Nedenfor er den ukorrigerede maskinlæsede tekst af dette kapitel, beregnet til at give vores egne søgemaskiner og eksterne motorer en meget fyldig, kapitelrepræsentativ søgbar tekst af hver bog. Da der er tale om ukorrigeret materiale, bedes du betragte den følgende tekst som en nyttig, men utilstrækkelig erstatning for de autoritative bogsider.

18GigantrottenRigantrotten, også kendt som pungrotten, er en af Afrikas største gnavere. Der er blevet skelnet to arter: Cricetomys gambianus, som hovedsagelig lever i savanner og i udkanten af skove og menneskelige bebyggelser, og Cricetomys emini, som hovedsagelig lever i regnskove. Begge er meget værdsatte som føde.Disse dyr er solitære, men de er nemme at håndtere, har et mildt væsen og er gode kæledyr. Forskere på University of Ibadan i Nigeria har udviklet teknikker til at håndtere deres uarbejdsdygtighed. Der blev etableret avlsbestande i 1973, og siden da er der blevet avlet så mange generationer, at denne lille bestand betragtes som tamdyr. Der er nu ved at blive etableret et kommercielt opdræt af kæmpe rotter i det sydlige Nigeria, hvilket er en lovende udvikling, da kæmpe rotter er et almindeligt “bushmeat” i store dele af Afrika. Da disse planteædere er velkendte der og er acceptable som føde, har de måske lige så meget eller mere potentiale som køddyr end de indførte kaniner, der får stor opmærksomhed (se side 178~).POTENTIELT ANVENDELSESOMRÅDEDet intertropiske område i Afrika fra det sydlige Sahara til det nordlige Transvaal.UDSEENDE OG STØRRELSEDenne art er blandt de mest markante af alle afrikanske gnavere. Kun børstehalepindsvinet, vårharen (se side 278) og græshoppen (se næste kapitel) er større.225

226MICROLIVTEDYRPå grund af dens store størrelse vækker den ofte forbløffelse – ja, endda alarm – når den ses for første gang. Kroppen måler op til 40 cm,og den vejer i gennemsnit ca. 1-1,5 kg. Rekorden for et håndopdrættet eksemplar er 1,6 kg.2 Ud over størrelsen er den bedst kendte art (Cricetomys gambianus) kendt for sin mørke behåring omkring øjnene, en næse, der er skarpt opdelt i mørke øvre og lyse nedre regioner, og en hale, der har en mørk (proximal) sektion og en lys (distal) sektion. Den mindre kendte art (Cricetomys emini) har en kort, tynd og forholdsvis glat pels. Dens øvre dele er lysebrune; bugen er hvid.UDVIDELSEGigantrotter er almindeligt forekommende fra Senegal til Sudan og så langt mod syd som den nordlige del af Sydafrika. Den findes hovedsageligt i fugtige savanner, skovstykker og regnskove, men den kan også findes i alle vestafrikanske vegetationszoner fra den halvtørre Sahel til kysten. Den findes også i store højder – op til ca. 2.000 m i Vestafrika og 3.000 m i Østafrika.Regnskovsarten forekommer i de store ækvatoriale skovbælter iZaire og de tilstødende centralafrikanske lande.STATUSDisse dyr er sandsynligvis ikke truet af udryddelse. De er dog blevet udryddet i visse områder (f.eks. i dele af det østlige Zaire), hvor der er en tæt befolkningsmasse, hvor jorden er fuldt opdyrket, og hvor dyrelivet er overjagtet. Selv om de er almindelige, er de ikke så velkendte, som man kunne tro på grund af deres størrelse og det faktum, at de undertiden findes omkring og endog inde i husene.HABITAT OG MILJØGIVNINGSRØDDER forekommer hovedsagelig i letbevoksede tørre områder eller i skovrige fugtige områder. De kan ikke tåle høje temperaturer eller virkelig tørre forhold. De lever ofte i landbrugsområder og i haver.Deres huler findes ofte inde i forladte termithøje og ved foden af træer. Nogle af dem er også fundet midt i kasseava-marker.2 Oplysninger fra M. Malekani.

GIGANTRATTEJJæmpe rotte’s hjemlige udbredelse.BIOLOGI227t~0/\_~Disse er planteædere med tendens til altædende. De foretrækker frugter, men lever også af knolde, korn, grøntsager, blade, bælgfrugter og affald (f.eks. bananskræller). De er dog ikke græsædere. Kæmperotter dræber og spiser også mus, insekter (f.eks. larver, kakerlakker og græshopper) og sandsynligvis mange andre smådyr.3 De er særligt glade for bløddyr (f.eks. snegle).3 Reproduktionen er produktiv og foregår hele året rundt. Hunnen kommer i pubertet efter 2-23 uger, og drægtighedsperioden er ca. 2-42 dage. Ungerne fravænnes i en alder af 21-26 dage, men bliver hos deres mor indtil de er 2-3 måneder gamle. Hidtil har rekorden for flest kuld været på 5 på 9 måneder. Det synes således muligt, at en hun kan reproducere 6 gange om året. Kuldstørrelsen varierer mellem 1 og 5, men 4 er mest almindeligt.På et år kan en enkelt hun således producere 24 eller flere unger.FORHOLDDisse strengt nataktive dyr lever normalt som eneboere og søger føde alene. De opholder sig for det meste i en hule for sig selv, undtagen når3 Information fra M. Malekani.

