Risikofaktorer for bugspytkirtelkræft

Bugspytkirtelkræft plejede at være en sygdom for folk i 60’erne eller ældre. Vi har dog af årsager, der ikke er helt klare, set et skift for nylig, hvor patienterne præsenterer sig tidligere med bugspytkirtelkræft. Vi ved dog, at vi ved at undgå eller ændre visse livsstilsvaner kan reducere risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft.

De vigtigste af disse risikofaktorer er:

• Tobakforbrug
• Alkoholforbrug
• Vægtstyring

Tobak og alkohol er i sig selv potentielle giftstoffer for bugspytkirtlen. Når de bruges sammen, øger de din risiko betydeligt endnu mere. Hvad angår vægt, ved vi, at fedme og type 2-diabetes ofte går hånd i hånd og øger din risiko. Patienter, der er stærkt overvægtige, har i nogle undersøgelser en 20 % øget risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft. Der er i øvrigt endnu ikke foretaget nogen klare undersøgelser, der forbinder specifikke fødevarer (f.eks. rødt kød) med bugspytkirtelkræft.

For at mindske din risiko for bugspytkirtelkræft skal du ganske enkelt lade være med at ryge, kun bruge alkohol med måde og holde øje med din vægt.

Der er også en genetisk komponent i bugspytkirtelkræft. Ifølge American Cancer Society skyldes ca. 10 procent af kræft i bugspytkirtlen arvelige gener. Selv om kun få bugspytkirtelkræftformer synes at være forbundet med kendte mutationer på nuværende tidspunkt, kender vi kun til omkring 20 procent af de sandsynlige mutationer, der kan være ansvarlige for udviklingen af denne frygtelige sygdom. Ved proaktivt at engagere os i vores risikopatienter og deres familier håber vi, at vi i fremtiden kan komme med løsninger til forbedret screening og behandling, efterhånden som vi får mere at vide.

Forebyggelse af bugspytkirtelkræft

Billeddannelse er det bedste redskab til at diagnosticere bugspytkirtelkræft, men det er også nyttigt til at hjælpe med at forebygge den. Folk får så ofte billeddiagnostiske undersøgelser i dag i forbindelse med blindtarmsbetændelse, nyresten osv. Som en proaktiv foranstaltning screener vi alle patienter, der får taget billeder af maven, for tilstedeværelse af en cyste i bugspytkirtlen.

Hvis der findes en cyste, bliver patienten kontaktet af vores klinik til forebyggelse af bugspytkirtelkræft. Hans eller hendes sag bliver gennemgået af et tværfagligt team, der omfatter gastroenterologer med speciale i bugspytkirtlen samt et kræftgenetisk team, som gennemgår patientens familiehistorie. Vi sætter derefter patienten ind i et overvågningsprogram, hvis det fastslås, at han eller hun har en risikocyste.

Det skal bemærkes, at pancreascyster er ret udbredte. Faktisk forekommer de hos omkring 40 procent af patienter over 65 år, selv om ikke alle pancreascyster er prækancerøse. Ved at sætte patienter, der er i risiko, ind i et overvågningsprogram kan vi holde øje med små ændringer over tid og gribe ind, før en cyste udvikler sig til kræft.

Håb for fremtiden

De fleste af os kender nogen, der er blevet ramt af kræft i bugspytkirtlen. Når man hører disse erfaringer, kan det virke som om, at det er en uovervindelig sygdom. Tallene er bestemt ikke på vores side – endnu.

Men vi har set to betydelige fremskridt i løbet af det sidste årti eller deromkring, som giver os større håb. For det første er de kirurgiske procedurer blevet meget mere sikre, hvilket betyder, at vi har været i stand til på en sikker måde at skubbe grænserne for, hvad vi kan tilbyde ud fra et kirurgisk perspektiv. Det omfatter ting som f.eks. fjernelse og rekonstruktion af blodkar omkring bugspytkirtlen, som vi ikke kunne gøre sikkert før, og som gjorde potentielt helbredende kirurgi til en umulighed for nogle.

Det andet store fremskridt har været udviklingen af mere effektive kemoterapier i kombination. Vi ser også flere målrettede terapier og immunoterapier. Disse nye medicinske behandlinger gør det muligt for os at målrette patienternes kræftformer, reducere dem og derefter bringe flere patienter til operation for forhåbentlig at fjerne den resterende sygdom. I løbet af de sidste par år har vi faktisk set en to-tredobling af antallet af patienter, hvis kræft tidligere blev betragtet som inoperabel, men som nu kan behandles kirurgisk efter behandling med mere effektiv kemoterapi.

En dag vil oddsene være på vores side. Med stigende bevidsthed om symptomerne, fremskridt inden for forebyggelse og screening og stadigt voksende behandlingsmuligheder håber jeg, at den dag vil komme snarere før end senere.

Er du eller en af dine kære blevet ramt af bugspytkirtelkræft? Brug hashtagget #CallOutCancer til at dele opmuntrende ord og råd med andre på de sociale medier.