Nr. 2718
Konserves og blikdåsen

af Andrew Boyd

I dag er det i dåsen, det handler om. University of Houston’s College of Engineering præsenterer denne serie om de maskiner, der får vores civilisation til at køre, og om de mennesker, hvis opfindsomhed skabte dem.

Året var 1809, og Napoleon havde et problem. Hans militære felttog blev forstyrret – af mad. Den blev fordærvet, inden den nåede frem til frontlinjerne. Så den franske regering udlovede en præmie på 12.000 franc for en løsning.

Og denne løsning var konservesdåser. Nicholas Appert opdagede, at når fødevarer blev opvarmet til høje temperaturer og derefter anbragt i tæt forseglede beholdere, kunne de holde sig i lang tid. (Han gjorde sin opdagelse et halvt århundrede før Pasteurs arbejde med kimteorien.) Appert anses af mange for at være konservesdåseriets fader. Men han manglede en vigtig nyskabelse: dåsen. Appert brugte glas – ikke den mest praktiske beholder til transport i krigstid.

Dåsen kom på banen blot et år senere, da englænderen Peter Durand indgav patent på dåser af tin. De tidligste fortinnede dåser lignede meget nutidens dåser – en flad metalplade, der var omviklet til en cylinder, med cirkulære udskæringer fastgjort i hver ende. Dåserne blev oprindeligt fremstillet i hånden. Processen med at fremstille dåsen og sterilisere maden var dyr, og derfor blev dåsemad hovedsageligt spist af militæret. Dåsemad fandt et hjem i USA under borgerkrigen.

Der gik endnu 50 år fra opfindelsen af dåsen til opfindelsen af dåseåbneren. Før det var det hammere, mejsler og bajonetter, der var de foretrukne åbnere. Det er ikke svært at forestille sig, at dåseåbning var en hyppig årsag til skader. Det er heller ikke helt klart, hvorfor det tog så lang tid, før dåseåbneren blev opfundet. Nogle peger på ankomsten af tyndere metaldåser, men det kan simpelthen have været, at ingen mente, at der var behov for et specialværktøj. Hvad var hammere og mejsler trods alt til?

De tidligste håndværkere, der lavede dåser, kunne lave 60 dåser om dagen. Ifølge Can Manufacturers Institute fremstilles der nu over 130 milliarder dåser hvert år alene i USA. Det svarer til over fire hundrede dåser pr. person. Forblikdåser har naturligvis afstået hyldeplads til fordel for aluminiumsdåser, især når det gælder drikkevarer. Og det har sine fordele. Aluminiumsdåser er en af de mest effektivt genanvendte beholdere af alle slags.

Da teknologiske fremskridt gjorde dåser billigere at fremstille, fandt de vej ind i hjemmene, og flere og flere typer madvarer fandt vej til dåserne. Nogle fødevarer – som tomater, bønner, ananas og tun – er meget populære i dåser. Andre – som f.eks. spam og spaghettios – har en mindre, men passioneret fanskare.

Dåser er ikke glamourøse. Ærter på dåse kan ikke sammenlignes med friske. Og dåsemælk skal man vænne sig lidt til. Men dåsemad er let at opbevare og distribuere. Det betyder, at dåser stadig bruges i krig, men i dag er det oftere krigen mod sult end mod menneskeheden.

Jeg er Andy Boyd fra University of Houston, hvor vi interesserer os for, hvordan opfindsomme hjerner arbejder.

(Temamusik)

Noter og referencer:

Konserves. Fra Wikipedia-webstedet: http://en.wikipedia.org/wiki/Canning. Besøgt den 14. juni 2011.

Hyppigt stillede spørgsmål. Fra webstedet for Can Manufacturers Institute: http://www.cancentral.com/recfaq.cfm. Besøgt den 14. juni 2011.

Romance of the Tin Can. Modern Mechanix, februar, 1937. Se også: http://blog.modernmechanix.com/2006/03/21/romance-of-the-tin-can/. Tilgået den 14. juni 2011.

Dåsebillederne er af E. A. Boyd. Billedet af dåseåbneren er fra det amerikanske patentkontor.

The Engines of Our Ingenuity is Copyright © 1988-2011 by John H. Lienhard.