Opdateret den 15/11/2020
En patologisk løgner udviser en kronisk adfærd med vanemæssig eller tvangsmæssig løgn. Mens det er almindeligt at fortælle en lejlighedsvis hvid løgn, fortæller patologiske løgnere mere end en tilfældig løgn – ofte er det at lyve blevet en del af den pågældendes hverdag, og det føles mere naturligt at fortælle en løgn end at fortælle sandheden.
Mens der er en række grunde til, at folk fortæller løgne – for at skåne nogens følelser eller undgå vanskelige situationer – er patologisk løgn som regel et symptom på et større problem. Selv om der ikke foreligger entydig forskning om, hvorvidt psykologisk løgn er en neurologisk lidelse, er det blevet konkluderet, at det enten kan være et selvstændigt problem eller et symptom på andre lidelser som f.eks. obsessiv-kompulsiv lidelse eller på nogle personlighedsforstyrrelser.
Patologisk løgn kaldes også pseudologia fantastica og mythomania. Udtrykket pseudologia fantastica blev opfundet af en tysk læge ved navn Anton Delbrueck i 1891 for at beskrive dem, der fortæller komplekse historier, hvor vrangforestillinger syntes at eksistere side om side med løgne. Han bemærkede, at en bestemt gruppe patienter fortalte ekstreme, fantasifulde løgne, som var åbenlyst usande for observatøren, men som patienterne selv troede var inden for det mulige. Mennesker med pseudologia fantastica præsenterer fantasier som virkelige hændelser og fortæller veltalende og interessante fiktioner for at imponere andre. Hvis deres historier nogensinde bliver betvivlet af lytteren, vil personer med pseudologia fantastica bruge uddybninger for at tilfredsstille deres lytter og finde nye løgne til at erstatte de gamle. Ofte begynder de at tro på deres egne historier som sandheder.
Selv om pseudologia fantastica eller patologisk løgn ikke er kodet i DSM 5, er den almindeligvis blevet associeret med faktiøs lidelse (også kendt som Münchhausens syndrom). Fiktiv lidelse er en psykisk lidelse, der får en person til at fremstille sig selv, som om vedkommende har en fysisk eller psykisk sygdom, når han eller hun i virkeligheden ikke har det. Det er også almindeligt, at de fejlagtigt fremstiller andre som værende skadede, syge eller svækkede. I lighed med faktiøs lidelse viser patologisk løgn en udtalt tendens hos en person til at lyve. De to lidelser adskiller sig dog i den forstand, at ved faktiøs lidelse er løgnerens motivation ekstern, men for patologiske løgnere er deres motivation intern.
Dertil kommer, at patologisk løgn er blevet markeret som et centralt symptom på antisocial personlighedsforstyrrelse. Personer med antisocial personlighedsforstyrrelse har en almindelig tilsidesættelse af andres rettigheder og er kendt for at fortælle løgne for at opnå status eller manipulere andre.
Patologiske løgne i forhold til hvide løgne
Patologisk løgn er anderledes og mere alvorlig end at fortælle hvide løgne. Hvide løgne er løgne om små eller uvæsentlige ting, der bliver fortalt for at undgå at såre en anden person. Hvide løgne henviser ofte til tilfælde, hvor man skaber et opspind for at komme ud af noget eller for at ændre omfanget af en situation til sin fordel.
En hvid løgner er den mest almindelige type løgner, en person, der fortæller usandheder i hverdagssituationer for at gøre livet lidt lettere. Disse løgne er harmløse og nogle gange endda nødvendige. For eksempel at komplimentere din mors middag, selv om du ikke er vild med den, eller når en veninde siger “Jeg er vild med din kjole!”, men de mener det ikke rigtig. Hvide løgne er en god måde at beskytte sine egne følelser og andres følelser på. Hvide løgne er noget naturligt for børn og er endda forbundet med at opnå et niveau af social intelligens.
På den anden side kan det være problematisk, når patologiske løgnere fortæller løgne. I modsætning til hvide løgne og tvangsløgne kan patologiske løgne påvirke andre mennesker negativt. Ofte mangler disse løgnere empati – de er almindeligvis koldere og mere beregnende, og deres løgne ender ofte med at skade deres ofre. Løgnene fra patologiske løgnere har som regel egoistiske, manipulerende mål. Neurovidenskabsfolk gennemførte en undersøgelse af hjernen hos patologiske løgnere og fandt ud af, at de har svært ved at fastholde et langtidsjob. De kortsigtede gevinster fra deres konstante løgne indhenter dem, og de lever et vandrende liv, hvor de konstant skifter arbejdsplads og forhold.
Hvorfor lyver patologiske løgnere?
Hvorfor nogen lyver patologisk er ofte ukendt for publikum og for løgneren selv. Ifølge Psych Central synes en patologisk løgner at lyve uden nogen åbenlys grund eller personlig vinding. Faktisk synes kronisk løgn at være en meningsløs vane, som er utrolig frustrerende for familie, venner og kollegaer. Psychiatric Times definerer patologisk løgn som en “lang historie – måske livslang historie – af hyppige og gentagne løgne, for hvilke der ikke kan skelnes noget tilsyneladende psykologisk motiv eller ekstern fordel.”
