Når de fleste mennesker hører ordet “knoglesporer”, er det svært at forestille sig andet end en støvet John Wayne, der slentrer ind i byen med hvid hat på og klikkende hæle. Den daglige virkelighed er dog langt mere banal og har meget mere med knogler end chaps at gøre.

Knoglesporer er en forholdsvis almindelig tilstand, som oftest ikke kræver nogen medicinsk indgriben. Knoglesporer opstår normalt som en følge af aldring. Der er dog livsstilsfaktorer, medicinske tilstande og visse situationsbestemte skader, som gør, at knoglesporer opstår tidligere i livet – og nogle gange på en smertefuld måde. Ved at forstå, hvad knoglesporer er, kan du træffe sunde livsstilsvalg, der ikke kun forebygger dem, men som også vil holde dig i stand til at spankulere lige så godt som enhver cowboy i chap-klædning.

Hvad er en knoglesporer?

Knoglesporer, medicinsk kendt som osteofytter, er knoglevækster, der dannes langs kanterne af knogler, især langs kanterne af led. Det lyder smertefuldt, men knoglesporer er generelt ikke skarpe, som deres navn antyder.

Faktisk kan de udvikle sig på enhver knogle uden tegn eller symptomer og går ofte uopdaget hen i årevis. Mange mennesker går gennem livet uden at vide, at de har en eller flere knoglesporer, indtil de får et røntgenbillede, og sporen viser sig som en mærkværdighed.

Hvad er årsagen til knoglesporer og plantar fasciitis?

Knoglesporer er ofte forbundet med slidgigt. Slidgigt er en degenerativ sygdom, der får brusk til at gå i stykker. Det er den mest almindelige form for arthritis, der rammer over 27 millioner amerikanere. Når slidgigt nedbryder brusk i leddene, forsøger kroppen at reparere tabet eller i det mindste at beskytte knoglerne mod virkningerne af den tabte brusk. Det gør den ved at skabe en opbygning af knogle langs kanterne af dine eksisterende knogler. Dette sker som regel som en reaktion på vedvarende tryk, gnidning eller stress over en længere periode.

Knoglesporer kan også skyldes andre sygdomme og tilstande som:

• Plantar fasciitis – En knoglesporer i hælen – eller “hælspore” – kan dannes der, hvor bindevævet (fascia) forbinder sig med hælbenet (calcaneus). Det er en af de mest almindelige årsager til hælsmerter og anslås at berøre 2 millioner mennesker i USA. Hælsporen skyldes kronisk irritation eller betændelse i bindevævet, men forårsager ikke de smerter, der er forbundet med plantar fasciitis.
• Spondylose – Også kaldet “nakkeartrose” opstår, når slidgigt og knoglesporer forårsager degeneration af knoglerne i din nakke (cervikal spondylose) eller din lænd (lumbale spondylose).
• Diffus idiopatisk skeletal hyperostose (DISH) – Forårsager, at der dannes knoglevækster på ledbåndene i din rygsøjle. DISH er relativt almindelig og forekommer hos 10 % af befolkningen over 50 år.
• Spinal stenose – Knoglesporer kan bidrage til en forsnævring af de knogler, der udgør din rygsøjle (spinal stenose), hvilket lægger pres på din rygmarv. Der findes i øjeblikket ingen kur mod denne sygdom, men forbedring af fleksibilitet og styrke ved at træne kan lindre symptomerne og øge det generelle velbefindende.

Mange ældre personer uden sygdomme kan stadig have knoglesporer uden at være klar over det, da kroppen skaber sporer for at tilføje stabilitet til aldrende led.

Hvor opstår knoglesporer?

Ved arbejde fra top til tå er de mest almindelige områder for knoglesporer at forekomme i halshvirvlerne i nakken, skuldre, skuldre, albuer, hofter, knæ og hæle. De er også almindelige i rygsøjlen – ved siden af degenererede diskusskiver. Når det er sagt, kan knoglesporer opstå hvor som helst på en hvilken som helst knogle. Afhængigt af hvilke aktiviteter en person deltager i i løbet af sit liv, er håndled, hænder og fødder også almindelige steder at udvikle sporer.

