Vores kultur er lidt omtumlet. Tænk over det – der er noget, som størstedelen af verden har, som egentlig ikke er noget stort problem, som vi bruger chokerende meget tid på at gøre grin med og skamme os over. Jeg taler om herpes. Du ved, forkølelsessår. HSV-1 og HSV-2.

Denne irriterende virus har måske et dårligt ry, men er den virkelig så verdensskræmmende, som vi gør den til?

Hvad er herpes egentlig?

Når folk tænker på herpes, kommer der ofte et billede af en person, der er dækket af grimme sår. De ses som festaber, der på en eller anden måde har “fortjent” deres diagnose, og de spreder sygdommen til alle, de rører ved. Den måde, folk behandler herpes på, er lidt som en følelsesmæssig version af at pakke folk med spedalskhed væk på en ø. I vores kultur gør herpes en person til en “anden” uden fremtid i den seksuelle verden.

Men i virkeligheden er forkølelsessår og genital herpes som regel ret milde – og de er tilfældigvis en del af en stor familie af vira, som du allerede er bekendt med. Herpes simplex virus (HSV) forårsager forkølelsessår og genital herpes, men skoldkopper, mono og helvedesild hører også alle under herpesparaplyen.

Så hvis disse almindelige sygdomme ikke er noget stort problem, hvad gør så HSV så anderledes end mængden? Det er ikke, at de er mere smertefulde – helvedesild tager kagen der. Og det giver ikke mening at undgå herpes, fordi den overføres via intim kontakt, da mono, helvedesild og skoldkopper også gør det. Det er et stigma, der ikke har nogen rod, især når man tænker på, at HSV er en virus, der bevæger sig til bunden af din rygsøjle – og for mange mennesker – sidder der og er glad for at være i dvale.

Den bedste måde at fjerne dette stigma er at læse om det – begyndende med forskellene mellem HSV-1 og HSV-2.

Der er en forskel?

I modsætning til hvad mange tror, er forskellen mellem HSV-1 og HSV-2 ikke, at den ene er oral og den anden er genital. Mens HSV-1 tidligere var mest oral, stammer et sted mellem 20-30 % af genital herpes i dag fra denne første stamme.

Selv om medierne vil have dig til at frygte denne virus, er den faktisk meget almindelig, og du kender den sikkert under et andet navn: forkølelsessår. Du ved, de ting, du får om vinteren? Disse feberblærer, der adskiller sig fra kanelsår, kan opstå omkring læberne, men også nede sydpå. Og når de dukker op der, er det lige så uproblematisk som at have et forkølelsessår – seriøst.

Det får en til at undre sig over, hvorfor vi alle flipper ud over det i første omgang. For selvom HSV-2 er anderledes end HSV-1, så er det stadig ikke så stort et problem. HSV-2 bliver generelt set som den mere alvorlige af de to tråde, da den har mere intense symptomer end HSV-1. Mens HSV-1 generelt kun forårsager en enkelt bule, udløser HSV-2 flere blærer og kan komme med betændelse og influenzalignende symptomer.

Selv om disse vira optræder mest på munden eller kønsorganerne, kan det også dukke op på øjnene, fingrene eller hudpletter på benene. Sygeplejersker og tandplejere har større risiko for at få herpes på fingrene, kendt som herpetic whitlow, men alle kan få HSV på alle dele af kroppen, da disse smitsomme virus spredes ved fysisk kontakt.

Det er den eneste måde at få det på: hud, der rører ved hud. Så snart det forlader kroppen, dør virussen. Så alle historier om herpes, der kommer fra pools, håndklæder eller toiletsæder, er bare noget sludder. Den gode nyhed? En lille ting som HSV forhindrer dig ikke i at sælge de trusser.

Den cyklus af et udbrud

Selv om virussen ikke er noget stort problem og ikke bør stigmatiseres, kan symptomerne stadig være ubehagelige. Ofte kan du, før du får et udbrud, opleve prodrome-perioden. Dine lymfeknuder kan være hævede, stedet for det forestående udbrud kan være prikkende, og du kan føle det som om, du har en influenza på vej. Dette er et godt tidspunkt til at fylde op med kosttilskud som lysin og gurkemeje, så du har en chance for at kvæle det i opløbet eller forkorte længden af dit udbrud.

Når prodrome-perioden slutter, dukker bulen (eller bumpene) op. Hvis du har HSV-1, er det ikke særlig mærkbart. Det enkelte forkølelsessår, især hvis det er under bæltestedet, kan let forveksles med et indgroet hår eller en anden irritation. HSV-2 derimod kommer med flere bump og er mere ubehageligt og dukker enten op omkring læberne eller omkring numsen, lårene og kønsorganerne.

