Eksempel: To træer er faldet ned i løbet af en blæsende nat. Tænk på disse to mulige forklaringer:
- Vinden har blæst dem ned.
- To meteoritter har hver taget et træ ned og efter at have ramt træerne ramt hinanden og fjernet ethvert spor af dem selv.
Selv om begge dele er mulige, skulle der også ske flere andre usandsynlige ting, for at meteoritterne kunne have slået træerne ned, for eksempel: De skulle have ramt hinanden uden at efterlade nogen spor. Desuden er meteoritter ret sjældne. Da denne anden forklaring kræver flere antagelser, der alle skal være sande, er det sandsynligvis det forkerte svar. Occams barberkniv fortæller os, at vinden blæste træerne ned, fordi dette er det enkleste svar og derfor sandsynligvis er det rigtige.
Eksempel: En person står på toppen af et tag og lader en fjer falde ned. Når man beregner, hvor lang tid det tager for fjeren at nå ned til jorden, kan man for at gøre matematikken enklere gøre en antagelse: at man kan se bort fra virkningen af luftmodstanden. Denne antagelse gør problemet enklere, men det er usandsynligt, at den fører til en god forudsigelse af, hvor lang tid det vil tage for fjeren at falde. At antage, at luftmodstanden kan ignoreres, er således i dette tilfælde ikke det “enkleste” koncept, men det enkleste i andre henseender (i dette tilfælde matematikken). At undlade at gøre antagelsen er her det “enkleste” i konceptet, fordi det indebærer færre antagelser.
Occams barberkniv kommer også på tale inden for medicin. Når der er mange forklaringer på symptomer, er den enkleste diagnose den, der skal testes først. Hvis et barn har en løbende næse, har det sandsynligvis en almindelig forkølelse snarere end en sjælden fødselsdefekt. Medicinstuderende får ofte at vide: “Når du hører hovslag, så tænk på heste, ikke zebraer”.