Når det kommer til køb af investeringsforeninger, er al investering en form for markedstiming, selv hvis du anvender en køb-og-hold-investeringsstrategi. Når du f.eks. beslutter dig for at købe en investeringsforening, har du valgt, hvad du vil købe, og hvornår du vil købe det. Det samme gælder på salgssiden – du beslutter, hvilken investering du vil sælge, hvor mange aktier du vil sælge, og du beslutter, hvornår du vil sælge den, hvilket alt sammen inkorporerer idéen om timing.

Som med alle investeringsstrategier og finansielle planer er der mange måder at få succes på. Du skal bare finde en eller to strategier, der virker for dig, og holde dig til dem.

Her er 10 måder at time markedet med investeringsfonde:

1. Identificer og overvind din værste fjende

For at parafrasere den legendariske investor Ben Graham er investorens værste fjende ofte sig selv. Den måske største fejl, en investor kan begå, er at lade sig forblænde af skadelige følelser, såsom frygt, grådighed, angst og ønske om kontrol, som alle kan minimeres eller neutraliseres af ydmyghedens og tålmodighedens dyder.

Når du træffer beslutninger vel vidende, at det er umuligt at “overliste markedet”, og du er klar over, at resultaterne ofte ikke er øjeblikkelige, begynder du at reducere chancerne for at træffe dårlige beslutninger, som normalt er dem, der er baseret på følelser. Disse dårlige beslutninger kan komme fra eksterne kilder, f.eks. finansielle medier.

Læser du artikler, der trykker på følelsesmæssige knapper, såsom “How to Get Rich Quick With Market Timing”? Prøv at holde dit informationsforbrug så faktabaseret som muligt. Men hvis du føler et behov for at holde kontakten med et websted, der kan lide at fremkalde følelser, skal du sørge for at afbalancere det med en anden kilde, der er mere virkelighedsbaseret.

2. Værdi vs. vækst vs. indeks

Hvad enten du opbygger en portefølje af investeringsfonde fra bunden, eller du leder efter den bedste måde at øge resultatet af din eksisterende investeringsblanding på, gør du klogt i at forstå, hvor i markedscyklussen værdi- og vækststrategierne fungerer bedst.

Vækststrategier (investeringsfonde med vækstaktier) fungerer, som navnet antyder, typisk bedst i de modne faser af en markedscyklus, når økonomien vokser med en sund hastighed. Vækststrategien afspejler det, som virksomheder, forbrugere og investorer alle gør samtidig i sunde økonomier – de får stadig højere forventninger til fremtidig vækst og bruger flere penge til det. Teknologiselskaber er gode eksempler herpå, ligesom andre industrisektorer som f.eks. energi eller alternative områder som f.eks. ædelmetalfonde. De er typisk højt værdiansat, men kan fortsætte med at vokse ud over disse værdiansættelser, når miljøet er rigtigt.

Værdistrategier (værdiaktieforeningsfonde) klarer sig typisk bedre end vækst og blanding (indeks) i recessionsmiljøer. Tænk på 2002, da “dot com-boblen” var sprunget helt i luften, og væksten var lige rundt om hjørnet. I 2008, på højdepunktet af den store recession, dominerede værdi over vækst.

3. Bedste tidspunkt at investere i Small Cap-aktier

Den konventionelle visdom er blandet om, hvornår det er det bedste tidspunkt at investere i Small Cap-aktiefonde. Nogle siger, at de klarer sig bedst i miljøer med stigende renter, men small-cap-dominans kan ofte opstå tidligt i et økonomisk opsving, når renterne kan være relativt høje og faldende.

Ræsonnementet er, at små virksomheder kan begynde at komme sig i vækstøkonomier hurtigere end større virksomheder, fordi deres kollektive skæbne ikke er direkte bundet til renterne og andre økonomiske faktorer, der hjælper dem med at vokse. Som en lille båd i vandet kan de små virksomheder bevæge sig hurtigere og navigere mere præcist end de store virksomheder, der bevæger sig som gigantiske oceangående skibe.

