Der findes faktisk mange forskellige typer af myter, ikke kun tre. Faktisk findes der flere hele teorier om myter. Den teoretiske undersøgelse af myter er meget kompleks; der er skrevet mange bøger om teorier om myter, og vi kunne have en hel klasse kun om teorier om myter (uden at studere selve myterne). Problemet med teorier om myter er imidlertid, at de ikke er særlig gode; de er ikke særlig gode til at forklare myterne eller til at hjælpe os med at forstå dem. Desuden er myterne i sig selv meget mere interessante end teorierne. Af denne grund vil denne lærebog ikke sige ret meget om myteteorierne. Men vi ønsker ikke at ignorere den teoretiske undersøgelse af myter helt, så vi vil begrænse os til kun at diskutere tre typer af myter.

1. Ætiologiske myter

Ætiologiske myter (nogle gange stavet ætiologiske) forklarer årsagen til, hvorfor noget er, som det er i dag. Ordet ætiologisk stammer fra det græske ord aetion (αἴτιον), der betyder “grund” eller “forklaring”. Bemærk venligst, at de grunde, der angives i en ætiologisk myte, IKKE er de virkelige (eller videnskabelige) grunde. De er forklaringer, der har betydning for os som mennesker. Der findes tre undertyper af ætiologiske myter: naturlige, etymologiske og religiøse.

En naturlig ætiologisk myte forklarer et aspekt af naturen. For eksempel kan man forklare lyn og torden ved at sige, at Zeus er vred.

En etymologisk ætiologisk myte forklarer oprindelsen af et ord. (Etymologi er studiet af ords oprindelse.) Man kunne f.eks. forklare gudinden Afrodites navn ved at sige, at hun blev født i havskum, da aphros er det græske ord for havskum.

En religiøs ætiologisk myte forklarer oprindelsen af et religiøst ritual. For eksempel kunne man forklare det græske religiøse ritual Eleusiniske Mysterier ved at sige, at de opstod, da den græske gudinde Demeter kom ned til byen Eleusis og lærte folket, hvordan de skulle tilbede hende.

Alle tre forklaringer er ikke sande: Zeus’ vrede er ikke den korrekte forklaring på lyn og torden; Afrodites navn var faktisk ikke afledt af det græske ord aphros; og Demeter etablerede ikke sine egne religiøse ritualer i byen Eleusis. Alle disse forklaringer havde snarere en betydning for de gamle grækere, som fortalte dem for at hjælpe dem med at forstå deres verden.

2. Historiske myter

Historiske myter fortælles om en historisk begivenhed, og de er med til at holde mindet om denne begivenhed i live. Ironisk nok går nøjagtigheden tabt i historiske myter, men betydningen er vundet. Myterne om den trojanske krig, herunder Iliaden og Odysseen, kunne klassificeres som historiske myter. Den trojanske krig fandt faktisk sted, men de berømte personer, som vi kender fra Iliaden og Odysseen (Agamemnon, Akilles, Hektor osv.), har sandsynligvis ikke eksisteret.

3. Psykologiske myter

Psykologiske myter forsøger at forklare, hvorfor vi føler og handler, som vi gør. En psykologisk myte adskiller sig fra en ætiologisk myte, fordi en psykologisk myte ikke forsøger at forklare én ting ved hjælp af noget andet (som f.eks. at lyn og torden kan forklares med Zeus’ vrede). I en psykologisk myte ses selve følelsen som en guddommelig kraft, der kommer udefra, og som direkte kan påvirke et menneskes følelser. F.eks. ses gudinden Afrodite nogle gange som den erotiske kærligheds kraft. Når nogen sagde eller gjorde noget, som de ikke havde lyst til at gøre, kunne de gamle grækere sige, at Afrodite “fik dem til” at gøre det.