Hjerteiskæmi henviser til manglende blodgennemstrømning og ilt til hjertemusklen.

Hjerteiskæmi opstår, når en arterie bliver forsnævret eller blokeret i kort tid, hvilket forhindrer iltrigt blod i at nå hjertet. Hvis iskæmi er alvorlig eller varer for længe, kan det forårsage et hjerteanfald (myokardieinfarkt) og kan føre til, at hjertevævet dør. I de fleste tilfælde er det en midlertidig blodmangel til hjertet, der forårsager smerterne ved angina pectoris. Men i andre tilfælde er der ingen smerter. Disse tilfælde kaldes silent iskæmi.

Silent iskæmi kan også forstyrre hjerterytmen. Unormale rytmer som f.eks. ventrikulær takykardi eller ventrikelflimmer kan forstyrre hjertets pumpeevne og kan forårsage besvimelse eller endog pludselig hjertedød.

Hvor almindeligt er tavs iskæmi, og hvem er i risiko?

The American Heart Association anslår, at 3 til 4 millioner amerikanere har episoder af tavs iskæmi. Personer, der tidligere har haft hjerteanfald, eller personer, der har diabetes, er særligt udsat for risiko for at udvikle silent iskæmi. Hjertemuskelsygdom (kardiomyopati) forårsaget af tavs iskæmi er blandt de mere almindelige årsager til hjertesvigt i USA.

De vigtigste risikofaktorer omfatter

• Tidligere hjerteanfald.
• Koronararteriesygdom.
• Diabetes.
• Højt blodtryk (hypertension).
• Koronararterieanomalier (CAA’er).
• Rygning.
• Fedme.
• Fedme.
• Kardiomyopati.
• Alkohol- og stofmisbrug.

Hvad er symptomerne på silent iskæmi?

Silent iskæmi har ingen symptomer. Men forskere har fundet ud af, at hvis du har episoder med mærkbare brystsmerter, kan du også have episoder med tavs iskæmi.

Hvordan diagnosticeres tavs iskæmi?

Følgende tests kan bruges til at diagnosticere tavs iskæmi:

• En belastningstest kan vise blodgennemstrømningen i dine kranspulsårer som reaktion på motion.
• Holtermonitorering registrerer din hjertefrekvens og -rytme over en 24-timers periode (eller længere), så lægerne kan se, om du har haft episoder af tavs iskæmi.

Hvordan behandles iskæmi?

Behandlingen af iskæmi svarer til behandlingen af enhver form for hjerte-kar-sygdom og begynder normalt med følgende livsstilsændringer:

• Hvis du ryger, skal du holde op.
• Kontroller forhøjet blodtryk, kolesterol og diabetes.
• Begræns, hvor meget alkohol du drikker.
• Optag sunde spisevaner.
• Start et træningsprogram, der er godkendt af din læge.

Medicin og kirurgi

Målene med behandlingen er bl.a. at forbedre blodgennemstrømningen til dit hjerte og reducere dit hjertes behov for ilt. Din læge kan give dig aspirin, antikoagulantia eller andre blodfortyndende midler for at forhindre, at der dannes blodpropper. Der kan gives ilt for at øge iltindholdet i det blod, der stadig strømmer gennem dit hjerte. Der kan anvendes smertestillende medicin mod smerter.

Nogle patienter tager medicin, der sænker deres hjertefrekvens, åbner og afslapper deres blodkar og på anden måde mindsker belastningen på hjertet. De fleste patienter reagerer godt på disse lægemidler. De, der ikke reagerer godt, kan have brug for en perkutan koronar intervention (PCI) som f.eks. ballonangioplastik, koronar bypass-kirurgi eller en lignende procedure.