Vi er nu nået til et punkt, hvor der er flere virksomheder, der handler på nostalgi med high-end mikrokonsoller. Det er en tendens, som Nintendo startede med NES Classic, og som er fortsat med SNES Classic og sidste års PlayStation Classic. Hver enhed tilbyder det samme grundlæggende: et udvalg af spil fra en bestemt retrokonsol, alt sammen pakket i en lille enhed, der ligner originalen, bare mindre.

Sega kommer lidt sent ind i denne trend, der startede tilbage i 2016. Men for at kompensere for sin forsinkelse har selskabet skabt det, der er den bedste iteration af en miniaturekonsol til dato. Sega Genesis Mini til 79,99 $ opfylder alle de grundlæggende krav med fantastisk, nuttet hardware og et varieret udvalg af klassiske spil. Men den går også et skridt videre med en opmærksomhed på detaljerne, der gør den til mere end blot en sjov plastikboks: Det er en fejring af de vigtigste år i Segas lange historie.

Først er der selve hardwaren. Ved første øjekast ligner Genesis Mini sine konkurrenter: en formindsket version af en konsol, der udkom for årtier siden. Den er af plastik og ligner legetøj, og Sega siger, at den er 55 procent så stor som den originale konsol. Den vejer næsten ingenting. På toppen er der det velkendte “16 BIT”-logo med hævede sølvbogstaver og den for tidlige “high definition graphics”-prædiken trykt direkte på kabinettet.

Se dog lidt nærmere efter, og Genesis Mini er faktisk en overraskende tro gengivelse af den originale hardware, herunder elementer, der ikke engang er funktionelle. Patronens klapper kan åbnes, og der er en ubrugelig volumenknap, som du kan glide rundt med. Der er endda en aftagelig udvidelsesport i bunden uden egentlige udvidelsesmuligheder. Disse elementer er fjollede og overflødige, men de er også betegnende for Genesis Mini som helhed og den opmærksomhed på detaljerne, der får det til at føles så meget desto mere autentisk. Når man leger med patronpladsen, kan man mærke den kærlighed, som Mini’s skabere havde til den originale konsol.

Funktionelt set er Genesis Mini død simpel. Der er kun to porte på bagsiden, en til strøm og en til HDMI. Du kan tilslutte den og begynde at spille med det samme, uden det konstante behov for onlineopdateringer, som plager de fleste moderne enheder. Det er forfriskende, og det samme er den behageligt enkle controller. Ligesom selve konsollen føles gamepadet med tre knapper autentisk. Det er en stor plastikskal med et solidt D-pad og komisk store ansigtsknapper. Det er så simpelt, at det er et dejligt afbræk i forhold til moderne gamepads; du skal ikke forvandle din hånd til en klo for at ramme flere knapper på samme tid. Den eneste reelle ulempe er, at controlleren er kablet, og den har en forholdsvis kort ledning på seks meter. Jeg brugte det meste af min spilletid siddende på gulvet foran mit fjernsyn, som om det var 1993. (For mere om controller-mulighederne, se sidebjælken “Har du brug for en controller med seks knapper?”)

Software-mæssigt indeholder Genesis Mini de fleste af de forventede funktioner. Hvert spil har flere gemte filer, så du nemt kan hoppe ind og ud af spil og omgå den ofte restriktive karakter af retrospilsgemte filer. Du kan vise spil i widescreen- eller standardvisning med flere tapetindstillinger til at udfylde hullerne, og titler kan organiseres efter en række faktorer som f.eks. udgivelsesdato eller antal understøttede spillere. Du kan endda vende æsken rundt og se spillene efter deres rygsøjle, som om de stod på en bogreol.

Men igen er der nogle gode detaljer, der gør, at dette spil føles et skridt over andre tilbud. For det første har Genesis Mini helt ny menu-musik. Og ikke bare hvilken som helst musik: det er en ny melodi fra den berømte Streets of Rage-komponist Yuzo Koshiro, og den er fed. Den blev endda komponeret ved hjælp af den samme lydchip, som findes i den originale Genesis. Måske er det vigtigste: Hvis du holder startknappen nede midt i et spil, vises en menupunkt, hvor du kan gemme og vende tilbage til hovedskærmen til valg af spil. Det lyder måske lidt småt, men tidligere miniudgaver fra Nintendo havde slet ingen funktionalitet for hjemknappen, hvilket tvang dig til at rejse dig op og trykke på reset-knappen på selve konsollen.