228MICROLIVHUSdyrunger opdrættes. Hulerne kan være komplekse. Under indgangene er der lodrette skakte, der fører til et system af gallerier og kamre til opbevaring af føde, afsætning af ekskrementer, søvn eller yngel. I naturen “overvåger” en han flere hunner i deres hjemområder, og i fangenskab ser man ofte dyrene sidde op og proppe store mængder mad ned i deres rummelige kindposer. Med fyldte kinder vender de tilbage til deres huler og spytter maden ud i et “spisekammer”, hvor de opbevarer maden (hovedsagelig hårde nødder).De svømmer og klatrer godt.ANVENDELSEEn undersøgelse foretaget i Nigeria viste, at kæmpenatten producerer ca. samme mængde kød som en tamkanin.4 Kødets ernæringsmæssige værdi kan sammenlignes med kødet fra husdyr, og de afrikanske landsbyboere ved, hvordan man konserverer det ved at røge eller salte det.Kæmperåtterne har for nylig tiltrukket sig opmærksomhed som et potentielt forsøgsdyr.HUSBANDRYBønder i Nigeria har traditionelt fanget de unge dyr og opfedet dem til slagtning. De holder normalt dyrene i trådbure og fodrer dem dagligt med foder, der er indsamlet i naturen og med rester fra husholdningen.Som nævnt tyder programmet på University of Ibadan på, at kæmperåtter kan tækkes som husdyr. Der er allerede ved at blive opdrættet og opdrættet eksemplarer i et intensivt program. De tilpasser sig til fangenskab efter ca. en måned. Derefter overføres de til avlsbure, som er trækasser med et rektangulært “legerum” af trådnet. Hvert bur rummer et ynglepar eller en ammende hun med sine unger.Der er også blevet konstrueret forsøgsfødebure.5 Forsøg med fødepræference viser, at palmefrugter og rodfrugter (især sød kartoffel) foretrækkes frem for korn og grøntsager. Ernæringsundersøgelser viser, at dyrene kan tåle op til 7 % råfibre i deres rationer. Selv om de stort set er vegetarer, spiser de ivrigt tørretøj og hundefoder på dåse.4 Ajayi, 19755 Oplysninger fra S.S. Ajayi.

GIANT RATADVANTAGEDisse dyr har flere fordele:229- De er velkendte og meget eftertragtede som føde.- De har tilpasset sig livet i lavlandstroperne.- De er i stand til at leve af lokalt tilgængelige plantematerialer, herunder vegetabilsk affald.- De formerer sig hurtigt.- De er mere tolerante over for fangenskab end græshopper (se næstekapitel). Dette skyldes i høj grad, at de er altædende, hvilket gør dem lettere at fodre end græshopper og andre strenge planteædere.BEGRÆNSNINGERDenne art kan let blive en skadedyrsart. Den anbefales kun til opdræt i områder, hvor den allerede findes. De afgrøder, som den skader, omfatter kakao, rodfrugter, jordnødder, majs, sorghum, grøntsager og oplagrede kornsorter og fødevarer. Der er også mulighed for, at denne gnaver kan overføre sygdomme til mennesker. Et projekt på universitetet i Kinshasa i Zaire rapporterer om problemer med at få kæmpe rotterne til at reproducere sig i fangenskab. Når to eksemplarer blev parret sammen, kæmpede de nogle gange så voldsomt, at det var umuligt at parre sig.6 Det kan være nødvendigt med en særlig forvaltning, f.eks. ved at anbringe dyrene i bure ved siden af hinanden, inden de sættes i kontakt med hinanden. Desuden kan det også være nødvendigt at udvælge dem til at være føjelige.Det rotteagtige udseende er ikke attraktivt, og nogle få afrikanske stammer har tabuer mod at spise kød fra disse dyr.FORSKNING OG BEHOV FOR BESKYTTELSE I hele Afrika syd for Sahara er det nødvendigt at eksperimentere og afprøve domesticering af kæmperotter. Hvis det lykkes, vil det give mulighed for at supplere kødforsyningen i landdistrikter og byområder, hvor der i dag er knapt med kød. Det er nødvendigt at foretage forsøg for at fastslå de faktorer, der fremmer avl: temperatur, luftning, lys, privatlivets fred samt størrelse og form af bure. Desuden skal man finde frem til foderstoffer, der er billige og nemme at fremstille af lokale foderstoffer6 . Oplysninger fra M. Malekani, som tilføjer, at “regnskovsarten synes mere sky og omgængelig end C. gambianus i vores domesticering.”

230MICROLIVHOLDNINGDen videre forskning i domesticering af kæmpe rotte kunne omfatte:- Identificering af opdrætsmetoder, der kan anvendes til lave omkostninger i landdistrikterne;- Undersøgelse af fødevarens fordøjelighed og opstilling af forskellige diæter;- Belysning af den sociale adfærd: pardannelse af dyr, det bedste tidspunkt for pardannelse, pardannelsens varighed, partnernes alder;- skitsering af de grundlæggende principper for opdræt (f.eks. kapitalomkostninger, foderomsætningsforhold, vækstrater) og fremstilling af enkle og billige bure;- undersøgelse af biologi (anatomi, fysiologi, fødselsdata, væksttrater); og- afprøvning af den praktiske sandsynlighed for, at denne gnaver kan overføre sygdomme til mennesker og andre dyr.Kæmpenatten har et interessant kommensalt forhold til Hem-imerus, et insekt, der lever af sekreter i huden. Den synes ikke at forårsage irritation eller skade og kan endda være til gavn for værten ved at hjælpe med at holde huden ren. Ved at sætte disse dyr i bur tabes insektet generelt, men man bør forsøge at bevare dem og fastlægge deres rolle og livscyklus.7 Denne arts potentiale som forsøgsdyr i ernæringsmæssig, klinisk og farmakologisk forskning fortjener også at blive undersøgt.7 Oplysninger fra M. Malekani.