I fysikken er kraftmomentet (ofte blot moment) et mål for kraftmængdens tendens til at få et legeme til at rotere om et bestemt punkt eller en bestemt akse.

I dette begreb spiller momentarmen, dvs. afstanden fra rotationsaksen, en vigtig rolle. Håndtaget, remskiven, remskiven, tandhjulet og de fleste andre simple maskiner skaber mekanisk fordel ved at ændre momentarmen. SI-enheden for moment er newtonmeter (kgm²/s²).

Formel for moment:

Moment = Kraft × vinkelret afstand {\displaystyle {\text{Moment}}={{\text{Kraft}}}\times {\text{Symmetrisk afstand}}}

Momentprincippet fastslår, at når et system er i ligevægt, er summen af dets KLOKKERENDE MOMENTER lig med summen af dets ANTIKLOKKERENDE MOMENTER.

Nogle eksempler, hvor momenter (drejeeffekt) anvendes, involverer håndtag, som f.eks. vipper, åbne og lukke døre, nøddeknækkere, dåseåbnere og koben.

En løftestang er en simpel maskine, hvor en kraft, kaldet anstrengelsen, bruges til at overvinde en anden kraft, kaldet belastningen.

I fysikken er et moment en kombination af en fysisk størrelse og en afstand.