Livmoderhalsen udgør halsen på din livmoder (eller livmoder) og sidder øverst i din vagina. Denne kræftform er ikke særlig almindelig.

Mindre end to ud af 100 australske kvinder, der har kræft, har livmoderhalskræft. Hvert år findes der ca. 900 nye tilfælde af livmoderhalskræft hos australske kvinder.

De fleste kvinder med tidlig kræft i livmoderhalsen bliver helbredt. Selv hvis sygdommen først opdages, når den er fremskreden, er behandling stadig mulig, men sandsynligheden for en langsigtet helbredelse er mindre sandsynlig.

Cervixcancer er næsten altid forårsaget af det humane papillomavirus (HPV). HPV er meget almindeligt, og 80 procent af alle kvinder vil have det på et tidspunkt i deres liv. Næsten altid – 95 procent af tiden – rydder dit immunsystem det af vejen på naturlig vis. Men hvis din krop ikke klarer det, kan nogle typer HPV føre til livmoderhalskræft. Da HPV ikke har nogen symptomer, vil du ikke vide, at du har det, medmindre du får regelmæssig screening af livmoderhalsen (hvert femte år fra 25 års alderen).

Orsager

Det er normalt ikke muligt at sige, hvad der forårsager kræft hos en bestemt kvinde, men kendte risikofaktorer er:

• du har haft den højrisiko genitale humane papillomavirus (HPV)
• du har været regelmæssig ryger
• du har ikke fået foretaget regelmæssige livmoderhalsundersøgelser (disse kan finde prækræftforekomster)
• du er over 35 år
• du har brugt p-piller i mere end fem år (en lille stigning i risikoen)
• du har tidligere haft livmoderhalskræft
• du har tidligere haft livmoderhalskræft
• en familiehistorie med livmoderhalskræft (en slægtning i første grad, f.eks. en søster eller mor)
• du har fået fem eller flere børn
• din mor fik det syntetiske hormon diethylstilbestrol (DES), da hun var gravid med dig (det blev brugt i 1950’erne for at forhindre aborter).

Symptomer

Sædvanligvis er der ingen symptomer eller tegn, når kræften begynder at vokse, fordi den ofte er meget lille.

Symptomer kan omfatte:

• blødning fra skeden, når du allerede har været i overgangsalderen
• smerter under sex og blødning fra skeden bagefter
• blødning fra skeden mellem dine menstruationer
• usædvanligt udflåd fra skeden
• din menstruation er kraftigere eller varer længere end normalt.

Avanceret livmoderhalskræft er meget ualmindeligt, men symptomerne er:

• overdreven træthed
• smerter i benene eller hævelse
• smerter i den nederste del af ryggen.

Søg din læge, hvis du har nogle af disse symptomer, og de varer ved, og/eller de er usædvanlige for dig.

Diagnose

Hvis du har symptomer, der kan være forbundet med livmoderhalskræft, bør du tale med en læge, sygeplejerske eller gynækolog. Du bør fortælle dem om eventuelle ændringer i din krop, som du har bemærket. Du bør fortælle dem, hvis du nogensinde har haft HPV.

Hvis du har symptomer, der kan være forbundet med livmoderhalskræft, vil din læge højst sandsynligt:

• spørge dig om din og din families helbredshistorie
• gøre en screeningstest for livmoderhalskræft
• se på din livmoderhals ved hjælp af en forstørrelsesmaskine kaldet en kolposkopi, der sidder tæt på din krop
• tage en prøve af alle områder, der ikke ser normale ud, og sende dem væk for at blive testet (kendt som en biopsi). Dette gøres nogle gange samtidig med en kolposkopi og nogle gange som en del af en undersøgelse under bedøvelse
• Du kan få taget en blodprøve
• Du kan også få foretaget en mindre operation (hvor der fjernes et kegleformet stykke af dit livmoderhalsvæv til undersøgelse), en røntgenundersøgelse af brystet, en MRT, CT- eller PET-scanning.

Behandling

Den type behandling, du får, vil afhænge af:

• Kræftens størrelse, og hvor den befinder sig i din krop (dette kaldes kræftstadiet)
• Hvor hurtigt den vokser, og hvor forskellig den er fra normale celler (kræftens grad)
• Den specifikke kræfttype (oprindelsescellen)
• Din alder, dit helbred og din sygehistorie.

Dine læger vil drøfte disse ting med dig og hjælpe dig med at vælge den bedst mulige behandling til netop din kræftsygdom, din livsstil og dine ønsker.

Behandlingsmuligheder

• Kirurgi for at fjerne livmoderhalsen, livmoderen og æggelederne (kendt som total hysterektomi og bilateral salpingektomi) og normalt nærliggende bækkenvæv (kendt som radikal hysterektomi). Det kan også være nødvendigt at fjerne nogle af de nærliggende lymfeknuder (som filtrerer og opfanger sygdom). Mindre ofte kan det være nødvendigt at fjerne dine æggestokke (kendt som bilateral ooporektomi).
• Strålebehandling har til formål at kontrollere eller dræbe kræften. Hvis du får ekstern strålebehandling, vil du ligge eller sidde i nærheden af en maskine, der retter stråler mod din kræft. Hvis du får intern strålebehandling (kendt som brachyterapi), vil et lille radioaktivt apparat blive sat ind i din livmoderhals og livmoder gennem din vagina.
• Kemoterapi er medicin, der har til formål at kontrollere eller dræbe kræften. Normalt indebærer det, at du bliver tilsluttet et drop eller et drop i et par timer, så medicinen kan frigives langsomt i din krop.

Spørgsmål at stille

• Hvor stor er min kræft, og hvor præcist er den?
• Er min datter mere tilbøjelig til at få livmoderhalskræft, hvis jeg har det?
• Hvad sker der, hvis jeg ønsker at blive gravid?
• Er der risiko for, at eventuelle børn, jeg får efter behandlingen, får kræft?
• Kan jeg stadig have sex?
• Hvilke bivirkninger er der ved den behandling, du anbefaler?
• Hvorfor er den behandling, du anbefaler, bedst for mig?
• Får jeg alle mine behandlinger på dette hospital?
• Hvor ofte skal jeg til kontrol?
• Skal behandlingen stoppe min menstruation og starte overgangsalderen?
• Kan du skrive ned, hvad du har fortalt mig, så jeg kan læse det igen senere?