Hvert år diagnosticeres mere end 50.000 mennesker i USA (og dobbelt så mange i Europa) med kræft i bugspytkirtlen (adenocarcinom). Prognosen er sådan, at de fleste af disse mennesker vil være afgået ved døden inden udgangen af det første år. I USA er bugspytkirtelkræft den 9. eller 10. hyppigst diagnosticerede kræftsygdom (afhængigt af køn), men den fjerde hyppigste årsag til kræftdødsfald hos mænd og kvinder.

Prognosen for bugspytkirtelkræft (adenocarcinom i bugspytkirtlen) er en meget hård, selv om overlevelsesraten er blevet gradvist forbedret især i de sidste 10-15 år. Det er vigtigt at være klar over, at hver person er individuel; hver kræftsygdom er forskellig. Statistikker kan kun angive, hvad der har tendens til at ske i det samlede billede, og ikke for den enkelte person.

Medianoverlevelsestiden fra diagnosetidspunktet til døden er vel nok den dårligste af alle kræftformer – i hvert fald af de store kræftformer. Medianoverlevelsestiden for ubehandlet fremskreden bugspytkirtelkræft er ca. 3 1/2 måned; med god behandling øges denne til ca. otte måneder, selv om mange vil leve meget længere. Vi er stødt på overlevende, der har overlevet ni, elleve og tolv år.

Måske er det et godt sted at diskutere, hvad udtrykket median betyder. Enkelt sagt er medianen det tidspunkt, der adskiller halvdelen af de patienter, der lever længere, fra den halvdel, der lever kortere. Der er således mange patienter, som vil leve meget længere end medianen.

Den amerikanske kræftforenings prognosetal viser, at det stadium, hvor bugspytkirtelkræft diagnosticeres, er stærkt korreleret med overlevelsen; tidligere er naturligvis bedre. Men statistikkerne er stadig ret hårde. Den femårige overlevelsesrate med god behandling anses nu for at være omkring 8 %. Igen er det vigtigt at forstå, at hver enkelt persons situation er individuel; hver kræftsygdom er forskellig. Statistikker kan kun angive, hvad der har tendens til at ske i det samlede billede, og ikke for en enkelt person. Mange mennesker klarer sig bedre end gennemsnittet.

Prognosen for dem, der er i stand til at blive opereret, er bedre end for dem, der ikke er i stand til det. Desværre vil kun ca. 15 % af de personer med kræft i bugspytkirtlen blive fundet egnet til operation – for de fleste vil kræften være blevet fundet for fremskreden. F.eks. blev det rapporteret, at patienter med bugspytkirtelkræft, der fik Whipple-kirurgien i en undersøgelse (fra et meget erfarent Johns Hopkins-team), havde en femårsoverlevelsesrate på 21 % med en medianoverlevelsestid på 15,5 måneder. I nyere undersøgelser er denne femårige medianoverlevelsestid efter operation blevet rapporteret så høj som 20 måneder.

Prognosen er også bedre for dem, hvis bugspytkirtelkræft bliver diagnosticeret på et tidligere stadium. Den mediane overlevelsestid fra diagnosen med medicinsk behandling med kemoterapi ved lokalt fremskreden kræft i bugspytkirtlen er blevet rapporteret til 6-12 måneder.

Patienter med neuroendokrine tumorer har en tendens til at have en meget gunstigere prognose end f.eks. patienter med adenocarcinom i bugspytkirtlen. Den naturlige historie for neuroendokrine tumorer, isletcelletumorer og karcinoide tumorer har tendens til at være meget anderledes end for adenocarcinom i pancreas. F.eks. nærmer den mediane overlevelsestid fra diagnosetidspunktet for patienter med ikke-fungerende metastaserende isletcelletumorer sig fem år.