4. Timing med strømme fra investeringsforeningsfonde

Indflydelser fra investeringsforeninger, som normalt kaldes “fondsstrømme”, viser, hvordan investorerne investerer deres penge i investeringsforeninger. Strømmene er mål for de dollars, der strømmer ind i eller ud af gensidige fonde. Nogle investorer bruger fondsstrømme som en ledende økonomisk indikator, hvilket betyder, at man kan få et fingerpeg om, hvilken retning økonomien kan være på vej i den nærmeste fremtid ved at observere, hvordan investorer i investeringsforeninger investerer i dag.

Hvis fondsstrømme f.eks. er positive – der strømmer flere dollars ind i investeringsforeninger end der strømmer ud – kan investorer betragte dette som et tegn på, at økonomien er på vej i en positiv retning i den nærmeste fremtid.

5. Brug af Bear Market Mutual Funds

Bear-market-fonde er fællesfondsporteføljer, der er bygget og designet til at tjene penge, når markedet er faldende. For at gøre dette investerer bear market-fonde i korte positioner og derivater, hvorfor deres afkast generelt bevæger sig i modsat retning af benchmark-indekset. Derfor er det bedste tidspunkt at bruge bear market-fonde tæt på slutningen af et bull market, eller når investoren ser overbevisende tegn på et bear market.

6. Time the Market With Sectors

Der findes flere forskellige industrisektorer, f.eks. sundhedssektoren, finanssektoren og teknologisektoren, og hver sektor har en tendens til at klare sig godt i forskellige faser af økonomisk ekspansion og kontraktion. Derfor er det muligt at time markedet med sektorfonde eller ETF’er. Selv om der ikke findes nogen idiotsikker metode til timing af aktiemarkedet, kan tilføjelse af sektorer i små portioner til en investeringsportefølje, f.eks. tre eller fire sektorfonde eller ETF’er, der er allokeret med 5 % hver, faktisk tilføje diversificering (reducere markedsrisikoen) og potentielt øge porteføljeafkastet.

7. Momentuminvestering: Timing og strategi

Den mest almindelige idé, og især med gensidige fonde, der er designet til at indfange momentuminvesteringsstrategien, er at “købe højt og sælge højere”. F.eks. kan en forvalter af en gensidig fond søge efter vækstaktier, der har vist tendenser til konsekvent prisforbedring med en forventning om, at de stigende pristenser vil fortsætte. Denne timing er normalt i de sidste faser af et bull market, hvor aktiekurserne generelt har været stigende i mere end et par år, og den økonomiske cyklus nærmer sig modne stadier.

For de fleste investorer er den bedste tilgang at bruge en god vækstindeksbørshandlet fond, f.eks. Vanguard Growth ETF (VUG) eller en aktivt forvaltet gensidig vækstforeningsfond, f.eks. Fidelity Growth Company Fund (FDGRX).

8. Brug af taktisk aktivallokering

Taktisk aktivallokering er en investeringsstil, hvor de tre primære aktivklasser (aktier, obligationer og kontanter) afbalanceres og justeres aktivt af investoren med henblik på at maksimere porteføljeafkastet og minimere risikoen i forhold til et benchmark, f.eks. et indeks. Denne investeringsstil adskiller sig fra den tekniske analyse og den fundamentale analyse ved, at den primært fokuserer på aktivallokering og sekundært på investeringsvalg.

Den del af denne investeringsstil, der gør den taktisk, er, at allokeringen vil ændre sig afhængigt af de fremherskende (eller forventede) markeds- og økonomiske forhold. Afhængigt af disse forhold og investorens mål kan allokeringen til et bestemt aktiv (eller flere aktiver) enten være neutralt vægtet, overvægtet eller undervægtet.

Det er vigtigt at bemærke, at taktisk aktivallokering adskiller sig fra absolut market timing, fordi metoden er langsom, bevidst og metodisk, hvorimod timing ofte indebærer hyppigere og mere spekulativ handel. Derfor er taktisk aktiv allokering af aktiver en aktiv investeringsstil, der har en vis passiv investering, køb og hold-kvaliteter, fordi investoren ikke nødvendigvis opgiver aktivtyper eller investeringer, men snarere ændrer vægtene eller procentsatserne.

