VIDEREKENDELSE: Harry S. Truman blev USA’s 33. præsident efter Franklin Delano Roosevelts død i 1945. Truman ledte landet gennem den anden verdenskrigs slutfase og de spændte første år af den kolde krig.
Truman blev født på landet i Missouri og forlod familiens gård for at lede en artillerienhed i Frankrig under første verdenskrig. Efter krigen åbnede han sammen med en ven i hæren en tøjforretning for mænd i Kansas City, Missouri. Da butikken gik konkurs i begyndelsen af 1920’erne, besluttede Truman sig for at gå ind i politik. I 1926 blev han valgt som formand for amtsretten. På denne post begyndte han at opbygge et ry for ærlighed og effektivitet.
Truman blev valgt til det amerikanske senat i 1934. I begyndelsen af 1940’erne, under Anden Verdenskrig, ledede han et senatsudvalg, der undersøgte ineffektivitet og korruption i det amerikanske militær. Dette arbejde skaffede Truman national anerkendelse. I 1944 blev han valgt til vicepræsident i Franklin D. Roosevelts fjerde præsidentperiode.
Som vicepræsident havde Truman kun lidt at gøre med udformningen af amerikansk politik. Præsident Roosevelt rådførte sig sjældent med ham. Som følge heraf var Truman, da Roosevelt pludselig døde mindre end tre måneder inde i sin embedsperiode, ikke helt forberedt på at blive præsident. Præsidentens hjælpere og andre gjorde dog deres bedste for at hjælpe ham, og Truman lærte hurtigt.
Truman begyndte sit præsidentembede med stor energi. Han var med til at arrangere Tysklands betingelsesløse overgivelse i maj 1945, som afsluttede Anden Verdenskrig i Europa. Derefter rejste han til Tyskland til et møde med de allierede ledere for at drøfte fredsaftalen. Mens han var i Potsdam, modtog han nyheden om en vellykket atombombesprængning hjemmefra.
Truman advarede Japan om at overgive sig, men landets ledere nægtede. Trumans rådgivere frygtede, at en invasion af Japan kunne koste op til 500.000 amerikanske liv. Med dette in mente godkendte Truman nedkastningen af atombomber på de japanske byer Hiroshima og Nagasaki, hvorved mere end 100.000 mænd, kvinder og børn blev dræbt.
HARRY S. TRUMAN: “Vi har brugt den for at forkorte krigens kvaler, for at redde livet på tusinder og atter tusinder af unge amerikanere. Vi vil fortsætte med at bruge den, indtil vi fuldstændig har ødelagt Japans evne til at føre krig.”
Dette var måske den mest kontroversielle beslutning, der nogensinde er truffet af en amerikansk præsident. Få dage senere overgav Japan sig.
Snart efter Anden Verdenskrig stod Truman over for en ny trussel – Sovjetunionens ønske om at udvide kommunismen til Europa og videre ud i verden. I 1947 opfordrede Truman til at yde økonomisk bistand til Grækenland og Tyrkiet for at hjælpe disse lande med at modstå kommunistisk overtagelse. Med denne beslutning introducerede han Truman-doktrinen, som fastslog, at USA ville modsætte sig kommunistisk aggression overalt i verden. Den amerikansk-sovjetiske rivalisering, der er kendt som den kolde krig, var begyndt.
Sidst i 1947 støttede Truman udenrigsminister George C. Marshalls dristige strategi til bekæmpelse af kommunismen. Marshallplanen gav milliarder af dollars til genopbygning af de ødelagte europæiske økonomier. Planen havde succes med at forhindre kommunismens spredning til Vesteuropa.
Samtidig fortsatte spændingerne under den kolde krig med at stige. I 1949 faldt Kina for en kommunistisk revolution, og det lykkedes Sovjetunionen at afprøve en atombombe. For at modstå den sovjetiske ekspansionisme førte Truman USA ind i en militær alliance med ikke-kommunistiske europæiske lande – Den Nordatlantiske Traktatorganisation, eller NATO.
I 1950 invaderede den sovjetstøttede kommunistiske regering i Nordkorea Sydkorea, hvilket udløste Koreakrigen. Truman beordrede amerikanske militærstyrker til at slutte sig til andre FN-tropper for at afværge invasionen. Krigen trak ud over slutningen af Trumans præsidentperiode.
Den manglende evne for USA til at vinde en klar og tydelig sejr i Korea bidrog til, at mange amerikanere troede, at USA var ved at tabe den kolde krig. På trods af Trumans stærkt antikommunistiske politik, beskyldte nogle mennesker ham for ikke at gøre nok for at bekæmpe kommunismen. Hans popularitet faldt drastisk, og han valgte ikke at søge genvalg i 1952.
Truman trak sig tilbage til sit hjem i Missouri. Selv om han havde forladt embedet med lav offentlig godkendelse, steg hans anseelse blandt de amerikanske præsidenter i de senere år. Han begyndte at blive værdsat som en almindelig mand, der havde taget udfordringen op med at lede landet på et kritisk tidspunkt i dets historie. Og senere præsidenter, uanset politisk parti, beundrede Trumans villighed til at tage ansvar for sine handlinger. I stedet for at give ansvaret videre insisterede Truman som bekendt på, at “ansvaret stopper her!”