Det er interessant at bemærke, at undersøgelser har vist, at patologiske løgnere har mere hvidt stof i det præfrontale område af deres hjerne, hvilket kan have indflydelse på, hvorfor de er så tilbøjelige til at lyve tvangsmæssigt. Personer med mere hvidt stof har vist sig at have problemer med empati og følelser, men de har også hurtigere forbindelser, verbal flydende sprogbrug og hurtigere tankebehandling.
Dertil kommer, at patologisk løgn er blevet markeret som et centralt symptom på antisocial personlighedsforstyrrelse. Personer med antisocial personlighedsforstyrrelse har en almindelig tilsidesættelse af andres rettigheder og er kendt for at fortælle løgne for at opnå status eller manipulere andre.
Hvordan man håndterer en patologisk løgner
Når nogen lyver for dig, kan det være svært at finde en måde at stole på dem igen. Det kan især gøre ondt, hvis personen lyver for dig kontinuerligt. Når du først bemærker et mønster, gør det endnu mere ondt. Det kan være utroligt frustrerende at have med patologiske løgnere at gøre, og det kan begynde at føles som om, at du ikke kan stole på noget af det, de siger. Hvis du tror, at du har at gøre med en patologisk løgner, kan du læse videre om, hvordan du kan håndtere situationen.
Address the problem
Hvis du er villig til at hjælpe løgneren med at bearbejde sine følelser, skal du gøre ham eller hende opmærksom på, at du ved, at du ved, at han eller hun ikke fortæller dig sandheden. Før du gør dette, skal du dog være opmærksom på, at løgneren potentielt kan have følelser af bitterhed, når han/hun hører dig udtrykke dine bekymringer. Dernæst skal du roligt drøfte problemet i et privat, sikkert rum, forsøge at hjælpe vedkommende med at forstå årsagen bag løgnene og opfordre vedkommende til at søge hjælp uden for jeres forhold.
Gå væk
Hvis den patologiske løgner fortsætter med at lyve, og intet ændrer sig, efter at du har udtrykt din bekymring, kan du blive nødt til at gå væk fra forholdet. Løgne kan såre dybt, og den patologiske løgner har brug for at erkende, at forandring er nødvendig for at beholde dem, de elsker i deres liv.
Uanset hvad, så bevar roen
Selv om det kan være utroligt sårende og foruroligende at have med en patologisk løgner at gøre, er det ikke din energi værd at diskutere med en person, der lever i en fantasiverden. At starte en konflikt med en person, der måske ikke ved, hvad han/hun laver (eller måske bliver defensiv), hjælper ingen. Sørg for altid at holde hovedet koldt og undgå at gå direkte i dialog med løgneren.
Sådan genkender du patologisk løgn
Det kan være svært at identificere patologisk løgn. Når alt kommer til alt, er de, der gør det, måske ikke bevidste om deres adfærd og er så vant til at fortælle impulsive, tilfældige løgne. Ofte føler patologiske løgnere, at de ikke har kontrol over løgnen.
Du kan stille dig selv eller løgneren en række spørgsmål for bedre at forstå situationen:
- Lyver personen kronisk om små ting?
- Skal den pågældende ofte modsige sig selv?
- Viser den pågældende lidt eller ingen anger over sine løgne?
Hvis den pågældende konfronteres, kan løgneren blive defensiv eller fjendtlig. Dette svar vil naturligt få dig til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er værd at udfordre dem, selv om du har beviser for de falskheder, han eller hun fortæller.
Du kan forsøge at få øje på adfærd og mønstre og opfordre til forandring, men professionel hjælp er sandsynligvis nødvendig for at hjælpe dem med at erkende og med succes håndtere disse dybt rodfæstede problemer. Mens du kan forsøge at leve dig ind i og håndtere en patologisk løgners konstante usandheder. At forstå, hvad der forårsager løgnen, er den eneste måde at ændre en patologisk løgners adfærd.
Behandlingen, som kan omfatte psykoterapi, medicin eller begge dele, vil afhænge af, om den patologiske løgn er et symptom på en underliggende psykiatrisk tilstand.
Det kan være svært at navigere i enhver form for forhold med en patologisk løgner, men forhåbentlig kan denne artikel hjælpe dig med at forstå rødderne til denne lidelse bedre og føre dig til bedre at navigere i situationen. Det er helt forståeligt, at andres løgn kan føre til, at du oplever følelser af frustration, forstyrrelser og hjælpeløshed. En autoriseret online terapeut kan hjælpe dig, når du har med en patologisk løgner at gøre. Du skal vide, at terapi kan hjælpe dig med at bearbejde dine egne følelser, finde frem til en handlingsplan til at konfrontere dem og også støtte den person, der kæmper med patologisk løgn. Hvis du er i et forhold, kan du måske også overveje parterapi for at hjælpe jer begge med at genetablere forbindelsen og genopbygge jeres forhold.