9. Brug af teknisk analyse

Teknisk analyse er en teknik til markedstiming, som anfægtes af efficient-market-hypotesen (EMH), der hævder, at alle kendte oplysninger om investeringsværdipapirer, f.eks. aktier, allerede er indregnet i priserne på disse værdipapirer. Derfor kan ingen analyse give en investor en fordel i forhold til andre investorer.

Tekniske handlende bruger ofte diagrammer til at genkende nylige kursmønstre og aktuelle markedstendenser med henblik på at forudsige fremtidige mønstre og tendenser. Med andre ord er der særlige mønstre og tendenser, der kan give den tekniske erhvervsdrivende visse stikord eller signaler, kaldet indikatorer, om fremtidige markedsbevægelser.

For eksempel får nogle mønstre beskrivende navne, såsom “hoved og skuldre” eller “cup and handle”. Når disse mønstre begynder at tage form og bliver genkendt, kan den tekniske erhvervsdrivende træffe investeringsbeslutninger baseret på det forventede resultat af mønstret eller tendensen.

10. Køb og hold-strategi

Ja, selv buy-and-hold er en form for market timing! Hvis man tænker på, at hver gang man køber aktier, obligationer, investeringsfonde eller ETF’er, vælger man tidspunktet og antallet af aktier eller dollarbeløbet, har man timet købet!

Men selv om en stor del af buy-and-hold betragtes som passiv investering, især når investorerne anvender en “sæt det og glem det”-filosofi med taktikker som dollar-cost averaging, er buy-and-hold stadig timing, om end i mindre grad.

Markedstiming indebærer typisk, at en investor køber og sælger i kortere perioder med henblik på at købe til lave priser og sælge til høje priser, mens buy-and-hold typisk indebærer, at man køber med jævne mellemrum, uden at tage hensyn til prisen, med det formål at holde i lange perioder.

Dertil kommer, at buy-and-hold-investoren vil hævde, at det at holde i længere perioder kræver mindre hyppig handel end andre strategier. Derfor minimeres handelsomkostningerne, hvilket vil øge det samlede nettoafkast af investeringsporteføljen. Kort sagt mener buy and hold-investoren, at “tid på markedet” er en mere forsigtig investeringsstil end “timing af markedet”.”

Et forsigtigt ord om market timing

Market timing er en investeringsstrategi, hvor investoren træffer investeringsbeslutninger om at købe eller sælge investeringsværdipapirer på grundlag af forudsigelser om fremtiden. Men er Market Timing klogt? Spørgsmålet om, hvorvidt market timing er klogt eller ej for investoren i investeringsforeninger, kan besvares ved at stille et andet spørgsmål: Er det muligt at forudsige fremtiden? Det korte svar er “nej”. En market timer mener imidlertid, at det er muligt at købe aktier eller gensidige fonde til høje priser og sælge til lave priser på grundlag af sin vurdering af den fremtidige markeds- og økonomiske aktivitet.

De fleste vil være enige i, at market timing kan være muligt i korte perioder, men det er vanskeligere at forudsige aktiemarkedsbevægelser konsekvent og præcist over længere perioder. Man kan helt sikkert forudsige fremtiden, men det betyder ikke, at forudsigelserne vil gå i opfyldelse. For den gennemsnitlige investor er en diversificeret portefølje af gensidige fonde, der holdes på lang sigt, den bedste strategi. Opbygning af en portefølje af gensidige fonde anvendes bedst, når investoren nøje har overvejet sine investeringsmål (dvs. tidshorisont, finansielle mål) og risikotolerance (dvs. følelser eller følelser omkring aktiemarkedets op- og nedture).

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne på dette websted gives kun til diskussionsformål og bør ikke misforståes som investeringsrådgivning. Disse oplysninger udgør under ingen omstændigheder en anbefaling om at købe eller sælge værdipapirer.