Automatiske riskogere kan enten være gas- eller elapparater. De fleste dedikerede riskogere til hjemmet er af den elektriske type. Til erhvervsmæssig eller industriel brug findes der mange varianter, f.eks. store gas- eller elektriske riskogere, en stor riskogekoger, der kaldes en “riskoger”, og fuldautomatiske udgaver, der håndterer hele ristilberedningsprocessen fra vask af ris til afslutningen af kogecyklussen.
Mange moderne kogere har et varmeisolerende hus og en opvarmningsmekanisme. Når det konstateres, at risene er helt kogte, skifter apparatet automatisk til “hold varm”-cyklus, hvilket forhindrer, at risene bliver overkogte, og holder risene varme, indtil de er klar til at blive serveret. Den grad af isolering, som huset giver, kan også bruges til at holde kolde faste stoffer kolde.
Elektriske riskogereRediger
Kogeren fungerer ved hjælp af et svingende magnetfelt omkring spolen. Det skaber en elektrisk strøm, der løber gennem beholderen. God induktion sparer tid og varmer hurtigere op end en gasbrænder. Rengøring er problemfri.
Funktioner og specifikationerRediger
For moderne riskomfurer til hjemmebrug koger den mindste model til en enkelt person 1 kop ris (180 ml), mens store modeller kan koge 10 kopper. Kommercielle modeller kan tilberede 20 eller flere kopper. Som en mulig kilde til forvirring kan modelspecifikationer og -navne angive enten kogt eller ukogt kapacitet. Ris fordobles omtrent i størrelse under kogning; derfor kan en riskoger med en kapacitet på 10 kopper (ukogte ris) producere op til 20 kopper kogte ris. Priserne varierer meget, afhængigt af kapacitet, funktioner, anvendte materialer og oprindelsesland.
De fleste moderne elektriske riskogere er udstyret med en “stay-warm”- eller “keep-warm”-funktion, som holder risene ved en optimal temperatur til servering uden at overkogte dem. Nogle gaskomfurer har også elektrisk stay-warm-mekanisme. Nytteværdien af denne funktion forringes dog med tiden, en mikrobølgeovn kan være mere energieffektiv eller bedre egnet til at genopvarme ris, der skal stå i længere tid end fire timer.
En del riskomfurer anvender induktionsopvarmning, hvor en eller flere induktionsvarmere opvarmer gryden direkte. Dette kan forbedre energieffektiviteten.
De fleste moderne riskogere anvender aluminium til den indvendige kogekogeskål. Der findes nogle modeller, der bruger rustfrit stål i stedet for aluminium. Forskellige andre materialer, f.eks. kobber, rent kulstof, keramik og diamantpulverbelægning, kan anvendes for at opnå højere varmeledningsevne eller bedre smag.
De trykkogende modeller kan hæve vandets kogepunkt højere, f.eks. fra 100 °C ved 1,0 atm op til ca. 110 °C ved 1,4 atm, hvilket fremskynder tilberedningen. Trykkogningsmodellerne kan også anvendes i områder i stor højde, hvor kogepunktet er under 100 °C. Trykkogere er også velegnede til kogning af brune ris (som indeholder olier og klidfibre, der koger anderledes end ren hvid ris stivelse). Visse trykkogere har en varierende trykstyringsmekanisme (kaldet “dobbelttryksmetoden”), der skaber gentagne tryk/afgivelsescyklusser under kogningen.
Der findes også mekanismer til at opsamle og returnere den overkogte væske til den indre risskål.
Mange kogeapparater har nu mikroprocessorstyrede kogecyklusser, som ofte bruges til at justere til ris og kogetype.
Risttyper og riskogereRediger
Riskogere bruges typisk til tilberedning af almindelig eller let krydret ris. Hver model af riskoger kan være optimeret til at tilberede en bestemt type ris bedst.
De typiske metoder til tilberedning af langkornet ris er kogning og afdampning. Absorptionsmetoden, der anvendes i japanske riskogere, giver en lidt anderledes konsistens og smag, normalt mere klæbrige ris.
Brune ris har generelt brug for længere tilberedningstid end hvide ris, medmindre de er brudte eller melblæste (hvilket perforerer kliddet).
Differente rissorter har brug for forskellige tilberedningstider, afhængigt af deres kornstørrelse, kornform og kornsammensætning. Der findes tre hovedtyper af asiatiske ris: Oryza sativa subsp. indica, dvs. indiske ris (langkornet ris, f.eks. basmatiris og thailandske jasminris), O. sativa subsp. javanica, dvs. javanica, dvs. javaris (storkornet ris) og O. sativa subsp. japonica, dvs, japanske ris (middelkornet ris, f.eks. Calrose-ris, kortkornet ris, f.eks. de fleste japanske ris og risottoris).
Afrikanske ris, Oryza glaberrima, er en helt separat art, men kan tilberedes på samme måde. Zizania er ikke i samme slægt, men kaldes ofte for ris (eller “vandhavre”); den kan også koges i en riskoger.
Udvidet anvendelseRediger
En del riskogere har indstillinger til congee, en type risgrød kaldet okayu (お粥) på japansk, juk(죽) på koreansk, zhou (粥) på kinesisk, Lugaw på Filippinerne og Cháo på vietnamesisk.
