At udvikle en mindfulness-praksis giver et utal af positive fordele for krop og sind (Davis & Hayes, 2011).

Men nogle gange er det lettere sagt end gjort.

Har du nogensinde ønsket at bringe mere mindfulness ind i dit liv, men har du svært ved at få tid i din kaotiske tidsplan? Eller har du sat dig for at gå mere mindfulness i gang med din dag, blot for at falde i fælden med at snacke ubevidst eller svare på e-mails på autopilot?

Det er ikke let i begyndelsen, og der vil være bump på vejen mod en engageret mindfulness-praksis.

Denne artikel vil guide dig gennem forskellige måder og ressourcer, der kan hjælpe dig med at indføre mindfulness i dit liv, så du er godt forberedt på at starte din rejse.

Hvor du læser videre, tænkte vi, at du måske kunne have lyst til at downloade vores tre gratis mindfulnessøvelser. Disse videnskabeligt baserede omfattende øvelser vil ikke kun hjælpe dig med at dyrke en følelse af indre ro i hele din hverdag, men også give dig redskaberne til at forbedre dine klienters, studerendes, børns eller medarbejderes mindfulness.

Du kan downloade den gratis PDF her.

Sådan begynder du at praktisere mindfulness

Hvis du er helt nybegynder inden for mindfulness, vil jeg anbefale vores artikel Hvad er mindfulness? som indeholder en fuldstændig definition og en liste over væsentlige fordele ved mindfulness.

Mindfulness er i sin kerne en aktivitet, der skal praktiseres regelmæssigt og med hensigt. Lad os med disse hjørnesten i baghovedet overveje nogle få måder at indføre mindfulness i vores hverdag.

Start med en daglig rutine

Det første skridt er at indføre en daglig rutine. Ligesom enhver øvelse har mindfulness gavn af regelmæssig praksis. Forskere bruger ofte en mindfulness-interventionsplan, der foregår over mange uger (Mackenzie, Poulin, & Seidman-Carlson, 2006; Hofmann, Sawyer, Witt, & Oh, 2010).

Beslut dig om et uforstyrret tidspunkt på dagen, som du kan afsætte til at øve mindfulness, og hold den tid i din tidsplan.

Mindfulness er en måde at opfatte, tænke og opføre sig på

Du ville blive tilgivet, hvis du troede, at mindfulness blot er en aktivitet; faktisk er mindfulness en måde at opfatte og observere på, og den kan udvikles ved hjælp af forskellige værktøjer. Nogle af disse værktøjer omfatter meditation, øvelser og vejrtrækning.

Forpligt dig, forpligt dig, forpligt dig

Det vigtigste skridt, før du begiver dig ud på denne rejse, er at forpligte dig til det. Nogle metaanalyser har fremhævet varierende virkninger for mindfulnessinterventioner, og forfatterne postulerer, at dette kan skyldes, at deltagerne ikke engagerer sig i deres mindfulness-hjemmeøvelser eller engagerer sig i en for kort periode til at se resultater (Khoury et al., 2013).

Ved dette ved du, at før du begynder, skal du forpligte dig. Herefter vil vi undersøge, hvorfor du bør starte en mindfulness-rutine, og hvordan du kan leve en mindful hverdag.

5 grunde til at begynde at praktisere mindfulness i dag

På dette tidspunkt tænker du måske, at mindfulness lyder som om det kræver en stor indsats.

Det er arbejde at begynde på en mindfulness-vane, og det vil være svært i begyndelsen, men denne vane vil blive lettere med tiden og med mere øvelse.

Dertil kommer, at mindfulness har mange positive fordele (Davis & Hayes, 2011). Fordelene ved mindfulness er følelsesmæssige, kognitive, interpersonelle, faglige og praktiske.

Emotionelle fordele

Regulær mindfulness-meditation resulterer i reducerede depressive symptomer, negativ affekt og rumination (Chambers, Lo, & Allen, 2008; Hofmann et al., 2010; Khoury et al., 2013). Rumination er vedvarende bekymringer om følgende:

  • Fortidige begivenheder
  • Negative følelser
  • Orsagerne og konsekvenserne af disse følelser (Nolen-Hoeksema, 2000)

Rumination er ofte forbundet med øget depression og angst (Nolen-Hoeksema, 2000). Læs vores relaterede artikel om Mindful Thinking, hvor vi diskuterer fire måder at stoppe med at ruminere.

