Den 12. januar 2010 ramte et jordskælv med en styrke på 7,0 nær Port-au-Prince, Haiti, og det anslås, at 220.000 mennesker blev dræbt, 300.000 blev såret og 1,5 millioner mennesker blev fordrevet fra deres hjem. Jordskælvet ødelagde infrastrukturen, forårsagede en dyb økonomisk recession og førte til landets første koleraudbrud, som udviklede sig til en epidemi.
“Haiti var det fattigste land på den nordlige halvkugle, før jordskælvet ramte, og befolkningen stod allerede over for store behov, der ikke var opfyldt,” siger Cédric Piriou, Action Against Hunger’s landechef i Haiti. “Katastrofen afslørede langvarige svagheder i landets regeringsførelse, infrastruktur og grundlæggende systemer.”
Med få timer efter jordskælvet mobiliserede Action Against Hunger, som har arbejdet i Haiti siden 1985, vores nødhjælpshold for at redde liv og opfylde akutte humanitære behov. I de første dage og uger af vores indsats leverede vi nødhjælp i form af mad og vand og installerede latriner, håndvaske-stationer og vandbehandlingssteder. Vi etablerede specialiserede sundheds- og ernæringscentre for at hjælpe mødre og små børn. Vi lancerede også kontant-for-arbejde-programmer, der giver folk mulighed for at tjene en indkomst.
Fedia, en ung kvinde, var blandt de millioner, der mistede deres hjem: Hendes forældres hus kollapsede under jordskælvet, hvilket tvang hendes familie på syv personer til at sove først på gaden og derefter i ruinerne af deres hus. Mens de kæmpede for at overleve, stod familien over for endnu en krise: Fedias søster døde under fødslen af sin søn Deverly, og Fedia manglede tilstrækkelige ressourcer til at tage sig af sin nyfødte nevø.
På det tidspunkt var modermælkserstatning i Haiti urimeligt dyrt: en tre-dages forsyning kostede en hel dagsindkomst. Til sidst fandt Fedia Action Against Hungers babytelte for forældreløse børn, hvor hun kunne tage sin nevø med og hente modermælkserstatning, møde andre familier i lignende situationer og lære om børns udvikling, sund ernæring og god hygiejne.
I månederne efter jordskælvet mente Fedia, at hendes familie havde været relativt heldig, og hun var glad for at se Deverly vokse stærkt op. Selv om hendes husstand havde adgang til nogle basale forsyninger, vidste Fedia, at genopretningen ville være en vanskelig vej forude:
“Det vil tage lang tid, før tingene bliver bedre. MIN BROR OG JEG VIL GERNE ARBEJDE OG VÆRE MED TIL AT FORSØRGE FAMILIEN, MEN VI HAR BRUG FOR MERE END NØDHJÆLP: VI HAR BRUG FOR SKOLER, SUNDHEDSCENTRE OG ØKONOMISK UDVIKLING. Ved at tjene en indkomst vil vi være i stand til at tage livet i egne hænder og sørge for en bedre fremtid for vores børn.”
Ti år senere er murbrokkerne for længst væk. Men desværre er Fedias ord stadig en realitet for alt for mange haitianere.
Jordskælvet afslørede dybe svagheder i Haiti – og det afslørede også store fejl og mangler i de globale humanitære og internationale bistandssystemer. Selv om de var generøse, inddrog mange internationale donorer og organisationer ikke i tilstrækkelig grad lokalbefolkningen eller lokale institutioner i deres programplanlægning eller -gennemførelse i deres hastværk for at yde livreddende hjælp, hvilket betød, at de gik glip af vigtig lokal viden og ekspertise. Øen er et komplekst og vanskeligt sted at operere, og mindre katastrofer, herunder tørke og orkaner, bremsede fremskridtene yderligere.
I dag oplever 3,67 millioner mennesker i Haiti en alvorlig sultkrise på grund af politisk ustabilitet, økonomiske kampe og tilbagevendende naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer – et tal, der kun forventes at vokse i de kommende måneder, da adgangen til basale tjenester vanskeliggøres af uroligheder.
“Haitis skrøbelige økonomi har forhindret sårbare husholdninger i at genvinde deres levebrød siden jordskælvet på trods af de finansielle bidrag fra internationale donorer og den haitianske diaspora”, siger Piriou. “Haiti skal genopfinde sin økonomiske model, men ustabilitet, mangel på grundlæggende infrastruktur og massive strukturelle udfordringer begrænser mulighederne for befolkningen.”
Det er derfor, at Action Against Hunger og mange organisationer i Haiti efter de første års nødhjælpsreaktioner på jordskælvet skiftede til en langsigtet tilgang til genopretning og udvikling, idet de tog fat på strukturelle problemer og styrkede modstandsdygtigheden og den økonomiske kapacitet i haitianske samfund. Vi lancerede programmer i Artibonite- og nordvestlige regioner for at yde social beskyttelse og strukturel støtte til familier. Vi har fremmet lokalt landbrug, uddelt kuponer med friske fødevarer, bygget et drikkevandsnetværk og indgået partnerskaber med lokale institutioner for at mindske fødevareusikkerhed og forebygge underernæring hos børn. Vores medarbejdere – hvoraf 98 % er haitianere – fortsætter også med at forberede sig på og reagere på nødsituationer som f.eks. koleraepidemien og orkanen Matthew i 2016.
“HVAD GIVER MIG HÅBET ER HAITISKE MENNESKER – VORES MEDARBEJDERE, DE FÆLLESSKABER, VI SAMARBEJDER MED. PÅ ALLE NIVEAUER STYRKER VI DE LOKALE AKTØRER OG STYRKER LOKALT LEDEDE FORANDRINGER. DET ER DERFOR, VI STRÆBER EFTER DE HØJESTE ETISKE OG PROGRAMMATISKE STANDARDER, SÅ ALLE, DER ARBEJDER HER, OG ALLE, VI ARBEJDER SAMMEN MED, ER STOLTE AF DET, VI GØR, OG AF DEN MÅDE, VI GØR DET PÅ. DET ER SÅDAN, VI SPILLER EN ROLLE I OPBYGNINGEN AF EN LYSERE FREMTID FOR HAITI.”
- CÉDRIC PIRIOU, AKTION MOD SULT’S LANDEDIREKTØR I HAITI
FOR ACTION. AGAINST HUNGER.
Vi vil aldrig give op. Indtil verden er fri for sult. Hjælp med at støtte vores hold i Haiti og rundt om i verden. DONÉR NU