Hvis du vil vide, hvor mange hestekræfter en motor har, tilslutter du motoren til et dynamometer. Et dynamometer lægger en belastning på motoren og måler den effekt, som motoren kan producere i forhold til belastningen.

Sådan er det også, hvis man sætter en aksel til en motor, og motoren kan påføre akslen et drejningsmoment. Et dynamometer måler dette drejningsmoment. Du kan nemt omregne drejningsmoment til hestekræfter ved at gange drejningsmomentet med omdrejninger pr. minut/5.252.

Du kan få en idé om, hvordan et dynamometer fungerer, på følgende måde: Forestil dig, at du tænder for en bilmotor, sætter den i neutral og sætter den i bund. Motoren ville køre så hurtigt, at den ville eksplodere. Det er ikke godt, så på et dynamometer påfører man den motor med gulvet i bund en belastning og måler den belastning, som motoren kan klare ved forskellige motorhastigheder. Man kan f.eks. koble en motor til et dynamometer, sætte den i bund og bruge dynamometeret til at påføre motoren en belastning, der er tilstrækkelig stor til at holde den på f.eks. 7.000 omdrejninger pr. minut. Man registrerer, hvor stor belastning motoren kan klare. Derefter påfører man yderligere belastning for at bringe motorens omdrejningstal ned til 6 500 omdrejninger pr. minut og registrerer belastningen her. Derefter påføres yderligere belastning for at få den ned på 6 000 omdrejninger pr. minut og så videre. Du kan gøre det samme ved at starte ved 500 eller 1.000 omdrejninger pr. minut og arbejde dig opad. Det, som dynamometre faktisk måler, er drejningsmomentet (i pundfod), og for at omregne drejningsmomentet til hestekræfter skal man blot gange drejningsmomentet med omdrejninger pr. minut/5.252.

Grafering af hestekræfter

Hvis man plotter hestekræfterne i forhold til motorens omdrejninger pr. minut, får man en hestekraftkurve for motoren. En typisk hestekræftkurve for en højtydende motor kan se således ud (det er tilfældigvis kurven for motoren på 300 hestekræfter i Mitsubishi 3000 twin-turbo-motoren):

““

Måling af hestekræfter kræver et dynamometer til aflæsning af effekt. Lær, hvordan man ved at plotte hestekræfter mod omdrejningstalsværdier får en graf kaldet en hestekraftkurve.

Hvad en graf som denne viser, er, at enhver motor har en maksimal hestekraft – en omdrejningstalsværdi, hvor den tilgængelige effekt fra motoren er maksimal. En motor har også et maksimalt drejningsmoment ved et bestemt omdrejningstal. Du vil ofte se dette udtrykt i en brochure eller en anmeldelse i et blad som “320 hk @ 6500 rpm, 290 lb-ft drejningsmoment @ 5000 rpm” (tallene for Shelby Series 1 fra 1999). Når folk siger, at en motor har “masser af lavt drejningsmoment”, mener de, at det maksimale drejningsmoment opstår ved en ret lav omdrejningstalsværdi, f.eks. 2.000 eller 3.000 omdrejninger pr. minut.

En anden ting, du kan se på en bils hesteeffektkurve, er det sted, hvor motoren har maksimal effekt. Når du forsøger at accelerere hurtigt, vil du forsøge at holde motoren tæt på dens maksimale hestekraftpunkt på kurven. Det er derfor, man ofte nedskifter for at accelerere – ved at nedskifte øger man motorens omdrejningstal, hvilket typisk bringer en tættere på det maksimale hesteeffektpunkt på kurven. Hvis du vil “starte” din bil fra et trafiklys, vil du typisk sætte motoren op i omdrejninger for at få den til at nå sit højeste omdrejningstal og derefter slippe koblingen for at give maksimal effekt til dækkene.

Et af de områder, hvor folk taler mest om hestekræfter, er i forbindelse med højtydende biler. I næste afsnit vil vi tale om sammenhængen der.