I dag vil jeg dele en kort lignelse, som i årenes løb har været rundt på ansete websteder. Hver gang jeg læser den, får den mig til at stoppe op og se indad. Historien omtales ofte som “Bankmanden og fiskeren” eller “Den mexicanske fisker” – og den giver en lærestreg om skønheden i enkelhed og taknemmelighed frem for blind ambition.

For de nysgerrige er historien blevet adopteret og modificeret med et decideret (og passende) amerikansk præg i årenes løb, men det ser ud til, at “Den mexicanske fisker”-historien har sin oprindelse i en novelle “Anekdote zur Senkung der Arbeitsmoral” (“Anekdote om sænkning af produktiviteten”), der blev udgivet af en tysk forfatter, Heinrich Böll, i 1963.

Nyd historien – jeg vil dele et par tanker bagefter.

“Den mexicanske fisker”

En amerikansk investeringsbankmand befandt sig ved molen i en lille mexicansk kystby, da en lille båd med kun én fisker lagde til kaj. I den lille båd var der flere store tunfinner. Amerikaneren komplimenterede mexicaneren for kvaliteten af hans fisk og spurgte, hvor lang tid det tog at fange dem.

Mexicaneren svarede: “Kun et lille stykke tid.”

Derpå spurgte amerikaneren, hvorfor han ikke blev længere ude og fangede flere fisk.

Mexicaneren sagde, at han havde nok til at forsørge sin families umiddelbare behov.

Derpå spurgte amerikaneren: “Men hvad bruger du resten af din tid på?”

Den mexicanske fisker svarede: “Jeg sover længe, fisker lidt, leger med mine børn, holder siesta med min kone, Maria, og slentrer hver aften ind til landsbyen, hvor jeg drikker vin og spiller guitar med mine amigos. Jeg har et fuldt og travlt liv.”

Den amerikanske spottede. “Jeg er en Harvard MBA og kan hjælpe dig. Du burde bruge mere tid på at fiske, og med indtægterne kunne du købe en større båd, og med indtægterne fra den større båd kunne du købe flere både. Til sidst ville du have en flåde af fiskebåde. I stedet for at sælge din fangst til en mellemmand, ville du sælge direkte til forarbejdningsvirksomheden og i sidste ende åbne dit eget konservesfabrik. Du ville kontrollere produktet, forarbejdningen og distributionen. Du ville være nødt til at forlade denne lille fiskerby ved kysten og flytte til Mexico City, derefter LA og til sidst NYC, hvor du vil drive din ekspanderende virksomhed.”

Den mexicanske fisker spurgte: “Men hvor lang tid vil det tage?”

Hvortil amerikaneren svarede: “Femten til tyve år.”

“Men hvad så?”

Amerikaneren grinede og sagde, at det er det bedste. “Når tiden er inde, vil du annoncere en børsintroduktion og sælge din virksomheds aktier til offentligheden og blive meget rig; du vil tjene millioner.”

“Millioner?” spurgte fiskeren. “Og hvad så?”

Den amerikanske svarede: “Så ville du gå på pension. Flytte til en lille fiskerby ved kysten, hvor du ville sove længe, fiske lidt, lege med dine børn, holde siesta med din kone, gå en tur til landsbyen om aftenen, nippe til vin og spille guitar med dine amigos!”

Læren jeg tager med mig fra “Den mexicanske fisker”

Der er et par store lærestreger, som jeg tager med mig fra “Den mexicanske fisker”. Den første er, at det er en skarp kritik af blinde ambitioner og jagten på flere penge i forhold til en simpel levevis – i en tid, hvor der er hårdt brug for det (især i dette land).

Sommetider er de enkle, basale ting, der kan give os sand lykke, lige foran os, hvis vi blot kunne lære at finde lykke og taknemmelighed i “nok”. Og denne historie lægger virkelig vægt på “hvorfor?”. At stille os selv det spørgsmål, indtil vores svar når deres logiske konklusion, før vi vælger at påtage os stadig mere stressende arbejdsopgaver og ansvar for at tjene flere og flere penge i job, som vi ikke brænder for (eller nogle gange hader), er omtrent så centralt for vores lykke, som det kan blive.

Den anden lære, som jeg tager med mig, er, at jagten på flere penge, som et mål i sig selv, virkelig ikke har nogen mening, værdi eller formål. Undersøgelser viser, at når først vores indkomst er nok til at dække alle vores grundlæggende behov, er gevinsten i lykke ved flere penge ret minimal. Hvilken værdi har en øget rigdom, hvis de ting, man kan købe, ikke giver en øget lykke?

En kritik af “Den mexicanske fisker”

Den eneste del af historien, som jeg ville pille ved, er denne: “Mexicaneren sagde, at han havde nok til at forsørge sin families umiddelbare behov.”

Der er ikke noget galt med at fange nogle ekstra fisk for at give en lille smule sikkerhed for din familie, eller hvis din kærlighed til fiskeriet (eller hvad det nu er du laver) forsvinder. “Nok til at forsørge de umiddelbare behov” kan være ensbetydende med at “leve fra løncheck til løncheck”, og det kan også være en ret stressende måde at leve på. Hvad sker der, hvis fiskene forsvinder, hvis båden synker eller bliver stjålet, eller hvis han bliver for gammel til at fiske mere? Der er et stort og sundt spektrum mellem “nok til at dække de umiddelbare behov” og “IPO-millioner”.

Hvad med denne erstatning: “Mexicaneren sagde, at han fanger nok til at dække familiens umiddelbare behov plus nok ekstra over årene til at finansiere deres nuværende livsstil på ubestemt tid.”?

Gratitude + opsparing nok til at finansiere en simpel, tilfreds tilværelse på ubestemt tid (aka “finansiel uafhængighed”) – det er en vindende kombination. Og hvis fiskeri er din ting, så bliv ved med at fiske.

• Vil du være økonomisk uafhængig? Obsess Over This
• Hvor mange penge har du brug for at gå på pension?
• Er personlig økonomi en legitim grund til ikke at have børn eller kæledyr?
• Velstand alene gør ikke en helt