Af Carey Gillam

I sidste måned offentliggjorde Food & Drug Administration sin seneste årlige analyse af niveauet af pesticidrester, der forurener de frugter og grøntsager og andre fødevarer, som vi amerikanere rutinemæssigt lægger på vores middagsborde. De nye data bidrager til den voksende bekymring hos forbrugerne og den videnskabelige debat om, hvordan pesticidrester i fødevarer kan bidrage – eller ikke bidrage – til sygdom, lidelser og reproduktionsproblemer.

Over 55 sider med data, diagrammer og grafer giver FDA’s “Pesticide Residue Monitoring Program”-rapport også et temmelig uappetitligt eksempel på, i hvilken grad USA’s landmænd er blevet afhængige af syntetiske insekticider, fungicider og herbicider i forbindelse med dyrkningen af vores fødevarer.

Vi lærer f.eks. ved læsning af den seneste rapport, at der blev fundet spor af pesticider i 84 procent af de indenlandske prøver af frugt og 53 procent af grøntsagerne samt 42 procent af kornene og 73 procent af fødevareprøverne, der blot var opført som “andet”. Prøverne blev udtaget fra hele landet, herunder fra Californien, Texas, Kansas, New York og Wisconsin.

Omkring 94 procent af druer, druesaft og rosiner blev testet positive for pesticidrester, ligesom 99 procent af jordbær, 88 procent af æbler og æblejuice og 33 procent af risprodukter, ifølge FDA’s data.

Importerede frugter og grøntsager viste faktisk en lavere forekomst af pesticider, idet 52 procent af frugterne og 46 procent af grøntsagerne fra udlandet testede positivt for pesticider. Disse prøver kom fra mere end 40 lande, herunder Mexico, Kina, Indien og Canada.

Vi erfarer også, at for den senest rapporterede prøveudtagning fandt FDA blandt de hundredvis af forskellige pesticider spor af det længe forbudte insekticid DDT i fødevareprøver samt chlorpyrifos, 2,4-D og glyphosat. DDT er forbundet med brystkræft, infertilitet og abort, mens chlorpyrifos – et andet insektmiddel – videnskabeligt har vist sig at forårsage neurologiske udviklingsproblemer hos små børn.

Chlorpyrifos er så farligt, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har anbefalet et forbud mod kemikaliet i Europa, idet den har fundet, at der ikke findes noget sikkert eksponeringsniveau. Ukrudtsmidlerne 2,4-D og glyphosat er begge forbundet med kræft og andre sundhedsproblemer.

Thailand sagde for nylig, at landet ville forbyde glyphosat og chlorpyrifos på grund af de videnskabeligt fastslåede risici ved disse pesticider.

Trods forekomsten af pesticider i amerikanske fødevarer hævder FDA sammen med det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA) og det amerikanske landbrugsministerium (USDA), at pesticidrester i fødevarer i virkeligheden ikke er noget at bekymre sig om. Under kraftig lobbyvirksomhed fra den agrokemiske industri har EPA faktisk støttet fortsat brug af glyphosat og chlorpyrifos i fødevareproduktionen.

Reguleringsmyndighederne gentager ordene fra Monsantos ledere og andre i den kemiske industri ved at insistere på, at pesticidrester ikke udgør nogen trussel mod menneskers sundhed, så længe niveauet af hver type restkoncentration ligger under et “toleranceniveau”, som er fastsat af EPA.

I den seneste analyse fra FDA havde kun 3,8 procent af de indenlandske fødevarer restkoncentrationer, der blev betragtet som ulovligt høje, eller “krænkende”. For importerede fødevarer var 10,4 procent af de undersøgte fødevarer i strid med reglerne, ifølge FDA.

Det, som FDA ikke sagde, og som de regulerende myndigheder rutinemæssigt undgår at sige offentligt, er, at toleranceniveauerne for visse pesticider er steget gennem årene, efterhånden som de virksomheder, der sælger pesticiderne, anmoder om højere og højere lovmæssige grænser. EPA har f.eks. godkendt flere forhøjelser af de tilladte glyphosatrester i fødevarer. Desuden beslutter agenturet ofte, at det ikke behøver at overholde et lovkrav, hvori det hedder, at EPA “skal anvende en ekstra ti-dobbelt sikkerhedsmargen for spædbørn og børn”, når det fastsætter de lovbestemte niveauer for pesticidrester. EPA har tilsidesat dette krav ved fastsættelsen af mange pesticidtolerancer og har sagt, at der ikke er behov for en sådan ekstra sikkerhedsmargen for at beskytte børn.