Min yndlingsfunktion lyder dog som den mest kedelige: sprogindstillingerne. Det fede er, at dette ændrer mere end blot menuteksten. Skift fra engelsk til japansk, og brugergrænsefladens design skifter også, hvilket afspejler den japanske version af konsollen, Mega Drive. Du kan rulle gennem den langt overlegne japanske æsketekst, og – det mest spændende – lineuppet af spil vil faktisk ændre sig en smule. Der er ingen version af det farverige puslespil Puyo Puyo på engelsk, men du kan spille det på japansk via et simpelt menupunkt.

Den vigtigste del af enheden er naturligvis selve spilbiblioteket. Da de leveres forudindlæst, og der ikke er nogen måde at ændre eller opdatere dem på uden for hacking, er biblioteket afgørende. Sega Genesis Mini indeholder 42 forskellige spil, hvilket er et stort spring fra Nintendos og Sonys tilbud, og de gør et fantastisk stykke arbejde med at vise konsollens eklektiske historie frem. Der er de indlysende spil, såsom de to første Sonic the Hedgehog-spil og Sega-grundpillerne Columns, Golden Axe og Ecco the Dolphin. Men der er også nogle fantastiske titler fra tredjeparter, herunder Castlevania: Bloodlines og Contra: Hard Corps. Genesis Mini indeholder også mindre omtalte – men ikke mindre vigtige – Sega-titler som Mickey Mouse-eventyret Castle of Illusion og dets efterfølger samt ambitiøse særheder som fantasy-eventyrspillet Beyond Oasis (som har endnu et fantastisk Yuzo Koshiro-soundtrack).

Det er ikke alle spil, der er gode. Eternal Champions er et for det meste forglemmeligt kampspil, og nogle af de senere Genesis-titler føltes mere som tekniske showcases end flagskibsspil, herunder det visuelt imponerende Vectorman og en teknisk imponerende, men ikke særlig sjov port af Virtua Fighter 2. Der er nogle fantastiske spil for to spillere, som Streets of Rage 2, og lange singleplayer-spilerspil, som du kan fortabe dig i, som Phantasy Star IV. Der er endda to bonusspil, som faktisk ikke udkom til Genesis: en dødssimpel port af Tetris og Taitos arkadeshooter Darius fra 1986.

Spillene spiller præcis, som du husker dem, takket være det tekniske håndværk fra retrospil-studiet M2, som har en historisk historie med port af klassiske Sega-titler. Det fascinerende er, hvordan spillene ikke kun spænder over spillestile og genrer, men også over historien. Hvis du spiller Alex Kidd in the Enchanted Castle fra 1989, et af de tidligste Genesis-spil, og derefter udforsker det farverige eventyr Monster World IV, som udkom fem år senere, er det svært at tro, at de blev udviklet til den samme hardware. Du kan følge Genesis-spillenes udvikling fra opstyltede 8-bit-spil til oplevelser, der virkelig skubbede grænserne for, hvad konsollen var i stand til. Det er en vidunderligt lettilgængelig og taktil måde at udforske spilhistorien på.

Det virkelige spørgsmål for alle, der ønsker at anskaffe sig Genesis Mini, er, hvor længe alle disse tiltalende elementer vil holde dig interesseret. Plug-and-play retrokonsoller er på overfladen en god idé, en enkel og billig måde at udforske klassiske spil på et moderne tv uden det besvær, der følger med at have med gammel hardware eller kassetter at gøre. Men med deres til tider uigennemskuelige natur og utilgivelige sværhedsgrad vil ældre spil ikke nødvendigvis have en langvarig tiltrækningskraft for alle. Der er masser af små retro Nintendo-konsoller, som var længe ventet, men som nu ligger og samler støv.

Men hvis du er typen, der er klar til at fordybe dig i dusinvis af timer i Phantasy Star og invitere folk på besøg, så du kan tag-teame ToeJam and Earl, kan du ikke gå helt galt i byen med Genesis Mini. Den har præcis det, du er kommet til at forvente af en lille retrokonsol – sødt hardware, et velopbygget bibliotek af spil og moderne funktioner som f.eks. flere gemte filer – men den går også et skridt videre med de mindre detaljer, som f.eks. menummusikken, bevægelige stykker hardware og adgang til spil fra flere regioner.

Den PlayStation Classic føltes som et sammenskudt produkt, der skulle udnytte en trend. Genesis Mini føles som det modsatte: det er en lille boks, der er beregnet til at bevare og ære en elsket konsol.

Sega Genesis Mini lanceres den 19. september.

Vox Media har affilierede partnerskaber. Disse påvirker ikke det redaktionelle indhold, men Vox Media kan dog få provision for produkter, der købes via affilierede links. Du kan finde flere oplysninger i vores etiske politik.