Hvorfor disse områder?

Knoglesporer opstår typisk, når et led er udsat for vedvarende gnidning eller stress over en længere periode. Med hofterne, knæene og hælene i tankerne er det alle områder, hvor lag af brusk og knogle mødes og er udsat for hyppige og gentagne bevægelser og tryk. Brusk og knogler gnider og slider på brusk over tid. Som reaktion herpå bliver området betændt, og der dannes ny knogle. Dette er knoglens løsning på stresset omkring den.

Risikofaktorer for knoglesporer

For det meste er risikofaktorerne for udvikling af knoglesporer de samme som for enhver anden helbredstilstand: genetik, alder, vægt, livsstil, fysisk aktivitet og helbredstilstande gennem hele livet.

De mest almindelige risikofaktorer for knoglesporer:

• Alder – For det meste er det et liv med slitage – og vores genetik – der i sidste ende fører til knoglesporer.
• Genetik – Nogle personer har en genetisk disposition til at udvikle knoglesporer, især når andre tilstande som slidgigt er medregnet. Genetik kan også spille en rolle for kroppens evne til at optage calcium, hvilket igen kan øge risikoen for knoglesporer.
• Skader – Skader på en knogle og/eller et led kan få kroppen til at danne knoglesporer som en del af helingsprocessen. Dette gælder både akutte, engangsskader som f.eks. et knoglebrud og vedvarende belastninger, f.eks. ved brug af uunderstøttende fodtøj. Uunderstøttende fodtøj kan resultere i en øget påvirkning af fødder, knæ og hofter ved hvert skridt.
• Livsstil – Arbejde, sport og endda transport fremmer dannelsen af knoglesporer. Derudover kan livsvalg som f.eks. rygning påvirke din sandsynlighed for at udvikle knoglesporer.
• Medicinske tilstande – Visse medicinske tilstande som osteoporose, slidgigt og spinal stenose påvirker alle den potentielle dannelse af knoglesporer.
• Ernæring – Ernæring har en kraftig indvirkning på det generelle helbred, herunder på skelettet. Utilstrækkeligt calcium og andre knogleopbyggende mineraler sætter dine knogler i risiko for osteoporose, brud og knoglesporer. Kost med et højt indhold af salt, fosfor eller andre konkurrerende mineraler – og et lavt indhold af calcium – kan have den samme virkning. På den anden side kan for meget calcium kombineret med et lavt indtag af de næringsstoffer, der er nødvendige for at optage og bruge calcium, føre til knoglesporer. Derfor anbefaler vi en naturlig balance af næringsstoffer (og calcium) i det rette forhold til dine knogler. Der er kun én kendt plantekilde på jorden, som er klinisk bevist og giver denne balance.
• Holdning – Dårlig holdning gennem hele livet kan lægge et unødigt pres på leddene. Disse trætte led kan derefter udvikle knoglesporer som kompensation for det ujævne pres, der er lagt på dem.
• Vægt – Overvægt lægger pres på knogler og led. Det øger betydeligt den påvirkning, som leddene udsættes for under bevægelse. Derfor er det vigtigt at finde en balance mellem sund kost, livsstil og fysisk aktivitet, hvis du vælger at tabe dig. En række forskellige aktiviteter vil tjene dig bedre til et generelt vægttab og mindske belastningen i forbindelse med gentagne bevægelser.

Symptomer på knoglesporer

Mange gange har knoglesporer ingen symptomer, så de bliver oftest fundet, når de bliver undersøgt for en anden tilstand som f.eks. gigt. Hvis du lider af ledsmerter, følelsesløshed, begrænset bevægelighed og/eller ekstrem ømhed i et bestemt område – og din læge mener, at det kan være knoglesporer – vil du derefter få foretaget en røntgen-, CT- eller MRI-scanning for at bekræfte diagnosen.