Mange modeller har en mulighed for at tilberede klistret ris eller grød som en ekstra værdi. De fleste kan bruges som dampkogere. Nogle kan bruges som slow cookers. Nogle andre modeller kan bage brød eller har i nogle tilfælde en ekstra funktion til at opretholde temperaturer, der er egnede til fermentering af brøddej eller yoghurt. Multifunktionelle apparater med mulighed for at tilberede ris kaldes ikke nødvendigvis “riskogere”, men typisk “multikogere”.
Der kan laves mere omfattende opskrifter med en riskoger, og der findes kogebøger, som udelukkende er helliget retter, der tilberedes med en riskoger. Det er muligt at tilberede supper, gryderetter eller svampekager i elektriske riskogere. Ved blot at tilsætte ingredienserne og indstille den til “varm” koger en riskoger indholdet ved ca. 65°C (150°F). I løbet af op til et par timer er maden færdigkogt og klar til at blive spist.
I nogle riskogere kan der være plads til en dampkurv til madvarer som f.eks. grøntsager over risene.
En riskoger, eller slow cooker, kan bruges sammen med en temperaturføler og en ekstern termostat til at tilberede mad ved en stabil lav temperatur (“sous-vide”).
GasriskomfurerRediger
Gasriskogere har en betydeligt større kapacitet end riskogere til hjemmebrug (5 til 10 liter) og anvendes mere almindeligt til kommercielle formål. De skal tilsluttes direkte til en brændstofkilde (enten en naturgasledning eller en bærbar propankilde) og kræver ikke en elektrisk strømforsyning.
Ved madlavning i kommercielle omgivelser, hvor kvalitet, kvantitet og hastighed er vigtige faktorer, giver gasdrevne riskogere flere fordele. Den gasdrevne flammekilde opvarmer gryden meget hurtigere end elektriske strømkilder. Ved kogning ved højere temperaturer kan risene hurtigere optage vand og koge hurtigere, hvilket giver et sødere og mere fast slutprodukt. På grund af den mængde ris, der skal koges på én gang, er elektriske komfurer ikke i stand til at opvarme gryden hurtigt nok. Dette resulterer normalt i ujævn tilberedning af det samlede parti ris – hvilket ofte fører til grødet eller brændte ris i bunden af gryden og undertiden til underkogte ris i midten og toppen af gryden. Endelig giver det at kunne opvarme gryden til en højere temperatur relativt hurtigt risene mulighed for at koge hurtigere og dampe ordentligt, hvilket resulterer i et parti ris af bedre kvalitet.
De fleste, hvis ikke alle, gasriskogere anvender et varmebaseret automatisk slukningssystem. Det grundlæggende princip for disse systemer er, at gasstrømmen til brænderen standses, når en bestemt temperatur er nået, hvilket resulterer i, at brænderens flamme slukkes.
Et relativt nyt koncept er den kommercielle gas-trykkoger. Disse komfurer anvender trykkogning til at producere et ensartet kogt parti ris. Ved kogning af ris i en trykkoger kan risene tilberedes under mere optimale forhold.
Ideal tilberedning af ris anvender en metode med en hurtig varmekilde sammen med en ensartet afgivelse af denne varme. Et gasdrevet trykkogningssystem er i stand til at bruge en flammevarmekilde til at opvarme kogekarret hurtigt, og trykkogeren er i stand til at opvarme det indre kogemiljø ensartet til højere end vandets kogepunkt.
Induktionsopvarmning af riskogerDisse moderne og højteknologiske riskogere er den bedste riskoger på markedet derude. De kan betragtes som state of the art inden for ristilberedning. Induktionsvarmende riskogere har ikke kun flere indstillinger for ristilberedning, men de kan også udføre mange andre madlavningsopgaver. Denne kategori er riskomfurer med den højeste pris indtil videre.
Hvordan virker induktionsriskomfur? En induktionsriskoger producerer et magnetfelt, som ved at komme i kontakt med gryden opvarmer den hurtigere end normale riskogere. Den eneste ulempe ved disse riskogere er, at de er lidt dyre og forbruger mere energi.Her er en liste over deres vigtigste egenskaber:- Aftageligt låg, non-stick indvendig gryde, let at rengøre- Tilbehør er let at vaske og opvaskemaskinevenligt- De fleste induktionskogere har indstillinger for jasminris, brune ris, hvide ris, sushiris og meget mere- Digital og multifunktionel betjeningsknap- Hold varm-tilstand og forsinkelsestimer
Standard riskoger
Automatiske elektriske riskogere blev først lanceret i 1955 af det japanske firma Toshiba. Siden da er der blevet solgt millioner på verdensplan. De riskogere, der fås i dag, adskiller sig ikke meget fra de oprindelige modeller.
Standardriskogere er nemme at bruge, med kun 3 trin: tilsæt vand, ris og tryk på knappen for at koge. Andre riskogere har yderligere kommandoer, f.eks. en forsinkelsestimer, en mulighed for brune ris og en mulighed for langsom tilberedning.
En termisk detektor i riskogeren kontrollerer, når temperaturen når 212°F, hvor vandet er blevet absorberet i risene. Varmeapparatet slukkes derefter automatisk.
Riskogere er designet med en let at rengøre non-stick gryde og en aftagelig strømledning.