Men ligesom med forkølelsessår kan det at passe på sig selv og gøre det, der styrker dit immunforsvar bedst, være med til at forkorte længden af et udbrud betydeligt.

Jo længere tid du går uden at have et udbrud, jo mindre smitsom er du. Det er et held for de fleste mennesker med HSV, da mange mennesker har et første udbrud og aldrig får et udbrud igen. Den dårlige nyhed? Det første udbrud er altid det mest smertefulde, både for HSV-1 og 2.

Hvor almindeligt er herpes?

Alle disse nyheder om, at et udbrud er mindre slemt, end folk gør det til, er godt og vel, men folk med herpes er måske mere bekymrede for at blive en social paria end for, hvor elendigt et udbrud i sig selv er.

I er alle sammen heldige – hvis der er noget, er det de mennesker, der ikke har herpes, der er de mærkelige. Statistikken varierer fra kilde til kilde, men selv de mest konservative skøn peger på, at herpes er lige så almindeligt forekommende som skoldkopper.

Når det drejer sig om HSV-1, afslørede Verdenssundhedsorganisationens undersøgelse fra 2015, at hele to ud af tre voksne under 50 år havde HSV-1. Det svarer til 3,7 milliarder mennesker i verden med HSV-1 – og det er et forsigtigt skøn. Mayo Clinic sætter disse tal højere og siger, at omkring 90 % af verdens befolkning (uanset alder) tester positivt for forkølelsessårvirus, selv om de aldrig har haft symptomer. Læs det igen:

90. Procent.

Forårsager mig til at stille det store spørgsmål: Hvorfor i alverden flipper vi stadig ud over herpes? Hvorfor er det stadig stigmatiseret, når så stor en del af verden har det, så meget, at det ikke betragtes som noget, der er værd at sove over af det medicinske samfund?

Selv HSV-2, som er mindre udbredt end HSV-1, er stadig udbredt på verdensplan. I 2008 skønnes det, at en halv milliard mennesker havde HSV-2 – og 12 % af de voksne under 50 år har det i USA. Det er 1 ud af 6 personer, der har genital HSV-2, ifølge CDC. Oversættelse: Din vennegruppe – du ved, hvor du laver herpes-jokes – har højst sandsynligt et par personer med HSV-1 og 2. Nu er det passende tidspunkt at se tilbage og krybe sammen. Hvem ved? Måske har du endda herpes og er asymptomatisk, eller du kan være som mig og har brugt flere år på at skælde dig selv ud for at have fået noget så trivielt som et forkølelsessår.

Hold også i tankerne, at disse resultater kan være underrapportering. CDC siger, at over 87 % af folk med HSV-2 aldrig har fået en diagnose – hvilket betyder, at mange mennesker, du har sovet med, sandsynligvis har haft herpes uden at vide det.

Og måske ved så få mennesker, om de har det, fordi det ikke er noget at miste søvn over. Faktisk er det så normalt at have det, at når du går til en læge eller en STD-klinik for at blive testet fuldt ud, gider lægerne ikke engang teste for nogen af de to former for HSV. Da det er så lav risiko og så sandsynligt, at du har det, sparer de fleste læger deres patienter for frygten og forlegenheden.

Hvis du er bekymret og stadig ønsker at blive testet for HSV, skal du bede om blodprøven direkte, og du skal sikre dig, at du bliver testet for både HSV-1 og 2. En test for HSV-1 er ualmindelig, da de fleste mennesker bliver udsat for HSV-1 i barndommen. Børn kender ikke det personlige rum, og de deler som regel ting redskaber, mad og legetøj med andre børn. De putter altid noget ulækkert i munden. Og nogle gange kan bedstemor eller en uvidende tante give et barn et knus uden at vide, at de har et forkølelsessår, der smitter.

Den værste del af herpes er stigmatiseringen

Influenzalignende symptomer og en lille bule, der måske opstår en eller to gange om året, hvis det overhovedet sker, lyder ikke som noget, der er til at spøge med. Og det er det heller ikke. Men det, som folk frygter mest ved en herpesdiagnose, er ikke selve bumpene eller smerterne – det er stigmatiseringen.

Misinformation om herpes er så udbredt, at selv det at fortælle sine venner, at man får forkølelsessår, bliver set som en underlig handling af radikal sårbarhed – for slet ikke at tale om at afsløre noget så pinligt på en første date.

Et eksempel: Da jeg fik HSV-1, vidste jeg ikke, at der var forskel på de to former for herpes, og jeg blev testet for HSV-2 i stedet – det faldt nok ikke min læge ind at teste mig for HSV-1, i betragtning af hvor udbredt den er. Naturligvis var mit resultat negativt. Uanset det ønskede jeg stadig at tage forholdsregler med selv mine tilfældige partnere. Så før jeg beseglede aftalen med en mand, som jeg havde flirtet med i lang tid, fortalte jeg ham, at jeg for nylig var blevet testet negativ for HSV-2. Han blev så væmmelig over, at jeg overhovedet turde sige ordet “herpes” højt, at han skændte mig for det. Vi gik stadig i seng sammen, men han var underlig omkring det, og han holdt mere eller mindre op med at tale med mig bagefter.