Derfra kan du og din læge vælge den bedste behandling af knoglesporer afhængigt af placeringen og sværhedsgraden af sporen og eventuelle andre medvirkende variabler, der er specifikke for din tilstand. Husk på, at det ikke er selve knoglesporen, der gør ondt, men snarere det omkringliggende væv. Asymptomatiske knoglesporer – sporer uden smerter eller betændelse – behandles sjældent.

Hælsporer er den mest almindelige type knoglesporer på grund af deres placering. Fødderne er trods alt kroppens arbejdsheste, og det kan være svært at give dem nok tid til at hvile og helbrede. Hælsporer udvikles typisk på grund af gentagne stød. Overvægt, ujævn gang og dårligt tilpassede sko kan alle bidrage til hælspore.

Et par tegn på, at du måske har en hælspore, er blandt andet:

• Smerter på undersiden af foden, når du går eller står
• Inflammation
• Svulme
• Og i mange tilfælde plantar fasciitis.

Når knoglesporer dukker op på steder som knæ- eller skulderleddet, kan man mærke en skarp, skydende smerte under visse bevægelser. Et tab af bevægelsesfrihed kan være et andet tegn på en knoglesporer i disse områder, ligesom hævelse, prikken og endda et markant “greb”, når du bevæger leddet.

Knoglesporer i rygsøjlen er måske ikke så lette at få øje på; ryggen er kompliceret, og en række ting kan forårsage rygsmerter. I rygsøjlen udvikles knoglesporer typisk for at imødekomme påvirkningen og trykket fra brusk nedbrydning i løbet af et helt liv. Mens denne nedbrydning kan være en del af den normale aldringsproces, kan tilstande som degenerativ diskusprolaps eller spinal stenose også spille en rolle. At bære ekstra vægt og aktiviteter med høj belastning kan også have en indvirkning med tiden.

Knoglesporer, der opstår i rygsøjlen, kan lægge pres på nerverne og forårsage prikken i arme og ben. Du kan også opleve smerter, der skyder, følelsesløshed, smerter, når du står eller går, fordøjelsesproblemer og endda lejlighedsvis inkontinens.

Led med høj belastning som skuldre og knæ har en større risiko for at udvikle knoglesporer. Tegnene og symptomerne varierer afhængigt af årsagen til og placeringen af knoglesporen. Når det er sagt, er smerter, begrænset bevægelse, inflammation og stivhed almindelige.

Diagnose af knoglesporer

Som nævnt ovenfor går nogle mennesker hele deres liv uden at vide, at de har en knoglesporer, indtil den viser sig på medicinsk billeddannelse, som f.eks. et røntgenbillede. Hvis knoglesporen er asymptomatisk og ikke påvirker det omkringliggende væv, vil sporet ikke kræve behandling. Sundhedsplejersker kan dog give anbefalinger om livsstilsændringer for at forhindre yderligere sporer i at blive dannet.

Når symptomerne begynder at vare ved, er det tid for din læge til ikke kun at kigge efter knoglesporer, men også at vurdere årsagen til sporen. For at stille en præcis diagnose kan din læge sende dig til en CT-scanning, MRT, myelogram, ultralyd eller røntgenbillede.

Din læge vil vælge den bedste testmulighed for dig baseret på tilgængeligheden af teknologi, aktuelle tegn og symptomer og din helbredshistorie. Når en diagnose er bekræftet, kan du drøfte behandlingsmulighederne.

Få lindring nu

Konventionelle behandlingsmuligheder

Behandlinger af knoglesporer kan hjælpe med at håndtere og lindre de smerter, der er forbundet med knoglesporer. De vil dog ikke gå væk af sig selv. I modsætning til f.eks. diskuspropper og udbulninger i rygsøjlen, som har mulighed for at helbrede gennem resorptionsprocessen, er knoglesporer permanente aflejringer.

Behandlingen vil afhænge af placeringen, årsagen og sværhedsgraden af dine symptomer. Ikke-invasive behandlingsmuligheder forsøges typisk først.