Den positive effekt af mindfulness på at reducere negativ affekt og andre tilstande som depression og angst er ikke begrænset til kun én undersøgelse. Disse resultater understøttes også i en metaanalyse af Hofmann et al. (2010).

I denne metaanalyse, som indeholdt 39 undersøgelser, var effektstørrelserne for forskellene i den psykologiske tilstand før og efter mindful terapi store for kliniske deltagere og moderate for ikke-kliniske deltagere.

Disse resultater tyder på, at terapeutiske interventioner baseret på mindfulness ikke kun er vellykkede for kliniske populationer, men at fordelene også omfatter ikke-kliniske populationer.

Kognitive fordele

Praktikere af mindfulness har en bedre arbejdshukommelse end ikke-praktikere (Chambers et al, 2008; Corcoran, Farb, Anderson, & Segal, 2010), hvilket giver mulighed for bedre følelsesmæssig regulering.

Deltagerne rapporterer også, at deres opmærksomhed forbedres betydeligt efter regelmæssig mindful meditation sammenlignet med før de begyndte mindful meditation (Chambers et al, 2008).

Der er også nogle laboratoriebeviser, der tyder på, at mennesker, der har en længerevarende vane med mindfulness, er bedre til at ignorere følelsesmæssige distraktioner end mennesker, hvis vane med mindfulness er kortere, og dem, der slet ikke øver sig (Pavlov et al, 2015).

Disse resultater tyder på, at fordelene ved mindfulness er kumulative og vil fortsætte med at blive bedre over tid.

Interpersonelle fordele

Fordelene ved mindfulness flyder til andre områder af livet, herunder relationer.

Der er visse beviser for, at regelmæssig mindfulness-praksis kan forbedre tilfredsheden og kommunikationen i forholdet gennem en række forskellige veje (Barnes, Brown, Krusemark, Krusemark, Campbell, & Rogge, 2007), specifikt:

  • Reaktion på stress i forholdet på en positiv måde
  • Bedre identifikation af egne følelser
  • Bedre kommunikation af egne følelser
  • Bedre konflikt løsning
  • Bedre empati

Professionelle fordele

Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at fordelene ved mindfulness ikke er begrænset til interpersonelle relationer. For eksempel bør evnen til at kommunikere klart og reagere mere effektivt på stressede situationer kunne overføres fra personlige til professionelle sammenhænge (Dekeyser, Raes, Leijssen, Leyson, & Dewulf, 2008).

Medarbejdere, der praktiserer regelmæssige mindfulness-aktiviteter, oplevede højere jobtilfredshed og lavere jobstress end en kontrolgruppe, der ikke deltog (Hülsheger, Alberts, Feinholdt, & Lang, 2012).

Praktiske grunde til at praktisere mindfulness

Den sidste grund til at praktisere mindfulness er en praktisk grund. Metoder til at forbedre mindfulness er ofte nemme og billige. Den eneste “omkostning” er tid og indsats.

Strin til en mindful hverdag

Og selv om mindfulness fremmes gennem regelmæssig praksis, er det også ekstremt vigtigt at forsøge at inkorporere mindfulness i alle aspekter af dit liv.

Det kan være svært, men vi har lavet en liste over trin, der kan hjælpe dig:

Giv dig tid

Sæt tid til side hver dag, som du formelt kan praktisere mindfulness. Ideelt set bør dette daglige tidsrum finde sted på samme tid hver dag og i samme varighed, så det bliver en vane (Khoury et al., 2013).

Studier, der har brugt en mindfulnessintervention, har gjort det over flere uger med en eller to sessioner hver dag. Nogle gange er interventionerne kun fem dage om ugen (Mackenzie et al., 2006), og nogle gange er de seks dage om ugen (Parsons, Crane, Parsons, Parsons, Fjorback, & Kuyken, 2017). Længden af hver session varierer mellem 10 minutter (Mackenzie et al., 2006) og 45 minutter (Kabat-Zinn, 1990).

Udfør en øvelse

I den tid, du har afsat, skal du udføre en af følgende øvelser (Davis & Hayes, 2011): en kropsscanning, dyb vejrtrækning eller mindful meditation.

