Hjernestammen forbinder i det væsentlige storhjernen med resten af kroppen; det gør den ved at forbinde hjernen med lillehjernen og rygmarven. Den mest kaudale struktur, der kommunikerer direkte med rygmarven, er medulla oblongata.

Anatomi af medulla

FIGUR 1 Wikimedia Commons

Kranienerver 1 2

Hver af de tre dele af hjernestammen tjener som udspringspunkter for specifikke kranienerver (CN). (En detaljeret behandling af de 12 kranienerver kan findes i deres særlige afsnit). At lære, hvilke kranienerver der er forbundet med hver enkelt struktur i hjernestammen, er altafgørende for at bestemme det generelle læsionssted. Denne viden vil hjælpe dig med at forudsige og give mening med testresultater samt angive, hvornår dine testresultater muligvis skal gentages (dvs. dine resultater giver ikke mening); mere om dette nedenfor.

De kraniale nerver, der er forbundet med medulla, er:

• CN IX – den glossopharyngeale nerve
• CN X – vagusnerven
• CN XI – den spinale accessoriske nerve
• CN XII – den hypoglossale nerve

Som en kort gennemgang er CN IX (den glossopharyngeale) vigtig for synke, tale og smag; CN X (vagus) er også involveret i musklerne til at synke og tale samt i at sænke hjertefrekvensen og indsnævre glatte viscerale muskler; CN XI (spinal accessorisk) innerverer sternocleidomastoideus- og trapezius-musklerne (henholdsvis nakke og ryg); og CN XII (hypoglossal) innerverer alle tungemuskler undtagen én.

Blodforsyning1 2

FIGUR 2 Wikimedia Commons

Medulla oblongata modtager iltholdigt blod fra forgreningerne af arteria vertebralis og arteria basilaris. For en detaljeret dækning af disse kar og resten af det bageste kredsløb, se afsnittet om det vaskulære system. Medulla kan opdeles i tre hoved-“zoner” af vanding, og da disse zoner indeholder specifikke strukturer og modtager blod fra specifikke kar, vil det at blive fortrolig med disse områder i høj grad hjælpe dig med at identificere, hvilke blodkar/marvstrukturer der kan blive påvirket af en vaskulær hændelse.

Den forreste zone. De vigtigste strukturer, der er placeret i den forreste zone, er pyramiderne, den mediale longitudinale fasciculus (MLF), de indre buede fibre og/eller den mediale lemniscus og CN XII.1 Den caudale blodforsyning (nær rygmarven) kommer fra den forreste rygmarvspulsåren. Den rostrale forsyning (øvre medulla) kommer fra arteria vertebralis og arteria basilaris.

Den laterale zone. Denne zone indeholder “nucleus ambiguus af CN X, de udgående fibre fra CN IX og X, dele af den spinale nucleus og tractus af CN V, den ventrale del af den inferior cerebellare pedunkel, spinothalamiske tractus, descenderende autonome og den inferior olivary nucleus. “1 Den laterale zone forsynes caudalt via de vertebrale arterier og den posterior inferior cerebellare arterie (PICA). Rostralt kommer blodgennemstrømningen fra arteria basilaris og arteria cerebellaris anterior inferior (AICA).

Den bageste zone. Strukturerne i den bageste zone omfatter: “de bageste hvide kolonner og deres kerner (gracilis og cuneatus), den caudale del af de vestibulære kerner, den dorsale motoriske kerne i CN X, nucleus og tractus solitarius, den inferior cerebellar peduncle og den spinal kerne og tractus spinal i CN V. “1 Størstedelen af blodforsyningen til den bageste zone kommer fra de bageste spinalarterier.

Medullaens funktion

Flere selvstændige studier af de særlige strukturer, der er forbundet med de forskellige medullære zoner, vil afsløre medullaens funktioner i detaljer. Nogle af disse strukturer er dækket på dette websted, men mange er det ikke. I et forsøg på at holde dette afsnit så fokuseret på balance som muligt, er det følgende en generel sammenfatning af medulla oblongata’s funktioner. Husk, at beherskelse af medullaens anatomi vil føre naturligt til dens funktioner samt tegn og symptomer forbundet med syndromer i medullaen.

Medulla oblongatas funktioner
1. Tale og synkning

• motorisk refleksstyring af larynx, pharynx og tunge

• motorisk kontrol af viscerale reflekser

• medial longitudinal fasciculus (MLF)

• CN VIII

• retikulær formation

Læsioner i medulla

Vaskulære læsioner1 2

Kendskab til karrene, deres forsyningsområder og medullaens strukturer er en hjælp til at bestemme læsionsstedet. Hvis læsionen f.eks. har vaskulær oprindelse, vil de ledsagende tegn og symptomer svare til, hvilke væv der er beskadiget langs et okkluderet kar, der forsyner det. For en mere dybtgående diskussion af afbrydelsen af blodgennemstrømningen, se venligst dette afsnit. Nedenfor følger en kort beskrivelse af almindelige medullære slagtilfælde-syndromer.

Neoplasmer1 2