Det er svært at finde en bedre måde at køle af på en klistret sommerdag end med et glas iskold limonade – og sådan har mennesket haft det i århundreder. Citroner, der har deres oprindelse i Asien (Indien, det nordlige Burma og Kina), havde fundet vej til Middelhavskysten og Egypten i det 12. århundrede. Selv om det kan være blevet drukket endnu tidligere, stammer de første skriftlige beviser for indtagelse af limonade fra den persiske digter Nasir-I-Khusraw’s skrifter. Vi ved også fra handelsoptegnelser, at flasker med qatarzimat, citronsaft blandet med sukker, var kommercielt tilgængelige og blev solgt flittigt på datidens markeder i Cairo. I arabiske kogebøger fra det 13. århundrede findes der opskrifter på citron-sirup-drikke, og det menes, at selv mongolerne nød deres lemonade, om end det var en alkoholisk udgave. I midten af 1500-tallet havde smagen for limonade spredt sig til Europa, og limonadehandlere på gaden solgte kopper med en honningsødet version af drinken til forbipasserende parisere. I det 18. århundrede var limonaden indvandret sammen med hundredtusinder af europæere til Amerika. I løbet af den victorianske æra blev limonade et populært alternativ til sprut blandt tilhængerne af alkoholafholdenhedsbevægelsen på begge sider af dammen. Dette omfattede bl.a. førstedamen Lucy Webb Hayes, der blev kendt som “Lemonade Lucy” efter sin forkærlighed for at servere lemonade i stedet for alkohol, som hun forbød i Det Hvide Hus under sin mands embedsperiode fra 1877 til 1881.

Selv om lemonadens grundingredienser – citronsaft, vand og sukker – har været de samme i århundreder, er der i årenes løb blevet tilføjet nogle interessante tilføjelser til drikken, herunder mælk og æggehvide. En populær tilpasning, især i Europa, er at bruge kulsyreholdigt vand i stedet for det flade produkt, selv om amerikanske purister oftere kalder denne kombination for lemon sodavand. Men det er selve citronsmagen, viser det sig, der er en stor del af det, der får os til at vende tilbage til lemonade. Forskning har afdækket et videnskabeligt grundlag for vores forkærlighed for sursmagende drikkevarer, især i varmt vejr. Drikkevarer med sur smag stimulerer spytdannelsen, hvilket hjælper med at afhjælpe den tørre mundfølelse, der er forbundet med tørst og dehydrering. Og endnu bedre er det, at den øgede spytproduktion fortsætter, selv efter at vi er færdige med at drikke, hvilket får mennesker til at forbinde disse smage med tørstslukning. Citronsaft har naturligvis også andre sundhedsmæssige fordele: På grund af dens høje indhold af C-vitamin har den i århundreder været brugt til at behandle skørbug hos sømænd. Forebyggelse af skørbug er også det, der oprindeligt fik citrontræet til at sprede sig i Californien – drikkeriet af saften nåede et højdepunkt under den californiske guldfeber i 1849, hvor underernærede minearbejdere købte den for at undgå C-vitaminmangel. I dag kommer mere end 90 % af de amerikanske citroner fra Californien, selv om USA typisk overgås af Indien, Mexico, Argentina, Kina og Brasilien, når det gælder produktion af citroner.

Vi tænker ofte på limonade som en sommerdrik, men citrontræer er faktisk stedsegrønne, i det mindste i det rette klima, og de blomstrer og producerer frugt hele året. Selv om der findes omkring 50 citronsorter, er de fleste af de citroner, der forbruges i USA, af sorterne Lissabon, Eureka eller Bearss, som ligner hinanden så meget i udseende, at de ofte er svære at skelne fra hinanden. Et typisk citrontræ kan give 500 til 600 pund citroner om året, og selv med 5 til 6 citroner pr. kop juice er det en hel masse limonade.

Denne sommer er det nemt at forkæle sig selv med et historisk korrekt glas limonade, da Isabella Beeton inkluderede en opskrift, som hun beskrev som en “sommerforfriskning”, i sin victorianske klassiker “The Book of Household Management”, der oprindeligt blev udgivet i 1861.

Ingredienser
Skal af to citroner
Saften af 3 store eller 4 små citroner
1 lb. l. l. sukker
1 liter kogende vand

Måde
Rub noget af sukkeret i klumper på 2 af citronerne, indtil de har suget al olien ud af dem, og kom det sammen med resten af sukkeret i en kande; tilsæt citronsaften (men ikke kernerne); og hæld en hel liter kogende vand over. Når sukkeret er opløst, sies limonaden gennem en fin sigte eller et stykke musselin, og når den er afkølet, er den klar til brug. Limonaden vil blive meget bedre ved at få pisket et æggehvide i den; lidt sherry blandet med den gør også denne drik meget bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.