbige aftale, der blev indgået i slutningen af september mellem rivaliserende libyske fraktioner i Bouznika i Marokko, holder stik – og som fastsætter, at der skal afholdes valg inden april 2022 – kan Guidens formodede arving hurtigt dukke op, som et kort, der svinges af den ene eller den anden klan, eller som en virkelig uafhængig politisk aktør.

Et mareridt for det wahhabitiske kongerige

Mens hans søn forbliver tavs, er Guidens stemme steget op fra graven for at hjemsøge drømmene hos Saudi-Arabiens ledere. I maj blev en samtale mellem den libyske diktator og Omans udenrigsminister, optaget på et tidspunkt mellem 2005 og 2007, lækket.

LÆS MERE Lækket samtale: Libyens Gaddafi forsøgte at erstatte Saudi-Arabiens herskende familie

I optagelsen taler Gaddafi om sin plan om at splitte Saudi-Arabien og slippe af med de religiøse wahhabitter og den saudiarabiske kongefamilie. En bølge af protester i Qatif, en by i den olierige, shia-flertals østlige provins, i 2011 fik dette mareridtsscenarie til at ligne en reel mulighed. Demonstrationerne blev slået voldeligt ned, mens der udbrød krig i Libyen, hvilket indledte en varig periode med splittelse.

For mange er det kaos, der fulgte efter Gaddafis afsættelse, deres mest smertefulde minde om Gaddafi og hans Jamahiriya-system. “Før konflikten brød ud i Libyen, har du nogensinde hørt om en sort mand, en afrikaner, der sprængte sig selv i luften for at dræbe andre afrikanere? Narkotika- og menneskehandel eksisterede ikke før konflikten i Libyen. Vores lande havde fredelige forbindelser”, sagde Tchads præsident Idriss Déby Itno under et interview i slutningen af 2019 på Radio-France Internationale.

“Vi hørte om beslutningen om at gribe ind i Libyen over radioen. I dag er det os, der lider under konsekvenserne,” sagde Nigerias præsident Mahamadou Issoufou få dage senere.