  • Kropsscanning: Under øvelsen med kropsscanning skal du forsøge at fokusere indad på din krop og den måde, den føles på. Din opgave er at udvikle en bevidsthed om fornemmelser i din krop. Træk vejret dybt, og forbliv opmærksom på dine kropslige fornemmelser uden at forsøge at ændre dem.
  • Tre minutters vejrtrækning: Under denne øvelse bliver deltageren guidet gennem tre punkter, hvor han/hun bliver opmærksom, fokuserer sin opmærksomhed på sin vejrtrækning og udvider sin opmærksomhed. At fokusere på sit åndedræt skal fungere som et anker.
  • Mindful udstrækning: Til denne øvelse skal du starte med at følge en af de videoer om mindful udstrækning, der er anført nedenfor. Mens du er i strækningen, skal du fokusere på din vejrtrækning og tænke på, hvordan din krop føles. Prøv kun at fokusere på aktiviteten med at strække ud og undgå andre distraherende tanker.
  • Mindful vejrtrækning, mens du fokuserer på dit åndedræt: Sæt dig et roligt sted i en siddende stilling. Mens du sidder ned, skal du fokusere på din vejrtrækning. Træk vejret dybt ind i tre sekunder, og træk langsomt vejret ud i tre sekunder. Brug dit åndedræt som dit anker; når du opdager, at dine tanker vandrer rundt, så kom tilbage til dit åndedræt og træk dybt ind i tre sekunder efterfulgt af en dyb udånding i tre sekunder. I mange øvelser er tidsgrænsen for denne øvelse tre minutter.
  • Mindful meditation: Dette er en særlig form for meditation, hvor du lærer at øve dig i mindfulness. Under denne type meditation bliver du siddende i 10-30 minutter og øver dig i kun at fokusere på din vejrtrækning. Det ligner meget de to foregående øvelser, bortset fra at din krop ikke bevæger sig, og at tiden er længere.

Agerer mindful

Vælg én aktivitet i løbet af dagen, som du vil udføre på en mindful måde, dvs. med fuld bevidsthed. Den bedste type aktivitet er en aktivitet, der normalt ville blive udført automatisk; f.eks. at køre bil, gå i bad, lave mad, spise, motionere eller gå en tur. Her er et eksempel på, hvordan du kan handle mindful, mens du spiser.

Mindful spisning: Når du holder din frokostpause, kan du øve dig i at spise opmærksomt. Skynd dig ikke gennem din frokost, så du kan komme tilbage til dit skrivebord. Tag dig i stedet tid til at nyde din frokost. Fokuser på måltidets konsistens, den indsats, der er gjort for at lave det, og smagen af maden i din mund.

Tænk aktivt over, hvordan du har det, når du spiser din frokost. Er der nogle ingredienser i dit måltid, som du især nyder?

6 Nyttige PDF’er for begyndere og praktikere

For at hjælpe dig med at indføre mindfulnesspraksis i din hverdag eller i din kliniske praksis har vi samlet en liste over nyttige PDF’er.

For dig selv

The Mind for Better Mental Health organisation hjælper mennesker, der oplever psykiske vanskeligheder. De har sammensat en praktisk begynderguide til mindfulness. Dette dokument er nyttigt for alle, der er interesseret i mindfulness, og er ikke begrænset til personer, der er diagnosticeret med psykiske lidelser.

Disse tre mindfulness-øvelser, der er udarbejdet af vores egen Dr. Alberts, omfatter en indledende note, detaljerede øvelser og tre guidede meditationsoptagelser.

Til klasseværelset

Hvis du er interesseret i at indføre mindfulness i klasseværelset, men ikke ved, hvor du skal begynde, vil Teaching Kids to Thrive give dig flere oplysninger, der er specifikke for klasseværelset.

Mindful Classrooms er også en fremragende, detaljeret vejledning til at indføre mindfulness-øvelser i klasseværelset. Den hører hjemme i enhver lærers øverste skuffe.

6 tips til at være mindful på arbejdspladsen

Arbejdspladsen byder på unikke udfordringer.