Denne fyr var med i et band, og jeg tog til hans koncert en måned senere. Han kiggede mig lige i øjnene gennem publikum og lavede en skingrende vittighed om at være ren, da han ikke havde herpes eller kønssygdomme. Det var sidste gang, jeg så ham, og selv om jeg ikke havde nogen romantiske følelser for ham, stak det langt værre end noget forkølelsessår kunne gøre – især fordi det var en straf for blot at diskutere min testhistorie.

Men i det lange løb lærte dette krumme øjeblik mig noget centralt: En partner, der ikke kunne tale om kønssygdomme, var ikke en, jeg ville have sex med alligevel, for det betyder sandsynligvis, at de ikke selv bliver testet

Og i stedet for at stigmatisere testning, diskussioner om kønssygdomme og endda et tilbagevendende udslæt (for det er i bund og grund alt, hvad herpes er), burde vi så ikke i stedet stigmatisere folk, der nægter at blive testet eller tale om testning i første omgang?

Jeg regner mig selv for heldig. Den dumme flirt er den eneste person, jeg har været i seng med, som har haft et problem med, at jeg enten har talt om STD-test eller har HSV-1. Alle andre har været venlige. Det hjælper, at jeg har uddannet mig selv om emnet, for ikke at kende de sande detaljer om herpes hæmmer mange menneskers sexliv. Ofte føler folk sig så forfærdelige over deres positive diagnose, at de vælger at holde helt op med at have affærer eller ty til herpes-specifikke datingsider.

I virkeligheden ville folk med viruset føle sig mere trygge ved at blive en del af den bredere datingverden, hvis vi var mere oplyste om, hvor koldt herpes faktisk er, hvis vi var mere oplyste om, hvor koldt herpes faktisk er. Denne stigmatisering bliver endnu værre, når man indser, at mange mennesker, der rynker på næsen af potentielle partnere med herpes, måske faktisk selv har viruset og bare ikke ved det.

Dette stigma bløder ud over folks romantiske liv. Herpes får folk til at føle, at de ikke kan fortælle det til deres venner. Ofte sidder de bare med vittigheder og skam andre gør om herpes. De kan endda føle sig bange for at blive afvist af venner – især når de er så uvidende om viruset, at de tror, at det kan sprede det, hvis de deler nogle pomfritter (nyhed: du kan ikke få det ved at dele mad eller drikkevarer).

Når du rejser uden for USA, vil du lære, at andre kulturer er langt mere afslappede med hensyn til både HSV-1 og HSV-2, end vi er. I Rusland er det f.eks. ikke noget stort problem at få et forkølelsessår – eller endda et oral HSV-2 udbrud. Folk vikler et tørklæde om ansigtet eller smører lidt concealer på det og går videre med deres liv.

Herpes er ikke noget stort problem, så hvorfor behandler vi det stadig som et?

Det er ikke alle lande, der er sådan. For nogle kulturer, som f.eks. i Rusland, er det ret normalt at få et forkølelsessår – eller endda et HSV-2-udbrud i ansigtet – og ikke skamme sig over det eller være hemmelighedsfuld om det. Det er ikke noget stort problem, så hvorfor behandler vi det stadig som sådan?

Hvad du kan gøre, hvis du dater en person med herpes

Du gør lige nu en af de bedste ting, du kan gøre for at hjælpe med at forstå dine partnere med herpes: du læser om emnet. Nu ved du, at det største problem, som dine partnere står over for ved at have herpes, ikke er selve herpes – det er den sociale stigmatisering. Jeg vil ikke lægge fingrene imellem her. Det er virkelig surt at frygte at blive afvist af en ny partner, og det har sikkert ikke været let for dem at føre samtalen. Herpes kan være så pinligt, at det føles som verdens undergang, når man først får det, og at uddanne sig selv om det (selv hvis man er mellem partnere) er et stærkt sted at starte.

Og når du indser, at du næsten helt sikkert har haft sex med en, der har herpes, bliver det endnu vigtigere at lære om det. Hvis din partner fortæller dig, at han/hun har HSV-1 eller 2, skal du ikke flippe ud. Hvis det gør dig mere tryg, kan du stille dem spørgsmål, før du bliver intim. Nogle gode ting at spørge om er:

• Hvornår var dit sidste udbrud?
• Har du HSV-1 eller HSV-2?
• Tager du noget for det?

