New Look, amerikansk militærstrategi udviklet af præsident Dwight D. Eisenhowers regering og formuleret i et dokument fra det nationale sikkerhedsråd i 1953. Politikken fokuserede på brugen af atomvåben og var tænkt som en måde, hvorpå USA kunne opfylde sine militære forpligtelser under den kolde krig uden at belaste landets økonomi for meget.
New Look-strategien nedsatte udgifterne til hæren og flåden til fordel for øgede udgifter til luftvåbnet og til atomvåben. Politikken, som i høj grad byggede på kapaciteten til strategiske bombninger, var afhængig af den asymmetriske trussel om at reagere på Sovjetunionens provokationer med massive gengældelsesaktioner. Den fastslog også, at arten, stedet og tidspunktet for et sådant svar ville blive valgt af USA. Man mente, at denne strategi ville overflødiggøre behovet for at være forberedt på at udkæmpe mange forskellige typer af krige i forskellige dele af verden.
Dertil kommer, at New Look-politikken fokuserede på at styrke båndene til USA’s allierede og bejle til alliancefrie lande. Den forudså også hemmelige operationer, der blev gennemført af Central Intelligence Agency for at underminere Sovjets kontrol over lande i dets kredsløb.
De stigende beløb, der blev afsat til luftvåbnet på bekostning af andre grene, skabte gnidninger inden for militæret. Kritikere klagede over, at gennemførelsen af New Look-strategien forårsagede en udhuling af de konventionelle kapaciteter. Der blev også sat spørgsmålstegn ved dens effektivitet, da den bl.a. ikke formåede at afskrække Sovjetunionen fra at knuse den ungarske revolution i 1956 og ikke var i stand til at standse fremkomsten af kommunistisk inspirerede regeringer i udviklingslandene. I begyndelsen af John F. Kennedys præsidentperiode (1961-63) blev New Look-politikken erstattet af Flexible Response-strategien.