Med hensyn til Mickey’s udseende er der i Plane Crazy ingen af hans ikoniske hvide handsker eller hans overdimensionerede sko at se. Han havde ikke engang et konsekvent antal fingre i denne periode, da antallet vekslede mellem fire og fem. Det var først senere, at de i sidste ende slog sig ned på tre fingre og en tommelfinger. Hvad angår Mickeys sko, blev hans varemærkefodtøj introduceret i den anden producerede Mickey-tegnefilm, The Gallopin’ Gaucho (1928), og det har fulgt ham næsten lige siden. Men hvornår kom Mickey’s handsker i spil? I tegnefilmen The Opry House fra 1929 optrådte handskerne for første gang som en del af hans scenekostume, men de havde den ekstra effekt, at de adskilte hans hænder fra hans krop. Hans varemærkehandsker blev en fast bestanddel i den efterfølgende kortfilm, When the Cat’s Away (1929), og har været en del af hans design lige siden. Mickey’s ansigt blev naturligvis også udsat for nogle ændringer. I modsætning til Plane Crazy, hvor hans øjne fylder næsten hele ansigtet, blev hans øjne i Steamboat Willie omdesignet som små, sorte ovaler, hvilket gav Mickey et større udvalg af ansigtsudtryk.

Med start i 1929 kom æraen med “pie-eyed” Mickey Mouse til. “Pie-cut eyes” blev mest brugt i trykte tegnefilm, mens de animerede kortfilm viste Mickey med de tidligere omtalte sorte ovale øjne. Dette var en del af “Inkblot Cartoon Style”, som var et meget almindeligt princip for karakterdesign i 1930’erne og ikke noget, der var typisk for moderne tegnefilm (med undtagelse af nogle af de nyeste Mickey Mouse-kortfilm). Denne stil går ofte hånd i hånd med “gummislange”-animation, der refererer til den måde, hvorpå en figurs lemmer flød som en haveslange og strækkede sig som gummi. Disse tegnefilm havde en tendens til at være nonsens og slapstick; f.eks. kunne en ko, der trækker vejret, ligne en ballon, der blæser sig op, eller gulvbrædderne i et hus kunne bøje sig, som om de var lavet af papir. “Gummislange”-animationen blev hurtigt vedtaget som den nye industristandard og fortsatte med Mickey indtil 1939, hvor de sidste rester af den blev vist i Society Dog Show, da Walt og hans team gik over til en mere realistisk skildring af deres figurer.