Under præsidentvalgkampen i 2016 lovede den republikanske kandidat Donald Trump, at han ville fjerne landets gæld på otte år. I stedet viste hans budgetoverslag, at han faktisk ville tilføje mindst 8,3 billioner dollars og øge USA’s gæld til 28,5 billioner dollars i 2025. Statsgælden kan dog nå dette tal meget tidligere. Da præsident Trump tiltrådte i januar 2017, var statsgælden på 19,9 billioner dollar. I oktober 2020 nåede statsgælden et nyt højdepunkt på 27 billioner dollar. Det er en stigning på næsten 36 % på mindre end fire år.
Det samlede beløb, som præsident Trump bidrager til statsgælden, vil sandsynligvis være højere, når virkningerne af COVID-19-pandemien bliver indset.
Key Takeaways
- Under sin valgkampagne i 2016 lovede præsident Trump at fjerne statsgælden på otte år.
- I stedet forventes det, at han vil tilføje mindst 8 dollars.3 billioner dollars.
- I oktober 2020 nåede statsgælden et nyt højdepunkt på 27 billioner dollars, en stigning på næsten 36 %, siden præsident Trump tiltrådte i 2017.
- Nationalgælden og det beløb, som præsident Trump bidrager til den, kan blive højere, når virkningerne af COVID-19-pandemien bliver realiseret.
Hvordan er statsgælden steget, siden Trump tiltrådte?
I begyndelsen så det ud til, at Trump var ved at sænke gælden. Den faldt med 102 milliarder dollars i de første seks måneder efter Trumps tiltræden. Den 20. januar, den dag Trump blev indsat, var gælden 19,9 billioner dollars. Den 30. juli var den 19,8 billioner dollars. Men det var ikke på grund af noget, han gjorde. I stedet var det på grund af det føderale gældsloft.
Den 8. september 2017 underskrev Trump et lovforslag om at hæve gældsloftet. Senere samme dag oversteg gælden 20 billioner dollars for første gang i USA’s historie. Den 9. februar 2018 underskrev Trump et lovforslag, der suspenderede gældsloftet indtil den 1. marts 2019. I februar 2019 var den samlede statsgæld på 22 billioner dollars. I juli 2019 suspenderede Trump gældsloftet indtil efter præsidentvalget i 2020. Den 1. oktober 2020 nåede gælden en ny rekord på 27 billioner dollars.
Trump har overvåget den hurtigste stigning i gælden af alle præsidenter – næsten 36 % fra 2017 til 2020. Trump har ikke indfriet sit valgløfte om at nedbringe gælden. I stedet har han gjort det modsatte.
Vil præsident Trump nedbringe statsgælden?
Trump lovede to strategier til at reducere USA’s gæld, inden han tiltrådte:
- Stigning af væksten med 4 % til 6 %
- Eliminering af spild af føderale udgifter
Øget vækst
Mens Trump var på valgkampen, lovede han at øge økonomien med 4 % til 6 % årligt for at øge skatteindtægterne.
Når han var i embedet, sænkede Trump sine vækstskøn til mellem 2 % og 3 %. Disse mere realistiske prognoser ligger inden for den sunde vækstrate på 2 % til 3 %. Når væksten er større end det, skaber det inflation. For mange penge jagter for få gode forretningsprojekter. Irrationel overdrevenhed griber investorerne, og de kan skabe en boom-bust-cyklus, der ender i en recession.
President Trump havde også lovet at opnå mellem 2 % og 4 % vækst med skattelettelser. Tax Cuts and Jobs Act sænkede selskabsskattesatsen fra 35 % til 21 % fra 2018. Den højeste individuelle indkomstskattesats faldt til 37 %. Den fordoblede standardfradraget og afskaffede personlige fritagelser. Selskabsskattelettelserne er permanente, mens de individuelle ændringer udløber ved udgangen af 2025.
Trumps skattelettelser vil ikke stimulere økonomien nok til at kompensere for de tabte skatteindtægter. Ifølge Laffer-kurven gør skattelettelser det kun, når satserne var over 50 %. Det virkede under Reagan-administrationen, fordi den højeste skattesats var 70 %.
Eliminer spild af føderale udgifter
Trumps anden strategi var at eliminere spild og overflødighed i de føderale udgifter. Han demonstrerede denne omkostningsbevidsthed under sin kampagne, f.eks. da han brugte sin Twitter-konto og sine demonstrationer i stedet for dyre tv-reklamer.
Trump havde ret i, at der er spild i de føderale udgifter. Problemet er ikke at finde det – det gjorde både præsidenterne Bush og Obama. Problemet er at skære i det. Hvert program har en vælgergruppe, som lobbyer i Kongressen. Afskaffelse af disse ydelser kan miste vælgere og bidragydere. Kongressens repræsentanter er måske enige om at skære i udgifterne i en andens distrikt, men modsætter sig at gøre det i deres eget.
En hvilken som helst præsident skal skære i de største programmer for at få en reel indvirkning på statsgælden.
Mere end to tredjedele af statens udgifter går til obligatoriske forpligtelser, der er indgået ved tidligere kongreslove. For FY 2021 koster socialsikringsydelser 1,2 billioner dollars, Medicare koster 722 milliarder dollars, og Medicaid koster 448 milliarder dollars. Renterne på gælden er 378 mia. dollar.
