Fra sin oprindelse i det 14. århundredes Firenze spredte renæssancen sig over hele Europa – dens flydende ideer ændrede og udviklede sig for at matche lokale kulturelle tænkemåder og forhold, selv om den altid forblev tro mod sine idealer.

Den faldt sammen med et boom i udforskning, handel, ægteskab og diplomatiske udflugter … og endda krig. Som hos de gamle grækere og romere (som renæssancen hentede så meget inspiration fra) kunne en erobringshær ikke blot medføre et regimeskifte, men også en kulturel omvæltning.

Renæssancen ændrede verden på stort set alle de måder, man kunne forestille sig. Den havde en slags sneboldeffekt: Hvert nyt intellektuelt fremskridt banede vejen for yderligere fremskridt.

Italien i det 14. århundrede var en frugtbar jordbund for en kulturel revolution. Den sorte død havde udslettet millioner af mennesker i Europa – ifølge nogle skøn dræbte den så mange som hver tredje mellem 1346 og 1353.

Med de enkleste økonomiske love betød det, at de, der overlevede, blev efterladt med forholdsmæssigt større rigdom: enten fordi færre mennesker arvede mere, eller simpelthen i kraft af udbud og efterspørgsel – med færre arbejdere til rådighed steg lønningerne naturligt nok.

I toppen af det italienske samfund var der en ny race af herskere, som var ivrige efter at demonstrere deres rigdom på en måde, der adskilte dem fra mængden. Familier som Medici-familierne i Firenze søgte inspiration i de gamle romerske og græske civilisationer – og det samme gjorde de kunstnere, der var afhængige af deres protektion.

Italien blev oversvømmet med “tabte” klassikere fra den antikke verden, og kunstnere som Leonardo da Vinci, Botticelli, Michelangelo, Raphael og Donatello tog udgangspunkt i deres fortællinger, helte og guder for at skabe ekstraordinær kunst.

Renaissancekunsten begrænsede sig dog ikke til blot at se smuk ud. Bag den lå en ny intellektuel disciplin: perspektivet blev udviklet, lys og skygge blev studeret, og den menneskelige anatomi blev gransket – alt sammen i jagten på en ny realisme og et ønske om at indfange skønheden i verden, som den virkelig var.

Hvis renæssancen handlede om at genopdage de klassiske civilisationers intellektuelle ambitioner, handlede den også om at skubbe grænserne for, hvad vi ved – og hvad vi kan opnå.

Selv mens kunstnerne skabte en dristig ny realisme, var videnskabsmændene i gang med deres egen revolution. Kopernikus og Galilei havde udviklet en hidtil uset forståelse af vores planets plads i kosmos og havde bevist, at jorden drejede sig om solen.

Forsøg inden for kemi førte til krudtets fremkomst, mens en ny matematisk model stimulerede nye finansielle handelssystemer og gjorde det lettere end nogensinde før at navigere rundt i verden.

Og det gjorde renæssancemændene. Columbus opdagede Amerika, Ferdinand Magellan ledede en ekspedition til jordomsejling.

Selv om vores verden skrumpede i størrelse og betydning, når den blev sat ind i sammenhæng med vores nye forståelse af universet, voksede den også fysisk, da nye kontinenter blev fundet, nye lande koloniseret, nye kulturer opdaget, hvis egen tro og forståelse blev føjet til den store intellektuelle ildstorm, der rasede i Europa.

Radikale tænkere som den protestantiske Luther og humanisten Erasmus fremlagde en ny måde at se verden på, som mindre skyldtes blind underkastelse under den katolske kirke og mere de muligheder, der ligger i det menneskelige sind.

Der havde aldrig før (eller siden) været en sådan sammenblanding af kunst, videnskab og filosofi. Og aldrig før havde der været en sådan mulighed for, at det kunne blive spredt så bredt.

Disse samme videnskabelige fremskridt, som renæssancen udviklede, bidrog også til en af dens store arv: trykpressen.

I 1440 introducerede Gutenberg trykpressen til verden – hvilket betød, at bøger for første gang kunne masseproduceres. En enkelt trykmaskine kunne udgive 3.600 sider om dagen, hvilket resulterede i en eksplosion af litteratur og idéer uden fortilfælde i historien.

I 1500 havde trykpresserne i Vesteuropa produceret mere end 20 millioner bind. Og i 1600 var det steget til 200 millioner.

Luther og Erasmus blev bestsellere – og senere blev det også digtere, dramatikere og romanforfattere. Fritænkeres, matematikeres og videnskabsmænds nye idéer blev alle tilgængelige for masserne, og kunst og videnskab blev for første gang i menneskehedens historie virkelig demokratiske.

Frøene til den moderne verden blev sået og dyrket i renæssancen. Fra jordomsejling til opdagelsen af solsystemet, fra Michelangelos Davids skønhed til Leonardos Mona Lisa, fra Shakespeares genialitet til Luthers og Erasmus’ vovemod og via betagende fremskridt inden for videnskab og matematik nåede mennesket nye højder i denne omtumlede periode.

Renæssancen ændrede verden. Man kan endda sige, at den skabte alt det, vi nu kender som det moderne liv.

Find ud af mere

Besøg priceless.com/London og tilmeld dig Priceless London e-mails