Bottom line: Jo højere EPA fastsætter den tilladte “tolerance” som lovlig grænse, jo mindre er muligheden for, at myndighederne skal indberette “ulovlige” rester i vores fødevarer. Som følge heraf tillader USA rutinemæssigt højere niveauer af pesticidrester i fødevarer end andre udviklede lande. F.eks. er den lovbestemte grænseværdi for ukrudtsmidlet glyphosat på et æble 0,2 ppm (parts per million) i USA, men kun halvdelen af dette niveau – 0,1 ppm – er tilladt på et æble i Den Europæiske Union. Desuden tillader USA restkoncentrationer af glyphosat på majs på 5 ppm, mens EU kun tillader 1 ppm.

I takt med at de lovbestemte grænseværdier for pesticidrester i fødevarer stiger, har mange forskere i stigende grad slået alarm om risikoen ved regelmæssig indtagelse af disse rester og den manglende lovgivningsmæssige hensyntagen til de potentielle kumulative virkninger af at indtage en række insekt- og ukrudtsbekæmpelsesmidler til hvert måltid.

Et hold af Harvard-forskere opfordrer til dybtgående forskning om potentielle forbindelser mellem sygdom og forbrug af pesticider, da de anslår, at mere end 90 procent af befolkningen i USA har pesticidrester i deres urin og blod som følge af indtagelse af pesticidholdige fødevarer. En undersøgelse med tilknytning til Harvard fandt, at eksponering for pesticider i kosten inden for et “typisk” interval både var forbundet med problemer for kvinder med at blive gravide og med at føde levende børn.

Der er i andre undersøgelser fundet andre sundhedsproblemer forbundet med eksponering for pesticider i kosten, herunder for glyphosat. Glyphosat er det mest udbredte ukrudtsmiddel i verden og er den aktive ingrediens i Monsantos Roundup og andre ukrudtsbekæmpelsesprodukter.

Pesticidindustrien skubber tilbage

Men efterhånden som bekymringerne vokser, skubber de allierede i den agrokemiske industri tilbage. I denne måned offentliggjorde en gruppe på tre forskere med mangeårige tætte forbindelser til de virksomheder, der sælger landbrugspesticider, en rapport, der forsøger at berolige forbrugernes bekymringer og afvise den videnskabelige forskning.

I rapporten, der blev offentliggjort den 21. oktober, hedder det, at “der er ingen direkte videnskabelige eller medicinske beviser, der tyder på, at forbrugernes typiske eksponering for pesticidrester udgør nogen sundhedsrisiko. Data om pesticidrester og skøn over eksponeringen viser typisk, at fødevareforbrugere udsættes for niveauer af pesticidrester, der ligger flere størrelsesordener under dem, der kan give anledning til sundhedsmæssige problemer.”

Det er ikke overraskende, at de tre forfattere til rapporten er tæt knyttet til den agrokemiske industri. En af rapportens forfattere er Steve Savage, en konsulent i den agrokemiske industri og tidligere ansat hos DuPont. En anden er Carol Burns, en tidligere forsker hos Dow Chemical og nuværende konsulent for Cortevia Agriscience, et spin-off af DowDuPont. Den tredje forfatter er Carl Winter, formand for Department of Food Science and Technology ved University of California i Davis. Universitetet har modtaget ca. 2 millioner dollars om året fra den agrokemiske industri ifølge en forsker fra universitetet, selv om nøjagtigheden af dette tal ikke er blevet fastslået.

Forfatterne tog deres rapport direkte til Kongressen og holdt tre forskellige præsentationer i Washington, DC, med henblik på at fremme deres budskab om pesticidsikkerhed til brug i “mediernes historier om fødevaresikkerhed og forbrugerrådgivning om, hvilke fødevarer forbrugerne bør (eller ikke bør) forbruge.”

De pesticidvenlige møder blev afholdt i kongresmedlemmernes kontorbygninger og, som det ser ud til, passende nok, i hovedkvarteret for CropLife America, lobbyisten for den agrokemiske industri.

Repostet med tilladelse fra vores mediepartner U.S. Right to Know.