Af Alexander Dalgarno

I de sidste 70 år har astronomer vidst, at rummet mellem stjernerne i vores galakse ikke er helt tomt. Det er fyldt med en tynd
gas, som indeholder et drys af små “støvkorn”. Meget af den
hydrogen og helium i gassen blev dannet i big bang, selv om stjerner
har omdannet noget af hydrogenet til helium. De andre grundstoffer i
gassen og støvkornene er blevet dannet i stjerner, hvor atomreaktioner
omdanner brint og helium til kulstof, ilt, jern og endnu mere komplekse
kerner. Når stjerner dør, spredes noget af deres stof ud i det interstellare
rum og bliver til sidst inkorporeret i fremtidige generationer af stjerner
og planeter.

Selv om grundstoffer fremstillet i stjerner findes i rummet som individuelle atomer eller
inaktive korn, der indeholder et stort antal atomer, danner de også molekyler,
og nogle af dem er ret usædvanlige, idet de ikke dannes let på Jorden. Tætte områder med gas og støv – interstellare skyer – indeholder faktisk en bemærkelsesværdig række forskellige molekyler, herunder komplekse organiske molekyler, der indeholder
mange kulstofatomer i både kæder og ringe.

Ved at studere disse molekyler kan vi måske ikke blot lære noget interessant ny
kemi, men vi kan også finde nogle ledetråde til livets oprindelse.

Interstellar kemi giver også nyttige astronomiske data. Der sker interessante
kemiske reaktioner i disse skyer. Disse reaktioner påvirkes
af dannelsen af stjerner i skyen, så vi kan bruge den kemiske sammensætning
af en sky til at se på dens struktur og undersøge, hvordan nye stjerner dannes.

Astronomer indså først i 1920’erne, at det interstellare rum ikke er
helt tomt, da de fandt …