I 1959 blev Paul gift med Glenda Garland (f.1941), også fra Toccoa. Glenda delte Pauls drøm og var den katalysator, han havde brug for for at få ungdomshjemmet i gang. I 1961 havde familien Anderson åbnet dørene til Paul Anderson Youth Home i Vidalia, Georgia.

Paul havde over 500 offentlige optrædener om året for at støtte hjemmet. Han gav en vægtløftningsdemonstration og delte sin kristne tro og sin kærlighed til Amerika med publikum. Paul kunne holde en forsamling næsten tryllebundet med sin drønende stemme og sin skarpe og kloge humor. Hans styrkepræstationer fik publikum til at rejse sig, og hans budskab ændrede mange hjerter.

Mens Paul rejste rundt i landet for at samle penge ind til Paul Anderson Youth Home, tog Glenda sig af beboerne på ungdomshjemmet. I 1966 bød Paul og Glenda deres eneste barn, Paula Dean Anderson, velkommen til verden. Paula og hendes mand, Edward Schaefer, har tre børn, Paul Anderson Schaefer (f. 1996), Spencer Edward Schaefer (f. 2000) og Garland Dean Schaefer (f. 2000).

Paul og Glendas oprindelige vision for Paul Anderson Youth Home er stadig uændret i dag: Hjemmet arbejder med unge, der ellers ville blive fængslet. De unge mænd bliver først og fremmest undervist om Jesu Kristi frelsende nåde og vedvarende kærlighed. Paul Anderson Youth Home, der ligger på et 50 hektar stort område, giver sine elever mulighed for at afslutte deres uddannelse på hjemmets akkrediterede gymnasium, som forbereder de unge mænd mere end tilstrækkeligt til college, erhvervsskole eller en karriere i militæret. Paul troede, at hvis en dreng med problemer lærte at elske sig selv i stedet for at slå ud efter andre, ville han i stedet række ud for at hjælpe andre. Og Paul Anderson bestræbte sig også på at indgyde hver enkelt dreng en stærk arbejdsmoral.

I begyndelsen af 1980’erne svigtede Pauls nyrer, som var blevet alvorligt beskadiget af hans barndomsanfald med Bright’s sygdom, ham. Hans søster, Dorothy Anderson Johnson, gav ham uselvisk en af sine nyrer i 1983. Denne uvurderlige gave gav hele Anderson-familien mange flere år at dele sammen med deres elskede Paul.

Paul fortalte ofte en historie om, hvordan en stor racerkører engang vandt et løb, selv om han kørte i en lidt nedbrudt bil. Paul fortalte, at det ikke var køretøjet, der vandt løbet, men at det var føreren indeni, der betød noget. Paul demonstrerede dette i de tidlige morgentimer ved de olympiske lege og hver eneste dag i sit liv. Paul Anderson viste, at hans sande styrke ikke var hans fysiske styrke, men hans sande åndelige styrke, som var at finde i Jesus Kristus.