Af Savannah Clemmons

Sommeren i Appalacherne er den perfekte tid til vandreture, svømmeture og campingture. Men friluftseventyr kan skabe spændte møder med arter, der traditionelt betegnes som farlige, f.eks. slanger. Nogle slanger, som f.eks. den giftige kobberhovedslange, bør altid undgås. Men de fleste slanger fra Appalacherne, som f.eks. den nordlige vandslange, er uskadelige for mennesker.

Den nordlige vandslange, eller Nerodia sepidon, er en af de mest almindelige slanger i det østlige USA. Deres levested strækker sig fra Maine til Georgia og fra de store sletter til østkysten.

Den nordlige vandslange er en ikke-giftig slange, der findes i hele Appalacherne. Foto © John White / Virginia Herpetological Society

Ifølge Michael Salotti, formand for Virginia Herpetological Society, strejfer den nordlige vandslange aldrig mere end to-tre hundrede meter fra vand. Det betyder, at de ofte kan spottes ved rekreative vandkilder som svømmehuller eller vandfald.

Igennem de varmere måneder vil denne ikke giftige slange sole sig på klipper eller hænge på grene i nærheden af vandet. “Jeg ser dem ofte hænge i træernes grene omkring to meter over vandoverfladen”, siger Salotti.

Den nordlige vandslange kommer ud af dvale mellem marts og april. De parrer sig i slutningen af april og føder mellem august og september. Den gennemsnitlige hun kan føde omkring 20 levende slanger ad gangen. Slangen er mest aktiv om sommeren, netop som folk strømmer til vandet for at køle sig af.

Der sker desværre, at folk nogle gange dræber disse harmløse slanger efter at have forvekslet dem med en farligere art, f.eks. en kobberhoved eller en vandmokkasin. Vandmokkasiner findes ikke i de køligere, højere liggende områder i Appalacherne. Men kobberhoveder, ligesom nordlige vandslanger, svømmer og kan findes i nærheden af vand i hele regionen. Så hvis en slange ikke let kan identificeres som en ikke-giftig vandslange, er det bedst at tage sig i agt.

Nordiske vandslanger kan blive op til tre fod lange, og hunnerne er større end hannerne. Slangerne har mørkere hud, der varierer fra brun til grå. Ifølge Salotti er det lettere at fejlidentificere nordlige vandslanger, når de bliver ældre, deres mønstre falmer, og deres hud bliver mørkere.

Og selv om denne slange nogle gange bliver offer for død ved fejlidentifikation, siger Salotti, at den samlede bestand er sund. På trods af tab af levesteder på grund af menneskets befolkningstilvækst er den ikke en truet eller udryddelsestruet art. Nordlige vandslanger er også beskyttet i hele Georgia, hvor det er ulovligt at dræbe eller holde ikke-giftige slanger.

Nordiske vandslanger er relativt harmløse skabninger. Salotti siger, at hvis denne slange konfronteres med et menneske eller et større dyr på land, vil den “forsøge at flygte ud i vandet” for at slippe væk.

Men hvis en nordisk vandslange føler sig truet eller trængt op i et hjørne, kan den godt forsvare sig. Vandslanger har stærke bid, som kan efterlade dybe snit. De kan også frigive en kraftigt lugtende moskus fra deres hale eller udkaste afføring i selvforsvar.

Ifølge Virginia Herpetological Society kan nordlige vandslanger også efterligne giftige klapperslanger ved at lade halen vibrere for at afværge rovdyr.

Hvis man støder på en nordlig vandslange, råder Salotti til simpelthen at lade slangen være i fred, da en konfrontation er usandsynlig. I tilfælde af et slangebid skal man dog vaske såret med vand og sæbe og anvende antiseptisk middel.

Lige andre slangearter spiller den nordlige vandslange en vigtig rolle i naturområder. Slangen, som primært spiser padder og fisk, fungerer som et vigtigt rovdyr i skove og floder og opretholder balancen i fødekæden.

“Alt spiller en rolle” i økosystemerne, siger Salotti. “Hvis man fjerner en af rovdyrene, har det en afsmittende effekt.”

Venomous Or Non-Venomous

Den sydlige og centrale del af Appalacherne er hjemsted for flere ikke-giftige slanger end giftige slanger. De to vigtige undtagelser er kobberhovedet og skovklapperslangen.

Typisk har ikke-giftige slanger et afrundet hoved. Men mange harmløse arter kan flade deres hoveder til en trekantet form for at efterligne en giftig slange. De fleste giftige slanger har slangeformede pupiller i modsætning til arter som den nordlige vandslange, der har afrundede pupiller.

En nemmere måde at identificere en slange på er ved at se på dens mønster. Nordlige vandslanger har et pæreformet mønster, der udvider sig i midten, mens den giftige kobberhoved har et timeglaslignende mønster. Michael Salotti siger, at den mest pålidelige måde at identificere en slange på er at blive fortrolig med mønstrene hos de forskellige arter, der er hjemmehørende i et bestemt område.

Den harmløse nordlige vandslange (til venstre) og den giftige kobberhoved (til højre) bliver ofte forvekslet, men deres mønstre er tydelige. Fotos © John White / Virginia Herpetological Society