  • På vores arbejdsplads har vi ofte at gøre med fremmede mennesker. Fordi vi ikke kender dem, kan vi misfortolke, hvad de siger. Desuden er der en uudtalt adfærdsregel om, hvordan vi skal opføre os på arbejdspladsen.
  • Et arbejdspladshierarki med et struktureret sæt regler og kodekser påvirker vores adfærd.
  • Nogle af de følelser, vi har med at gøre, kan anses for at være uhensigtsmæssige på arbejdspladsen.
  • Vi arbejder måske i et miljø med høj stress, hvor vi skal træffe beslutninger med alvorlige konsekvenser.

For eksempel er visse typer adfærd og følelsesmæssige reaktioner over for en klient uhensigtsmæssige og kan forårsage følelsesmæssig lidelse hos medarbejderne. Vi kan være nødt til at sidde stoisk igennem en ubehagelig/uretfærdig irettesættelse eller holde vores misbilligelse af virksomhedens beslutninger tilbage.

Vi er ofte nødt til at ‘holde hovedet koldt’. At være i stand til at implementere mindfulness på arbejdspladsen kan være løsningen, når vi står over for disse udfordringer.

Her er nogle tips og indgreb til mindfulness på arbejdspladsen.

Tip et: Brug en metakognitiv strategi

I situationer, der typisk ville provokere dig, skal du prøve følgende tre trin.

  1. “Træd mentalt væk” fra situationen.
  2. Oplev situationen.
  3. Oplev situationen.

Specifikt skal du prøve at se ind på dine tanker og følelser uden at omarbejde fortællingen om situationen (f.eks, “Men han lagde den forkerte ordre” eller “Jeg gør mit bedste uden støtte”). Ved at anlægge en meta-stance (Hülsheger et al., 2012) kan du iagttage situationen uden at reagere på den.

Tip to: Anerkend dine følelser

Overstående teknik er også nyttig i perioder med stress eller panik, især når en deadline er nært forestående. Prøv at træde mentalt væk fra dig selv og observere dine følelser og tanker.

Hensigten er ikke at reagere på angsten, men at erkende den, anerkende den og frigøre dig fra den. Prøv at undgå at danne en kognitiv fortælling, hvor du dømmer dine følelser og din adfærd.

Tip tre: Mindful listening

Hertil har begge tips hidtil været fokuseret indad ved at undersøge dine tanker og følelser. Disse teknikker kan dog også fokuseres udad.

For eksempel, når du taler med en klient eller en kollega, så prøv at lytte til det, de siger i sin helhed, før du begynder at formulere et svar. Prøv at indtage den samme metastandpunkt, som du ville have indtaget over for dig selv, og tilpas den over for dem. Dette kan hjælpe dig til at reagere på deres budskaber på en ikke-reaktiv måde.

Tip fire: Mindfulness-øvelser

Fortsæt med at praktisere mindfulness-øvelser ved dit skrivebord på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

  1. Hvor du begynder din arbejdsdag, skal du udføre en mindfulness-opgave på et minut ved dit skrivebord. Sæt en timer til 60 sekunder, og brug det minut med lukkede øjne og øv dig i nogle få mindfulness-teknikker som f.eks. at trække vejret bevidst eller reflektere over dine tanker.
  2. På forskellige tidspunkter i løbet af dagen kan du lave en tre-minutters åndedrætsøvelse. Sæt en timer til tre minutter, og øv dig i dybe udåndings- og indåndingsøvelser.
  3. Andre nyttige øvelser er bl.a. mindful walking, mindful eating og en kropsscanning.

Tip fem: Undgå fordømmelse

I sidste ende vedrører tip 1 og 2 bevidsthed om dine tanker og følelser uden fordømmelse.

Bevidsthed er ikke det samme som stoiskhed; hensigten er ikke at undertrykke dine følelser. Du vil opleve følelser. Du er et menneske, og du skal føle, men prøv at undgå det feedbackloop, der normalt yderligere opmuntrer til negativ tænkning.

Tip seks: Indfør en åndedrætsøvelse før et møde

Hertil nu har de fleste tips fokuseret på medarbejderens rolle og erfaringer; der er dog ingen grund til, at alle i et team ikke skulle praktisere en mindfulness-øvelse.

Der er nogle foreløbige beviser for, at indførelsen af en tre minutters åndedrætsøvelse før et stand-up-møde resulterer i bedre beslutningstagning, mere produktive møder, bedre lytning, gode interaktioner og mere hensigtsmæssige følelsesmæssige reaktioner (den Heijer, Koole, & Stettina, 2017).