Det er ikke smart eller dyrt, men at hvile det, der plager dig, er ofte det første, som din sundhedsperson vil anbefale. Hvis du fortsætter med at forværre vævet, vil det ikke få mulighed for at helbrede. Hvis du tager dig tid til at træde tilbage fra de aktiviteter, der gør ondt i området, vil det ikke kun fremskynde helingen, men sandsynligvis også lindre smerten. Det vil også hjælpe dig med at identificere, hvilke aktiviteter der kan forstyrre dine knoglesporer, og når du har gjort det, anbefales det at lægge is på det berørte område med det samme.

Når du anvender is på musklerne, reducerer det blodgennemstrømningen og forsnævrer blodkarrene, hvilket vil mindske smerte, hævelse og betændelse.

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse har cryoultrasound (en kombination af ultralyd og kryoterapi – en terapi, der anvender korte anfald af temperaturer under nul) vist sig at være en effektiv behandling af kronisk fasciitis plantaris. Den ene gruppe fik cryoultrasoundbehandling, mens den anden fik kryoterapi, begge grupper rapporterede om reduceret smerteintensitet, hvilket viser et tidligt løfte som en effektiv behandlingsmulighed.

Spændte muskler er synderen bag mange skeletproblemer. Muskler og sener, der er designet til at støtte led og knogler, kan faktisk trække dem ud af den rette position, hvis de bliver for stramme. Udstrækning hjælper med at løsne stramme muskler og sener langsomt over tid, hvilket også kan lette trykket i forbindelse med knoglesporer.

Vægttab kommer meget op i diskussionen om knoglesporer, og det er fordi overvægt lægger mere pres på led og knogler. Med tiden nedbryder dette overskydende tryk den stødbeskyttende brusk i nogle led, som f.eks. enden af knoglerne i knæene og brusk mellem hver ryghvirvel. I fødderne lægger overvægt et betydeligt pres på alle de små knogler og forskyder dem rundt. Det forårsager ikke kun unødvendigt slid på selve knoglerne, men også på det væv, der holder dem på plads.

Når det drejer sig om at tabe kilo, uanset årsagen, skal du finde en balance mellem sund kost og motion. Hold dine øvelser varierede, da dette ikke blot holder tingene interessante og spændende, men reducerer risikoen for at forårsage skader ved gentagne bevægelser. Tag f.eks. løb. Løb anbefales ikke som en vægttabsaktivitet for en person med hælspore, men strækøvelser, svømning, yoga, pilates og gåture er gode muligheder. Kombiner det med en sund kost, der er rig på antiinflammatoriske fødevarer, og du vil føle dig fit og trimmet på ingen tid.

En anden midlertidig behandling af knoglesporer er antiinflammatoriske lægemidler i håndkøb eller receptpligtig medicin. Disse kan dog forårsage bivirkninger såsom mavesår, blødning og endda knogletab, hvis de bruges i længere tid. Steroidinjektioner kan også anbefales, hvis smerten fortsætter. Bivirkningerne kan dog forværre symptomerne, og der er komplikationer, der kan opstå som følge af steroidinjektioner, som f.eks. en bristning af din plantar fascia.

Din læge kan foreslå en række muligheder, herunder antiinflammatoriske lægemidler, hvile og naturlige hjemmebehandlinger af knoglesporer som udstrækning og is.

Hvis knoglesporer forårsager ubehag, kan behandlingen være rettet mod årsagerne, symptomerne eller selve knoglesporen. Hvis årsagen til knoglesporen ikke behandles, vil fjernelse af sporen kun give en dyr, invasiv, midlertidig udsættelse.

Kirurgisk fjernelse af knoglesporer er ofte den sidste udvej, efter at alle naturlige behandlinger og ikke-invasive muligheder er blevet udforsket. Denne mulighed er generelt forbeholdt, når sporen begynder at begrænse dit bevægelsesområde eller forårsager ekstreme smerter.

5 naturlige behandlinger af knoglesporer

Hold dig for øje, at knoglesporer ikke altid kræver behandling.

Nogle knoglesporer har ingen tegn, symptomer eller ubehag, mens andre kan være ulidelige og i høj grad påvirke mobiliteten.

Der er dog naturlige midler, som du kan prøve, hvis du oplever ubehag eller smerte.