Jo længere tid det er siden, de har haft et udbrud, jo mindre sandsynligt er det, at der sker en overførsel. Det er dog stadig muligt, så som med enhver partner skal du dyrke sikker sex – og spørge om eventuelle andre STD-tests.

En tilfældig partner, der har HSV, skal behandles på samme måde som enhver anden tilfældig partner. Brug beskyttelse, og tjek for eventuelle feberblærer, mens du er dernede. Du kan gøre den del sexet og opmærksom, og du behøver ikke at bekymre dig om, at det er underligt.

Hvis du er utilpas, er det okay. Der er masser af måder at fremkalde nydelse sammen på, som ikke udsætter nogen af jer for risiko for at sprede kønssygdomme. Gensidig onani, digital stimulation og leg med legetøj sammen kan alt sammen skabe en uforglemmelig nat med lidenskab.

Hør først og fremmest på din partner og lyt til, hvad han/hun har at sige. Og sørg for at få klarhed over, om det er HSV-1 eller 2. Hvis du har den ene slags, men ikke den anden, er der mindre sandsynlighed for, at du får den anden, men du er stadig i risiko for at få den. Da det er forskellige vira, skal du ikke tro, at det at få forkølelsessår betyder, at du slet ikke behøver at bekymre dig om HSV. Men med beskyttelse og oplysning kan I begge sende jeres hæmninger af sted på en vild tur.

Hvad du kan gøre, hvis du selv har herpes

Hvis du får en herpesdiagnose eller bare en ret god fornemmelse af, at du har det (måske stemmer symptomerne overens, eller din partner har for nylig haft et udbrud), er det normalt at føle sig frustreret, vred og forlegen. Du tror måske endda, at det er enden på dit datingliv – især dit afslappede sexliv. I virkeligheden er du verdener væk fra slutningen af dine stævnedage. Fordi HSV er så almindeligt, behøver du ikke at bekymre dig om, at oddsene er noget mindre end til din fordel. På mange måder har det at have forkølelsessår på mærkelig vis givet mig plads til at uddybe mit forhold til mig selv og mine partnere, og det har været med til at bidrage til et endnu mere tilfredsstillende sexliv.

Du læste det rigtigt. At have noget, man skal afsløre, kan være en mulighed for at blive mere åben omkring sin seksualitet i almindelighed. Når du åbner dørene for diskussion med tilfældige partnere, selv one night stands, sker der noget mirakuløst: Du begynder at have andre samtaler – samtaler om samtykke, grænser og feticher. Selv hvis I begge er sammen til en engangsbegivenhed, kan I omdefinere nydelse sammen hver eneste gang.

Det kan virke pinligt at starte denne samtale, men det er et etisk must. Det hjælper, hvis du holder op med at tænke på det som en dødssejler for dit sexliv. Betragt det i stedet som en dør, der fører til at diskutere alle mulige andre saftige sexdetaljer. Når du er så åben over for en potentiel partner, reagerer de på samme måde – hvilket gør aftenen så meget sødere for jer begge.

For eksempel, hvis du fortæller en partner om din status, og han/hun er utilpas ved penetration eller oralsex, kan det være en chance for at fremvise legetøj, spille sexlege eller give ham/hende uforglemmelig oralsex. Brug et bind for øjnene og udforsk hinandens kroppe. Find de frække terninger frem. Spor omridset af deres lår og brystkasser med chokoladesirup. Sex er en kreativ, sjov handling – og jo mere du taler om det med dine partnere, jo mere åbner du op for dit livs bedste sex.

Denne diagnose er endda med til at tvinge dig til at gøre noget, som du måske tidligere har undgået: at have en generel snak om kønssygdomme. Fortæl, hvordan du for nylig er blevet testet for alt andet – og få den samme vigtige information fra din partner. Hvis de ikke er blevet testet for nylig, vil du være i stand til at træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt du ønsker at have den slags sex, der kan udsætte dig for risiko.

Vær klog, og for jeres begges skyld, tag forholdsregler på enhver måde, I kan. Det er vigtigt at bruge kondomer, og tanddamer er et smart og sikkert valg. Uanset hvad I beslutter jer for, er kommunikation et vigtigt skridt på vejen.

Du fortjener at have det sjovt

I min erfaring har det at åbne døren til disse samtaler om kønssygdomme og herpes kun sorteret én bejler fra, som endte med at have en lang række andre problemer ud over hans triste misforståelse af forkølelsessår. Herpes er på ingen måde enden på dit sexliv. Så hold op med at lade denne virus, der rammer 90 % af verden, ødelægge dit liv. Begynd med at tale om det – hvis vi alle tager det første (skræmmende) skridt, kan vi fjerne stigmatiseringen med en samtale ad gangen.