Denne øvelse kan gennemføres som en gruppe eller individuelt før mødet.

Sådan bruger du mindfulness mod stress og angst

Førre i dette indlæg har vi berørt forholdet mellem angst, depression og rumination.

Mindfulness er et meget nyttigt redskab til at bekæmpe angst og stress, hvilket igen kan reducere symptomer på depression (Brady & Kendall, 1992). Den positive effekt af mindfulness som en terapeutisk intervention mod angst og depression er blevet bekræftet gennem en metaanalyse (Khoury et al., 2013).

Mindfulness-baseret stressreduktionsprogram

Der er mange måder, hvorpå mindfulness kan bruges til at målrette angst. En af disse måder er det mindfulness-baserede stressreduktionsprogram, som først blev skabt af Kabat-Zinn (1990).

Dette program er en samling af øvelser og værktøjer, som kan anvendes i hverdagen. Nogle af disse øvelser og værktøjer omfatter:

  • Åndedrætsfokuseret opmærksomhed
  • Kropsscanning
  • Isolering og opmærksomhed på hver enkelt sans
  • Gående meditation
  • Spisende meditation

Disse øvelser og værktøjer er et meget vigtigt bidrag til terapeutiske interventioner inden for psykologien. Siden Kabat-Zinn (1990) først udviklede programmet, er nogle af de værktøjer og øvelser, der udgør programmet, også foreslået som selvstændige øvelser, der kan udføres på ethvert tidspunkt af dagen og i enhver sammenhæng.

Hvis du f.eks. føler dig meget ængstelig eller stresset, kan du prøve at gennemføre en af disse korte øvelser:

  • Tag en kort pause og øv dig på en tre minutters åndedrætsøvelse, hvor du bruger dit åndedræt som dit anker. Sørg for at tage en dyb indånding i tre sekunder efterfulgt af en dyb udånding i tre sekunder.
  • Sæt et minut af til side og øv dig i mindful tænkning. Sæt dig et roligt sted, og prøv at træde væk fra dine følelser og iagttag dine tanker og adfærd. Døm ikke din adfærd; din hensigt er kun at observere den.

Disse to teknikker kan hjælpe dig i perioder med akut stress, men et mere effektivt redskab ville være at fremme en vane med mindfulness nu (når du ikke er stresset), så du er mindre sårbar i fremtiden.

Topstrategier til et mindful klasseværelse

Mindfulness kan være en nyttig teknik for børn og kan nemt integreres i klasseværelset.

For at hjælpe dig har vi opsummeret forskellige metoder, som du kan bruge som inspiration til at indføre mindfulness i klasseværelset.

A Quiet Place

Denne øvelse er mere velegnet til yngre børn under 10 år. I klasseværelset kan du introducere begrebet “et stille sted”. Et Quiet Place er et sted, som børnene kan få adgang til med åbne eller lukkede øjne og i ethvert miljø.

Denne øvelse skal hjælpe børnene med at finde et sted i ensomhed, hvor de kan samle deres tanker og øve sig i at trække vejret dybt. Jeg har tilpasset instruktionerne fra Saltzman (n.d.):

I dag skal vi lære om et stille sted. Dette sted er inde i dig, og du kan komme derhen blot ved at trække vejret. Til at begynde med skal du tage nogle lange, langsomme vejrtrækninger. Det er et godt sted at gå hen til, hvis du føler dig vred eller ked af det, og det er et godt sted at tale om dine følelser. Når du går til dit stille sted inde i dig selv, vil du opdage, at dine følelser ikke er særlig store. Du kan gå derhen, når du vil, og blive der, lige så længe du vil.

Mindfulness gennem åndedrætsøvelser

Mindfulness bliver ofte undervist med åndedrætsteknikker, der bruger åndedrættet som anker.

At bede børn om at ‘jordforbinde’ sig selv med vejrtrækningen er måske et for abstrakt begreb; i stedet kan du guide dem gennem en rolig, afslappet åndedrætsøvelse, hvor de trækker vejret ind i tre sekunder og derefter langsomt udånder i tre sekunder.

