I 1787 samledes lederne af staterne for at skrive forfatningen – et sæt principper, der fortalte, hvordan den nye nation skulle styres.

Lederne af staterne ønskede en stærk og retfærdig national regering. Men de ønskede også at beskytte den enkeltes frihedsrettigheder og forhindre regeringen i at misbruge sin magt. De mente, at de kunne gøre dette ved at have tre separate regeringsgrene: den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Denne adskillelse er beskrevet i de tre første artikler, eller afsnit, i forfatningen.

Lovgivende gren

Kapitolbygningen er det sted, hvor den lovgivende gren arbejder.
Kilde: AP Photo/J. Scott Applewhite

Den lovgivende gren består af de to kongreshuse?Senatet og Repræsentanternes Hus. Den vigtigste opgave for den lovgivende gren er at lave love. Love bliver skrevet, diskuteret og stemt om i Kongressen.

Der er 100 senatorer i Senatet, to fra hver stat. Senatorerne vælges af deres delstater og sidder i seksårige perioder. USA’s vicepræsident anses for at være leder af Senatet, men stemmer ikke i Senatet, medmindre der er stemmelighed. Senatet godkender præsidentens udnævnelser til kabinettet, højesteret, de føderale domstole og andre poster. Senatet skal ratificere alle traktater med to tredjedeles flertal.

Der er 435 repræsentanter i Repræsentanternes Hus. Antallet af repræsentanter, som hver stat får, er baseret på dens befolkningstal. Californien har f.eks. mange flere repræsentanter end Rhode Island. Når folketællingstallene viser, at befolkningstallet i en stat har ændret sig betydeligt, kan antallet af repræsentanter i den pågældende stat ændres proportionelt. Repræsentanterne vælges af deres stater og sidder i toårige perioder. Husets formand, der vælges af repræsentanterne, anses for at være leder af Huset.

Begge partier i Senatet og Repræsentanternes Hus vælger ledere. Lederen af det parti, der kontrollerer huset, kaldes flertalslederen. Det andet partis leder kaldes mindretalslederen.

Se også: Kongressen

Den udøvende magt

Det Hvide Hus er det sted, hvor præsidenten arbejder.
Kilde: AP Photo/Susan Walsh

Præsidenten er leder af den udøvende magt, som gør love officielle. Præsidenten vælges af hele landet og sidder i en fireårig periode. Præsidenten godkender og gennemfører love, der vedtages af den lovgivende magt. Han udnævner eller afskediger kabinetsmedlemmer og embedsmænd. Han forhandler traktater og fungerer som statsoverhoved og øverstkommanderende for de væbnede styrker.

Den udøvende gren omfatter også vicepræsidenten og andre embedsmænd, f.eks. medlemmer af kabinettet. Kabinettet består af lederne af de 15 vigtigste ministerier i regeringen. Kabinettet rådgiver præsidenten om vigtige spørgsmål.

Kabinettet

• Udenrigsministeren
• Finansministeren
• Forsvarsministeren
• Generaladvokaten (justitsministeriet)
• Indenrigsministeren
• Landbrugsministeren
• Handelsministeren
• Handelsministeren
• Arbejdsministeriet
• Sundheds- og sundhedsminister
• Ministeren for indenlandsk sikkerhed
• Ministeren for bolig- og byudvikling
• Ministeren for transport
• Ministeren for uddannelse
• Ministeren for energi
• Ministeren for veteranananliggender

Se også: Præsidenter.

Juridisk afdeling

Højesterets bygning er det sted, hvor de ni dommere mødes.
Kilde: AP Photo/Carolyn Kaster

Den retslige gren fører tilsyn med retssystemet i USA. Gennem retssager forklarer den retslige gren betydningen af forfatningen og de love, som kongressen har vedtaget. Højesteret er leder af den retslige gren. I modsætning til en straffedomstol afgør Højesteret, om noget er forfatningsmæssigt eller forfatningsstridigt?om det er tilladt eller ej i henhold til forfatningen.

I Højesteret er der ni dommere eller justices: otte associerede dommere og en overdommer. Dommerne udnævnes af præsidenten og godkendes af Senatet. De har ingen tidsbegrænsning for deres embedsperiode. Højesteret er den højeste domstol i landet. Dens afgørelser er endelige, og ingen anden domstol kan tilsidesætte disse afgørelser. Højesterets afgørelser skaber præcedens?nye måder at fortolke loven på.

Signifikante sager fra Højesteret

• 1803 Marbury v. Madison? var første gang, at en lov vedtaget af Kongressen blev erklæret forfatningsstridig
• 1857 Dred Scott v. Sanford?erklærede, at en slave ikke var borger, og at Kongressen ikke kunne forbyde slaveri i U.USA’s territorier
• 1896 Plessy v. Ferguson?fastslog, at raceadskillelse var lovlig
• 1954 Brown v. Board of Education?gjorde raceadskillelse i skoler ulovlig
• 1966 Miranda v. Arizona?fastslog, at mistænkte for kriminelle handlinger skal informeres om deres rettigheder, før de afhøres af politiet.
• 1973 Roe v. Wade?Gjorde abort lovlig
• 2003 Grutter v. Bollinger og Gratz v. Bollinger?fastslog, at universiteter under visse betingelser kan tage hensyn til race og etnicitet ved optagelse.
• 2010 Citizens United v. Federal Election Commission Højesteret fastslog med 5-4 stemmer, at regeringen ikke kan begrænse virksomheders udgifter til politiske kampagner, idet den fastholdt, at det er deres ret i henhold til første tillæg til lovændringen at støtte kandidater, som de ønsker.
• 2013 Shelby County v. Holder Højesteret annullerede afsnit 4 i Voting Rights Act, som fastlagde en formel, som Kongressen skulle bruge, når den skulle afgøre, om en stat eller en valgjurisdiktion skal have forudgående godkendelse, før den kunne ændre sine valglove.

Se også: Højesteret.