For at sænke gælden skal der også skæres i militærudgifterne, fordi de udgør en så stor del af budgettet. I stedet øgede Trump militærudgifterne i FY 2021 til 933 mia. dollar. Det omfatter tre komponenter:
- 636 mia. dollar i basisbudget til forsvarsministeriet
- 69 mia. dollar i oversøiske beredskabsoperationer for DoD til bekæmpelse af gruppen Islamisk Stat
- 229 mia. dollar til finansiering af de andre agenturer, der beskytter vores nation, herunder Department of Veterans Affairs (105 mia. dollar), Homeland Security (50 mia. dollar), Udenrigsministeriet (44 mia. dollar), National Nuclear Security Administration i Energiministeriet (20 mia. dollar) og FBI og Cybersikkerhed i Justitsministeriet (10 mia. dollar)
Hvad der er tilbage af de 4 mia.8 billioner, der er budgetteret for FY 2021 efter obligatoriske og militære udgifter? Kun 595 milliarder dollars til at betale for alt andet. Det omfatter agenturer, der behandler Social Security og andre ydelser. Det omfatter også de nødvendige funktioner, der udføres af justitsministeriet og Internal Revenue Service. Du ville være nødt til at fjerne det hele for at gøre en bule i underskuddet på 966 milliarder dollars.
Du kan ikke reducere underskuddet eller gælden uden store nedskæringer i forsvaret og de obligatoriske ydelsesprogrammer. Det er ikke nok at skære i spild.
Påvirker Trumps erhvervsgæld hans tilgang til USA’s gæld?
Under valgkampen i 2016 sagde Trump i et interview med CNBC, at han ville “låne, vel vidende, at hvis økonomien krakkede, kunne man lave en aftale.” Statsgæld er imidlertid anderledes end personlig gæld. De kan ikke håndteres på samme måde.
En analyse fra Fortune Magazine fra 2016 afslørede, at Trumps virksomhed havde en gæld på 1,11 mia. dollar. Det inkluderer 846 mio. dollar, der er skyldige på fem ejendomme. Disse omfatter Trump Tower, 40 Wall Street og 1290 Avenue of the Americas i New York. Det omfatter også Trump Hotel i Washington D.C. og 555 California Street i San Francisco. Men indtægterne fra disse ejendomme betaler let deres årlige rentebetalinger. I forretningsverdenen er Trumps gæld rimelig.
Den nuværende gældskvote i USA i forhold til BNP er 136 %. Det er USA’s gæld på 26,5 billioner dollars pr. juni 2020 divideret med det nominelle BNP på 19,5 billioner dollars ved udgangen af andet kvartal i år.
Verdenstbanken sammenligner lande på baggrund af deres samlede gæld i forhold til bruttonationalproduktet. Den betragter et land som værende i vanskeligheder, hvis dette forhold er større end 77%.
Det høje amerikanske gældskvoteforhold har indtil videre ikke afskrækket investorerne. USA er en af de sikreste økonomier i verden, og dets valuta er verdens reservevaluta. Selv under en amerikansk økonomisk krise køber investorerne amerikanske statsobligationer i en flugt mod sikkerhed. Det er en af grundene til, at renterne styrtdykkede til historiske lavpunkter i marts 2020 efter udbruddet af coronavirus. Disse faldende renter betød, at USA’s gæld kunne stige, men at rentebetalingerne forbliver stabile.
USA har også en massiv fast pensionsudgift og udgifter til sundhedsforsikringer. En virksomhed kan frafalde disse ydelser, anmode om konkurs og overleve de deraf følgende retssager. En præsident og Kongressen kan ikke skære ned på disse omkostninger uden at miste deres job ved det næste valg. Trumps erfaring med at håndtere erhvervslivets gæld kan derfor ikke overføres til forvaltningen af USA’s gæld.
Hvordan statsgælden påvirker dig
Staatsgælden påvirker dig ikke direkte, før den når et vendepunkt. Når gældskvoten i forhold til BNP overstiger 77 % i en længere periode, bremser den den økonomiske vækst. Hvert procentpoint gæld over dette niveau koster landet 0,017 procentpoint i økonomisk vækst ifølge en analyse fra Verdensbanken.
Det første tegn på problemer er, når renterne begynder at stige betydeligt. Investorerne har brug for et højere afkast for at opveje den større opfattede risiko. De begynder at tvivle på, at gælden kan betales tilbage.
Det andet tegn er, at den amerikanske dollar taber værdi. Du vil bemærke, at når inflationen stiger, vil importerede varer koste mere. Priserne på benzin og dagligvarer vil stige. Rejser til andre lande vil også blive meget dyrere.
I takt med at renten og inflationen stiger, vil omkostningerne ved at yde ydelser og betale renter på gælden stige voldsomt. Dermed bliver der færre penge tilbage til andre ydelser. På det tidspunkt vil regeringen være tvunget til at skære i ydelserne eller hæve skatterne. Det vil yderligere bremse den økonomiske vækst. På det tidspunkt vil det ikke længere fungere at fortsætte med at bruge underskuddet.