Brug af billedsprog kan måske hjælpe børn til bedre at forstå en dyb maveånding. For at hjælpe med at illustrere det, kan du bruge en ballon som eksempel. Når børnene ved, hvordan de kan udføre disse dybe vejrtrækningsøvelser, kan du introducere denne teknik før stressende begivenheder (f.eks. en prøve), eller hvis to børn slås.

FRIHED

Denne øvelse fungerer måske bedre for lidt ældre børn over 10 år.

Den går ud på, at børnene introduceres til begrebet FRED (tilpasset fra Saltzman, n.d.). Hvert bogstav i akronymet repræsenterer en anden handling. Børnene lærer, at når de ønsker at reagere på en bestemt situation, skal de udføre hver handling, der svarer til hvert bogstav.

Aktioner Beskrivelser
Pause Hvor de reagerer, skal børnene holde en pause.
Udåner Børnene skal åndeligt ånde ud og derefter indånde ind. De skal øve sig i at udånde og indånde, før de går videre til næste trin.
Anerkendelse/accept/tilladelse De skal lære at anerkende situationen. Anerkendelse skal ikke forveksles med ‘være glad’ eller ‘skjule følelser’. Børn skal gøres opmærksomme på, at de stadig vil føle deres følelser, og de skal acceptere deres følelser. Efter at have accepteret deres følelser opfordres børnene til at besøge det stille sted og tillade oplevelsen af deres følelser.
Vælg Når børnene har brugt noget tid på at føle deres følelser, skal de vælge, hvordan de vil reagere på situationen.
Indgå Når børnene har besluttet, hvordan de skal reagere, er de klar til at gå i dialog med personerne i situationen og gennemføre deres valgte reaktioner.

Yoga i klasseværelset

Indførelse af en yogatime i klasseværelset kunne være en meget nyttig måde at introducere mindfulness på. Ved at forbinde yogastillinger med dyrenavne kan det være lettere for børnene at lege med.

Mange af yogastillingerne svarer allerede til dyr (f.eks. kattestilling, kostilling, nedadvendt hund), og med lidt kreativ tænkning kunne man omdøbe andre stillinger til dyr (f.eks, balasana, eller barnets stilling, kunne være en skildpadde).

Overvej at sætte tid af inden pausen eller ved slutningen af skoledagen til at lave 10 minutters yoga med børnene. I denne periode kan du også opfordre børnene til at trække vejret dybt eller gå til deres Quiet Place under stillingen.

2 måder at kombinere mindfulness og taknemmelighed på

Mindfulness og taknemmelighed er to værktøjer, der fungerer godt sammen. Mindfulness opmuntrer os til at fokusere på nuet på en ikke-dømmende måde, og taknemmelighed opmuntrer os til at værdsætte ting, der bringer os glæde. For at fremme en vane med at opleve taknemmelighed er vi først nødt til at opfatte det, vi er taknemmelige for. For at gøre dette skal vi give os tid til det.

En måde at kombinere mindfulness og taknemmelighed på er ved at føre taknemmelighedsdagbog. Hver dag skal du bruge en kort periode på at skrive en liste over de ting, du er taknemmelig for, ned. Denne liste kan omfatte materielle ting, mennesker, tanker, oplevelser eller alt andet, du kan komme i tanke om.

Når du skriver listen ned, skal du bruge ekstra tid på at forklare, hvorfor du er taknemmelig for den pågældende oplevelse, og hvordan den fik dig til at føle dig. Gå ikke for vidt – en kort sætning er nok – men tilstræb at uddybe din oplevelse af, hvordan du opfattede denne begivenhed.

En anden mulighed er at indarbejde aktiv taknemmelighed i dine mindfulness-øvelser. Mindfulness kan f.eks. hjælpe os med at opfatte negative oplevelser på en ikke-dømmende måde.

Vi kan tage denne oplevelse et skridt videre ved at inkorporere et element af taknemmelighed. På en måde finder vi en sølvkant i denne oplevelse. Hensigten er ikke at nedtone dine følelser af en negativ oplevelse; i stedet skal du, hvor det er muligt, finde muligheder for taknemmelighed.

