Luftvejsstenose

dec 4, 2021

Hvad er luftvejsstenose?

Laryngotracheal stenose, eller luftvejsstenose, er en forsnævring af luftrøret, ofte kaldet luftrøret, som forbinder næse og mund med lungerne. Denne forsnævring resulterer i åndedrætsbesvær og kan også forværre forkølelsessymptomer og påvirke stemmen og evnen til at synke.

Mange ting kan forårsage, at luftrøret forsnævres. Nogle almindelige årsager omfatter bl.a:

  • Abnormiteter, der er til stede ved fødslen
  • Autoimmune sygdomme, såsom Wegeners granulomatose
  • Benigne eller ondartede tumorer
  • Ætsende indtagelse – enten ved et uheld eller med vilje at sluge ætsende eller ætsende stoffer, som f.eks. vaskemiddel
  • Ekstern skade på halsen
  • Gastroøsofageal (syre) refluks
  • Infektioner, som f.eks. krupp, eller inflammatoriske vækster
  • Længerevarende endotracheal intubation fra et åndedrætsrør, der er anbragt i halsen via munden eller næsen
  • Skarvæv
  • Halsoperation
  • Tracheostomi, et medicinsk indgreb, der åbner et hul i luftrøret

Den mest almindelige årsag til luftvejsstenose er, når der dannes arvæv i luftrøret på grund af en langvarig (mere end 10 dage) endotracheal intubation.

Symptomer

Fælles symptomer på luftvejsstenose omfatter:

  • Vejrtrækningsproblemer – Hoste, hvæsende vejrtrækning, åndenød og stridor (støjende, højlydt vejrtrækning) er almindelige symptomer.
  • Ernæringsproblemer – Den forsnævrede luftrør medfører ofte, at folk har problemer med at spise eller synke.
  • Lungebetændelse – Luftvejsstenose giver sandsynligvis mulighed for tilbagevendende anfald af lungebetændelse.

Behandlingsmuligheder

Behandling af luftvejsstenose afhænger af sværhedsgraden og placeringen af forsnævringen af luftrøret. Diagnosen stilles ved fysisk undersøgelse og en række prøver, som kan omfatte biopsier, blodprøver, ultralyd, røntgenbilleder, computertomografiske scanninger og MRI (magnetisk resonansbilleddannelse).

  • Dilatation – Der kan foretages minimalt invasiv indsættelse (normalt udført under generel anæstesi) af en kirurgisk ballon eller tracheal dilatatorer for midlertidigt at udvide luftrøret for at muliggøre forbedret luftstrøm. Da dette er en midlertidig løsning, kan den udføres mere end én gang eller i forbindelse med en anden behandling.
  • Lasere – Lasere anvendes til at ødelægge vækster, der forsnævrer eller blokerer luftrøret. Laserbehandling anses for at være tilstrækkelig til kortvarig lindring, men er ikke en anbefalet langtidsløsning. Under visse omstændigheder – hvis der f.eks. er en underliggende lidelse – kan brugen af lasere faktisk forværre forsnævringen.
  • Medicinering – Nogle gange kan medicin, f.eks. antibiotika eller steroider, bruges til at bremse eller vende de inflammatoriske processer, der forårsager forsnævringen.
  • Stents – Et rør af metal eller silikone (en stent) sættes i luftrøret for at holde det åbent i forbindelse med lang- eller kortvarig behandling af forsnævringen.
  • Kirurgi – I alvorlige tilfælde foretages der en operation for at fjerne den beskadigede del af luftrøret. De resterende dele bliver enten samlet igen under en resektionsprocedure eller rekonstrueret. Resektions- og rekonstruktionsoperationer har normalt gode langtidsresultater for patienterne.

Klar til en aftale?

Hvis du oplever tegn eller symptomer på luftvejsstenose, skal du bestille en tid eller ringe til 800-TEMPLE-MED (800-836-7536) i dag.

Læs mere om vores læger og behandlerteam, der diagnosticerer og behandler luftvejsstenose.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.