Om søvnløshed hos børn og teenagere

Søvnløshed er et søvnproblem. Hvis dit barn har søvnløshed, betyder det, at det har svært ved at falde i søvn eller holde sig i søvn om natten, eller at det måske vågner for tidligt.

Kortvarig søvnløshed varer kun nogle få dage eller uger. Dette kaldes også for akut søvnløshed.

Langvarig søvnløshed er, når dit barn har problemer med at sove mindst tre gange om ugen, og dette problem varer i en måned eller længere tid. Dette kaldes også vedvarende eller kronisk søvnløshed.

Mængden af søvn, som dit barn har brug for for at være bedst muligt til at lege, lære og koncentrere sig i løbet af dagen, afhænger af dets alder.

Tegn og symptomer på søvnløshed

En ændring i dit barns søvnadfærd – f.eks. at gå senere i seng, end du gerne vil – er ikke nødvendigvis et søvnproblem. Men dit barn kan have søvnløshed, hvis det:

• mangler energi eller føler sig konstant træt
• finder undskyldninger for at undgå at gå i seng
• det tager lang tid at falde i søvn
• bliver ved med at komme ud af sengen og bede om ting
• bliver ved med at vågne op i løbet af natten og kan ikke gå falder i søvn igen
• har svært ved at vågne eller nægter at komme ud af sengen om morgenen
• snapper i lange perioder i løbet af dagen eller falder i søvn i skolen
• har svært ved at koncentrere sig eller huske oplysninger
• sover på forskellige tidspunkter fra dag til dag.

I ungdomsårene begynder dit barn at frigive melatonin senere om natten, end det gjorde i barndommen. Dette påvirker hans døgnrytme og får ham til at ønske at gå senere i seng om aftenen – ofte omkring kl. 23 eller senere – og derefter stå senere op om morgenen.

Årsager til søvnløshed

Søvnløshed har mange forskellige årsager. De omfatter bl.a:

• søvnforbindelser – f.eks. når et barn ikke kan falde i søvn uden en flaske mælk eller uden at være sammen med en forælder
• adfærd ved sengetid – f.eks. for meget skærmtid, især i soveværelset, eller for lidt tid i sengetidsrutinen til rolige, stille aktiviteter
• emotionelle problemer – f.eks. stress, angst eller depression hos børn og angst eller depression hos teenagere
• omgivelsesfaktorer – f.eks, et varmt eller støjende sovemiljø
• medicinske tilstande – f.eks. astma, søvnapnø eller restless leg syndrome
• sygdomme, der gør det svært at sove – f.eks. forkølelse eller øreinfektioner
• medicin – f.eks. visse lægemidler, der anvendes til behandling af opmærksomhedsunderskudshyperaktivitetsforstyrrelse eller antidepressiva
• kaffein – f.eks. energidrikke, kaffe, chokolade eller cola.

Har dit barn brug for at se en læge om søvnløshed?

Det er en god idé at tale med din praktiserende læge, hvis du er bekymret for, at søvnproblemer påvirker dit barns velbefindende, skolearbejde eller relationer.

Tal også med den praktiserende læge, hvis problemerne gør dit barn uroligt, eller hvis de varer mere end 2-4 uger.

Din praktiserende læge kan henvise dig til en børnelæge, psykolog eller anden sundhedsprofessionel med erfaring i at identificere og behandle vedvarende søvnproblemer hos børn.

Diagnosticering af søvnløshed

Din læge vil normalt tage dit barns sygehistorie samt foretage en fysisk undersøgelse for at kontrollere, om der er tegn på et medicinsk problem. Dette kan nogle gange omfatte en blodprøve.

Lægen vil også tage en detaljeret historie om dit barns søvnmønster.

Hvis årsagerne til dit barns søvnløshed ikke er klare, kan dit barn måske blive overvåget natten over på et søvncenter.

Hvor du tager dit barn med til den praktiserende læge om søvnløshed, kan det hjælpe at holde styr på dit barns søvn i en logbog eller dagbog. Det kan du gøre i et par uger, før du går til den praktiserende læge.

Behandling af søvnløshed

Behandlingen af søvnløshed afhænger af, hvad der er årsag til dit barns søvnløshed. Din læge vil samarbejde med dig og dit barn for at finde den bedste måde at hjælpe dit barn med at sove bedre. Behandling af søvnløshed kan omfatte noget af følgende.

Søvnvaner
I nogle tilfælde kan behandling af søvnløshed blot være et spørgsmål om at ændre dit barns søvnvaner. Dette kan omfatte:

• undgå lure om dagen
• fjernelse af ure fra soveværelset
• have en rolig og afslappende sengerutine og søvnmiljø.

Dagsvaner
Dit barns vaner om dagen kan gøre en forskel for, hvor godt det sover. Sørg for, at dit barn får noget fysisk aktivitet og masser af lyst, naturligt lys i løbet af dagen. Regelmæssige måltider kan også fremme bedre søvnvaner.

Medicinsk behandling
Hvis en medicinsk tilstand eller søvnforstyrrelse er årsag til dit barns søvnløshed, kan det have brug for en form for medicinsk behandling.

Hvis dit barn f.eks. har obstruktiv søvnapnø, der skyldes forstørrede polypper, kan det have brug for en operation for at få fjernet polypperne. Det skulle forbedre hans vejrtrækning under søvnen og få ham til at holde op med at vågne så ofte.

Adfærdsterapi
Hvis negative tanker og bekymringer gør det svært for dit barn at sove, kan det have gavn af kognitiv adfærdsterapi. Denne terapi kan hjælpe dit barn med at håndtere de negative tanker og bekymringer, så det er afslappet nok til at falde i søvn.

Medicin
Søvnmedicin bruges sjældent til at hjælpe børn med at sove, fordi medicin kan have bivirkninger. Selv naturlægemidler eller “naturlig” medicin kan have bivirkninger.

I nogle ekstreme tilfælde kan sovemedicin bruges i kort tid. En læge kan f.eks. ordinere melatonin. Børn bør ikke tage melatonin uden lægelig rådgivning og tilsyn.

Du bør kun give dit barn sovemedicin, hvis din læge råder dig til det, og kun hvis din læge fører tilsyn med dit barns behandling. Giv aldrig dit barn mere end den anbefalede dosis af nogen medicin.