Negativ oplevelse Aktiv taknemmelighed
Jeg er rædselsslagen for jobsamtalen. Jeg er så nervøs. Jeg er taknemmelig for at præsentere mine færdigheder for folk, jeg beundrer.
Jeg er bekymret for, at jeg måske ikke bliver færdig med mit arbejde til deadline. Jeg er taknemmelig for at vise, hvad jeg kan producere, når jeg arbejder hårdt.
Jeg er bange for, at min partner vil synes, at mine følelser er uvæsentlige. Jeg er taknemmelig for, at jeg har en partner, som jeg kan dele mine inderste følelser med.
Jeg er ked af, at min far er gået bort. Jeg er taknemmelig for alle de minder, jeg har om ham.

Vores yndlingsvideoer om mindfulness

For at hjælpe dig med at starte din mindfulness-rejse har vi samlet en liste over videoer. Nogle af dem kan også bruges i klasseværelset.

Mindfulnessmeditation

Daily Calm | 10 minutters mindfulnessmeditation | Be Present

Mindfulnessmeditation – Guidet 10 minutter

Hvis du kan lide disse videoer, kan du overveje at abonnere på Calm-kanalen på YouTube.

Mindful yoga

Yoga for Mindfulness | 15-Minute Yoga

Mindful Yoga Flow | 40 Minutes – Full Body Stretch

Mindful stretching

Mindful Movement 10 Minute Seated Yoga Stretch

Mindful Stretch | 30 Minute Mindful Stretching for Pain, Anxiety, & Stress

Kropsscanning

Kropsscanningsmeditation (Tæmmer angst)

Tre-minutters åndedrætsøvelse

Det tre minutters åndedrætsrum

Videoer til børn

Mindfulnessmeditation for børn | Åndedrætsøvelse | Guidet meditation for børn

Andrætsmeditation for børn | Mindfulness for Børn

Være dammen | Cosmic Kids Zen Den – Mindfulness for børn

Videre interesse

All it takes is 10 mindful minutes | Andy Puddicombe

Mindful Work | David Gelles | Talks at Google

Hvordan kan Mindfulness-X hjælpe dig?

På PositivePsychology.com har vi flere ressourcer, der hjælper dig med at starte din mindfulness-vane.

Vores mest værdifulde ressource er Mindfulness-X-kurset, som vil hjælpe dig med at videreudvikle dine mindfulness-færdigheder.

Kurset er en blanding af teori og praksis. Du lærer meget mere om mindfulness og de videnskabelige beviser, der understøtter dets positive virkninger, men du lærer også om forskellige måder at bruge mindfulness som et redskab i dit eget liv og i dine klienters liv.

Hele kurset er online, så du kan nemt gennemføre det hjemmefra eller fra dit kontor, uanset hvor du er bosiddende. I alt er der otte lektioner, som alle er baseret på videnskabelig forskning. Hvis du vil have flere oplysninger, kan du læse denne artikel om Dr. Alberts og Mindfulness-X.

Et budskab til at tage med hjem

Du har taget det første skridt mod at indføre mindfulness ved at læse dette indlæg.

Vi håber, at du nu er overbevist om de mange fordele ved at praktisere mindfulness og har et par idéer til, hvordan du kan implementere det i din hverdag.

Det vigtigste er at huske, at mindfulness er en måde at tænke på, som du er i stand til at praktisere i løbet af din dag. Den er ikke begrænset til kun én øvelse, den er ikke begrænset til kun tre minutter, og den er ikke en afbryder, som du kan tænde og slukke.

Med tid og regelmæssig øvelse vil du begynde at praktisere mindfulness lettere i alle aktiviteter, og du vil se fordelene ved det. Mindfulness er velegnet til mennesker i alle aldre og i mange forskellige sammenhænge.

For yderligere læsning er her nogle anbefalede indlæg:

Historie om mindfulness: Fra øst til vest og fra religion til videnskab
Top 50 bedste bøger om mindfulness (anmeldelser + PDF’er)
76 mest kraftfulde citater om mindfulness: Din daglige dosis af inspiration

Vi håber, at du nød at læse denne artikel. Glem ikke at downloade vores tre Mindfulness-øvelser gratis.

Hvis du ønsker at lære mere, er Mindfulness X© vores mindfulness-træningspakke med otte moduler til udøvere, der indeholder alle de materialer, du har brug for, ikke kun for at forbedre dine mindfulness-færdigheder, men også for at lære at levere en videnskabeligt baseret mindfulness-træning til dine klienter, studerende eller medarbejdere.

  • Barnes, S., Brown, K. W., Krusemark, E., Campbell, W. K., & Rogge, R. D. (2007). Mindfulness’s rolle i romantisk forholds tilfredshed og reaktioner på forholdsstress. Journal of Marital and Family Therapy, 33, 482-500.
  • Brady, E. U., & Kendall, P. C. (1992). Komorbiditet af angst og depression hos børn og unge. Psychological Bulletin, 111(2), 244-255.
  • Chambers, R., Lo, B. C. Y., & Allen, N. B. (2008). Virkningen af intensiv mindfulness-træning på opmærksomhedskontrol, kognitiv stil og affekt. Cognitive Therapy and Research, 32, 303-322.
  • Corcorcoran, K. M., Farb, N., Anderson, A., & Segal, Z. V. (2010). Mindfulness og følelsesregulering: Resultater og mulige medierende mekanismer. I A. M. Kring & D. M. Sloan (Eds.), Emotion regulation, and psychopathology: A transdiagnostic approach to etiology and treatment (pp. 339-355). Guilford Press.
  • Davis, D. M., & Hayes, J. A. (2011). Hvilke fordele er der ved mindfulness? En praksisgennemgang af psykoterapirelateret forskning. Psychotherapy, 48(2), 198-208.
  • Dekeyser, M., Raes, F., Leijssen, M., Leyson, S., & Dewulf, D. (2008). Mindfulness-færdigheder og interpersonel adfærd. Personality and Individual Differences, 44, 1235-1245.
  • Den Heijer, P., Koole, W., & Stettina, C. J. (2017, maj). Glem ikke at trække vejret: Et kontrolleret forsøg med mindfulness-praksis i agile projektteams. I International Conference on Agile Software Development (pp. 103-118). Springer, Cham.
  • Hofmann, S. G., Sawyer, A. T., Witt, A. A., & Oh, D. (2010). Effekten af mindfulness-baseret terapi på angst og depression: En meta-analytisk gennemgang. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 78(2), 169-183.
  • Hülsheger, U. R., Alberts, H. J., Feinholdt, A., & Lang, J. W. (2013). Fordele ved mindfulness på arbejdspladsen: Mindfulness’ rolle i følelsesregulering, følelsesmæssig udmattelse og arbejdstilfredshed. Journal of Applied Psychology, 98(2), 310-325.
  • Kabat-Zinn, J. (1990). Full catastrophe living: Brug kroppens og sindets visdom til at imødegå stress, smerte og sygdom. Delta.
  • Khoury, B., Lecomte, T., Fortin, G., Masse, M., Therien, P., Bouchard, V., … Hofmann, S. G. (2013). Mindfulness-baseret terapi: En omfattende metaanalyse. Clinical Psychology Review, 33(6), 763-771.
  • Mackenzie, C. S., Poulin, P. A., & Seidman-Carlson, R. (2006). En kort mindfulness-baseret stressreduktionsintervention for sygeplejersker og sygeplejeassistenter. Applied Nursing Research, 19(2), 105-109.
  • Nolen-Hoeksema, S. (2000). Ruminationens rolle i forbindelse med depressive lidelser og blandede angst/depressive symptomer. Journal of Abnormal Psychology, 109(3), 504-511.
  • Pavlov, S. V., Korenyok, V. V., Reva, N. V., Tumyalis, A. V., Loktev, K. V., & Aftanas, L. I. (2015). Effekter af langvarig meditationspraksis på opmærksomhedsforvridninger mod følelsesmæssige ansigter: En eye-tracking undersøgelse. Cognition and Emotion, 29(5), 807-815.
  • Parsons, C. E., Crane, C., Parsons, L. J., Fjorback, L. O., & Kuyken, W. (2017). Hjemmetræning i mindfulnessbaseret kognitiv terapi og mindfulnessbaseret stressreduktion: En systematisk gennemgang og metaanalyse af deltagernes mindfulnesspraksis og dens sammenhæng med resultater. Behaviour Research and Therapy, 95(2), 29-41.
  • Saltzman, A. (n.d.) Mindfulness: En vejledning for lærere. Hentet 3. juni 2020 fra http://karlheardmeditation.co.uk/documents/Mindfulness-A_Teachers_Guide.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.